Kom med indenfor i de hellige haller: Sådan producerer Hermés deres hundedyre silketørklæder

4.050 KRONER. Det er cirka, hvad et silketørklæde fra Hermès på 90 gange 90 centimeter vil koste dig. Det er også penge, som man siger.

Til gengæld er det så også, som om det rigtig nok temmelig voldsomme beløb langsomt skrumper, efterhånden som man indvies i de forskellige led, der tilsammen udgør den håndværksmæssigt ganske kompromisløse produktion, som det franske modehus hver dag folder ud i nærheden af Lyon.

Hvilket er, hvad der skete, da Hermès tidligere i år inviterede dette magasin til det østlige Frankrig, trak tæppet til side og viste os alt det, der ligger forud for det færdige produkt.

Vores guide på dagen i Hermès’ værksteder hedder Kamel Hamadou. Han er direktør for modehusets silkeproduktion i Lyon (byen kaldes, på grund af dens historik for Frankrigs ’silkehovedstad’). En karismatisk mand i et velsiddende, gråbrunt jakkesæt.

Vi begynder ved tegnerne. De sidder i et lyst og åbent arbejdsrum i Bourgoin-Jallieu, et godt stykke uden for Lyon.

Her ånder koncentration og fordybelse. Og med god grund. Det er et millimeterpræcist arbejde, de sidder med, og en af nøglekomponenterne i arbejdet er – udover præcision – tålmodighed.

Fra det tidspunkt, et design af en af Hermès’ kunstnere verden over udvælges til at skulle indgå i en kollektion, går der op mod to år, før det færdige produkt foreligger. En af forklaringer på den langstrakte produktionstid er netop det arbejde, som tegnerne sidder og udfører. Et design skal nemlig ”dekomponeres,” som Hamadou udtrykker det, for at det kan få flest mulige nuancer med under trykprocessen.

Det er her, at det begynder at blive en smule kompliceret. Metoden kaldes for rammetryk à la Lyonnaise og er baseret på serigrafi, en næsten tusind år gammel metode til at påtrykke motiver på fx stof. Det rigtig bøvlede ved serigrafi består i, at hver evig eneste farve og hver evig eneste skygge i en farve skal påtrykkes med hver sin helt særlige ramme. Hvis du nogensinde har set et Hermès-tørklæde, så ved du, at det bliver til en del rammer. Helt op til 49 farver kan de trykke i ét tørklæde. (Hermès’ samling af farver er i løbet af årene vokset til mere end 75.000).

For tegnerne tager dette arbejde i gennemsnit 600 timer. Nogle gange mange flere.

”De studerer værket for forstå det. De er nødt til at komme helt ind under designet,” siger Kamel Hamadou.

PÅ ETAGEN nedenunder i bygningen produceres rammerne. Først betrækkes de med et tyndt polyesterstof, og efterfølgende – ved hjælp af en lysfølsom emulsion – skaber man det motiv, man senere vil frembringe under trykningen. Og det gør man så i nogle tilfælde 49 gange.

”Det tager tid!” udbryder Hamadou.

Vi hilser på en mand, der står for at spænde stoffet ud på rammen. Han har været her i 36 år. Førhen var arbejdet mere fysisk betonet, men hvor det ikke går ud over kvaliteten, er der indhentet moderne assistance. I hans tilfælde en robot, der udfører det største løft.

”Vi søger altid en balance mellem innovation og håndværk,” siger Hamadou, før han leder os ind til syerskerne i et andet lokale. De kigger op, lidt skræmte, tydeligvis ikke vante til besøgende. Nogle sidder med headset på. Fuld koncentration. Det er her, de fx syer kanterne på tørklæderne ind.

Og så er det her, at Hermès’ slips for alvor bliver til. Det er lidt af en kunst at iagttage. Igennem hele processen sidder syerskerne med slipset mellem hænderne – fra det foldes kirurgisk sammen, til det trådes med en 180 centimeter lang tråd. Og til sidst: 15 runder om nålen.

”No more, no less,” siger Hamadou.

FORRIGE VINTER mødtes Euroman med Christophe Goineau, kreativ chef for Hermès’ silkelinje til mænd. Her fortalte han, at de nu sælger flere slips, end de gjorde før corona (hvor der var et rimelig naturligt dyk). Men det er nogle andre mekanismer, der driver nutidens slipsebærere, sagde Goineau også.

”Tidligere har mænd købt slips for at høre til. I dag køber man slips for at skille sig ud,” sagde han. ”Jeg bemærker, at slipset er gået fra pligt til fornøjelse. Jeg er meget optimistisk på slipsets vegne.”

Fra produktionsanlægget i Bourgoin-Jallieu transporteres rammerne cirka 45 kilometer længere ind mod Lyon til Pierre-Bénite. Det er her, vi nu befinder os. Og det er her, at alt det forberedende arbejde går op i en højere enhed. Ramme efter ramme – på op til flere parallelle bånd, der strækker sig 150 meter ned igennem en hal, hvor forskellige mere eller mindre spændende dufte svæver rundt – bliver stoffet langsomt, men sikkert forvandlet til de farverige tørklæder, mange kender. Efterfølgende bliver de vasket og tørret. Gjort helt lækre.

Og så – til allersidst, tilbage hos syerskerne – lægges kanterne sirligt ind.

For at citere Kamel Hamadou flere gange under rundvisningen:

”Voilà!”

Euroman var inviteret til Lyon af Hermès.

Se, hvad vi ellers skriver om: Herremode og Herretøj