Hvis hvide briefs er blevet synonym med Frank Hvam, sovsepletter og skemalagt samleje, er det synd og skam.
Man siger vistnok, at de første syv sekunder er afgørende for at gøre et godt førstehåndsindtryk (og er det ikke det, mode handler om?). Hvis det passer, er det måske værd at diskutere, om det her udtræk kommer til at gøre underværker på den rent visuelle front.
Annonse
Jeg vil blot påpege, hvilket signal et par kridhvide briefs udsender, hvis du står nede i omklædningen i svømmehallen eller, som Chelseas Matteo Kovacic gjorde det for et par måneder siden, løber på tværs af en fodboldbane kun iført 200 gram bomuld og et par fodboldstøvler: ubøjelig selvtillid, som var du med i en Dolce & Gabbana-parfumereklame i 00’erne.
Alt kører i ring, så jeg har geninvesteret i en favorit fra min barndoms skolegård: den skakternede slip-on fra Vans.
Dengang helt oplagt til fodsålsdriblinger på grusbanen i spisepausen, i dag som fremkaldervæske for lange, nostalgiske blikke fra mine jævnaldrende.
Der er noget vildt tilfredsstillende over, når det, man syntes var sejt som 13-årig, stadig er sejt, når man er voksen. For mig havner 50 Cent, Hjalte Bo Nørregaard og åbenbart også skakternede Vans i den kategori, for de er altså seje.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
