Mens store dele af modebranchen har travlt med at outsource produktionen i østen, og highstreet-kæder som H&M og Zara producerer op mod 60 årlige kollektioner, er danske Martin Vestphael rejst til Tyrkiet og Spanien, hvor han får seks forskellige fabrikker til at producere sin nye tøjkollektion, der blot tæller 36 forskellige stykker sko og tøj.
”Vi lever i en tid, hvor alt er i en rivende udvikling og meget højteknologisk. Jeg synes, det er fascinerende at bruge produktionsmetoder, som har eksisteret i mange år. Og opleve folk, der tager sig tid og gør sig umage i stedet for at finde nye metoder til at springe over, hvor gærdet er lavest,” siger Martin Vestphael.
Fænomenet ’slow fashion’ er efterhånden en større tendens i en branche, hvor tempoet i mange år er blevet skruet højere og højere op.
Annonse
Det har fået flere designere til enten at hoppe helt af ræset, som den belgiske stjernedesigner Raf Simons gjorde i efteråret, eller fokusere på gammeldags produktionsteknikker og det gode håndværk.
”Der er tal fra ’Dansk Mode og Tekstil’, der viser, at mænd køber sjældnere tøj end kvinder, men at de er mere loyale. De vægter komfort og kvalitet højere end mode og trends. Derfor giver det ikke mening at konkurrere på tempo, man burde i stedet producere færre, men bedre ting, ” siger ph.d. og modeforsker Else Skjold.
De fleste medarbejdere har specialiseret sig inden for en funktion, og flere har lavet det samme i 50 år.
Netop dette fokus på kvalitet og en mindre produktion har været grundstenen for det nye danske tøjmærke ’Uncle Bright’. Manden bag er 29-årige Martin Vestphael, der også ejer den roste herretøjsbutik i Pisserenden i København ’Wardrobe 19’, hvor han skifter mindre ud i farverne og mærkerne end konkurrenterne.
Annonse
Til at producere det nye tøj og de nye sko har han brugt fem forskellige fabrikker i Tyrkiet og en 103 år gammel fabrik i Spanien. Det er på den spanske fabrik i Alicante, at han får produceret sine sko og støvler. Den er familieejet gennem flere generationer, og de bruger maskiner fra 60’erne og 70’erne.
De fleste af de aldrende medarbejderne har arbejdet der, siden de var 15-16 år, og har hver sin funktion i skoproduktionen, som består af 200 forskellige etaper. Martin Vestphael har selv taget stilling til resultatet på alle 200 trin, som består af alt fra valg af såler, farver, syteknik og de fine afslutningsdetaljer.
”Det er tilfredsstillende at levere et produkt, som man kan stå 100 procent inde for,” siger Martin Vestphael.
Derudover er det vigtigt for ham, at der kan kobles en god historie på produkterne.
”Jeg tror, at forbrugerne er mere villige til at købe et produkt, hvis de kan fornemme, at det er ordentlig lavet og har en historie. Vi oplever, at vores kunder køber det dyre i stedet for det billige alternativ, hvis det er noget, de føler, de ikke kan undvære.”
Annonse
Idéen til ’Uncle Bright' opstod netop inde i butikken, hvor han sammen med sine ansatte følte, at de manglede nogle produkter, der lå et sted midtimellem de mærker, de solgte i forvejen.
Butikken spænder bredt med mærker som Hansen, som er inspireret af stilen fra den tidlige del af det 20. århundrede og fokuserer meget på håndværket, og Han Kjøbenhavn der er nytænkende i både design og materialer.
Frakke, bukser og støvler fra den nye 'Uncle Bright'-kollektion.
Da Martin Vestphael ikke kunne finde det produkt, han havde i tankerne, etablerede han ’Uncle Bright’.
Han tog kontakt til en tyrkisk agent, som skulle hjælpe ham med at skabe kontakt til den helt rigtige tyrkiske fabrik, der skulle producere tøjet.
”Jeg har mange års erfaring i modebranchen, og jeg har sammenlignet mit eget tøj med det, vi solgte i butikken. Derfor har jeg haft svært ved at blive tilfreds, fordi jeg gerne vil lave noget, som ikke er dårligere end vores leverandørers,” lyder det fra Martin Vestphael.
Der blev sendt mange forskellige materialeprøver frem og tilbage mellem Danmark og Tyrkiet. Og én fabrik var ikke nok. Martin Vestphael blev ved med at sende agenten på jagt, indtil hun havde fundet fabrikker, der var eksperter inden for deres felt.
”En af fabrikkerne fokuserede på at lave jakker, men der var jeg ikke tilfreds med deres skjorteproduktion, så jeg blev ved med at lede, indtil alle elementer i kollektionen blev lavet perfekt.”
Da han var tilfreds med de prøver, han fik tilsendt, besøgte han selv alle fabrikkerne, som ligger i nærheden af Istanbul, for at sikre at hele produktionen udformede sig efter hans hoved.
Han har ligeledes rejst rundt på metervarer-messer og besøgt leverandører for at finde frem til de helt rigtige materialer. Til at finde skjortestoffet tog han en af sine gamle skjorter og klippede lidt af ærmet og sendte det af sted til agenten, der efterfølgende fandt frem til en leverandør, der havde lignende materiale.
”Det har ikke kunnet betale sig økonomisk. Men det var en nødvendighed for at få det, som jeg ville have det. Nogle gange må man gå på kompromis med prisen for at få kvaliteten.”
Som han fortæller, ville det have været både nemmere og billigere at samle produktionen ét sted, så han kunne lukrere på stordriftsfordele. Desuden har han i dag mange bolde i luften på samme tid og et stort puslespil, der skal gå op. Og effektiviteten er ikke særlig høj.
Samtidigt har det taget tre måneder fra produktionen så småt gik i gang til den første levering af kollektionen ramte København.
Et godt udpluk i den nye kollektion.
Til gengæld spreder han risikoen for, at noget går galt, når han bruger flere fabrikker. Havde han kun valgt én, og den enten går konkurs eller får udsolgte materialer, ville det gå udover en hel kollektion i stedet for en enkelt varegruppe, som tilfældet er i dag.
Denne produktionstilgang er ifølge Else Skjold hårdt tiltrængt i branchen, hvor overproduktion er en stor trussel for fremtiden. Og hvor det ene udsalg eller lagersalg overlapper det næste.
”Producerer man mindre og langsommere vil der være mindre materialespild, flere tilfredse kunder og færre overfyldte lagre. Der er mange virksomheder, som har ondt i økonomien, fordi der bare er for meget tøj, der ikke bliver solgt. Det er bedre at sælge alt det, du producerer, i stedet for at sælge to ud af ti ting til fuld pris og de sidste otte til 70 procent.”
På skofabrikken i Spanien kan Martin Vestphael få produceret helt ned til seks støvler pr. levering, da det er menneskehænder og ikke maskiner, der laver dem. På tøjfabrikkerne er mindsteantallet lidt højere, men grundlæggende er historien den samme.
Den fleksible og lille produktion giver ham også en mulighed for at bryde lidt med de klassiske sæsoner, som modebranchen ellers følger nøje.
”Denne produktionstilgang giver mig nogle muligheder for at bestille varer hjem løbende, og hvis jeg skulle få lyst til at lave uldskjorter om foråret, fordi det varme vejr er forsinket, kan jeg få nogle hjem, når det passer mig,” siger Martin Vestphael.
I sidste ende bliver det store spørgsmål, om ’Uncle Bright’ kan bære den grundige produktion rent økonomisk.
For Martin Vestphael har det i første omgang været vigtigt, at tøjet og skoene bliver bredt lidt ud, og så må indtjeningen komme senere.
”Jeg skal lige have luret, hvordan vi gør med engros-salg, for lige nu er avancen måske ikke vildt høj. Især ikke på støvlerne. Men omvendt er målet at lave det bedste til prisen. Så jeg går hverken på kompromis med en højere pris eller dårligere produktion.”
Et godt udpluk i den nye kollektion.
