Tøj af restmaterialer trender: Babett og (di)vision viser den bæredygtige vej

Da den internationale konference for bæredygtig mode, Copenhagen Fashion Summit, blev afholdt sidste år, kom konferencens protektor, Kronprinsesse Mary, med en opsang til modebranchen.

Her kritiserede hun industrien for at være for langsom til at skabe den nødvendige bæredygtige forandring, ligesom hun opfordrede til at vende devisen ”efterspørgsel skaber udbud” om. Det skal være modebranchen selv, der skal være drivkraften i den bæredygtige omstilling – og ikke forbrugerne.

Man kan roligt sige, at opsangen faldt på et tørt sted. Tekstiler er nummer fire på listen over de mest forurenende forbrugsområder i EU – kun overgået af bolig, transport og fødevarer. Selvom modebranchen i flere år har messet bæredygtighedsstrategier, er der stadigvæk lang vej til konkret handling hos mange af modebranchens aktører.

Men det er ikke alle steder i modebranchen, det halter. To af dem, der lige nu viser vejen inden for bæredygtig mode, er de danske brands Babett og (di)vision.

Hos Babett handler de primært ind fra restpartier, der tidligere har været brugt som gardiner, duge, bordløbere og tæpper. Ingen af materialerne har været tiltænkt tøjproduktion, før det ved et tilfælde røg i hænderne på de to stiftere, Julie Morille og Nanna Frimodt Kristiansen.

“Vi vil gerne sende tøj ud med vores samvittighed i orden, så derfor får vi lavet det hos lokale systuer og af de her restpartier,” siger Julie Morille, og bliver suppleret af hendes partner:

“For mit vedkommende har det været altafgørende, at vi gør det på denne her måde. Jeg ville aldrig lave tøj og have et tøjfirma, hvis det blev gjort på en anderledes måde.”

Søskendeparret Nanna og Simon Wick, der står bag (di)vision, skaber deres kollektioner ved at splitte gamle tøjgenstande op for at sy dem sammen på ny. På den måde giver de nyt liv til alt fra gamle t-shirts til vintage militærjakker, som de har købt fra overskudslagre. For dem har det altid været en selvfølge at skabe tøj ud fra et bæredygtigt princip.

“Jeg mener, at man som nyt mærke har et ansvar for, at bæredygtighed er en integreret del af forretningen fra starten. Jeg har ikke tænkt, at det kunne være anderledes for os på nogen anden måde. Det er ikke noget, vi brander os særlig meget på, for det er en helt naturlig del af os. De store modehuse har til gengæld meget travlt med at fortælle, at de er bæredygtige, når de endelig laver noget, der bare minder om at være bæredygtigt,” siger Simon Wick.

Selvom Simon Wick ser mange muligheder ved at arbejde med restmaterialer, så er der også udfordringer. Især ét benspænd har stor betydning, når det kommer til muligheden for at blive indkøbt af butikkerne.

“Det er rigtig svært at sælge til butikker, fordi de godt kan lide at vide, hvad de køber. Vi kan ikke rigtig love kvantiteter, størrelser eller styles, og det kan få mange butikker til at falde fra, da det er en anderledes måde, de plejer at handle på. Så der skal ske en ændring i den måde, der bliver købt ind på, hvis vi og andre, der gør det samme som os, skal have vores produkter ud i flere butikker.”

Branchemediet Business of Fashion udgiver hvert år rapporten State of Fashion i samarbejde med konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de tager temperaturen på hele modeindustrien Her toppede bæredygtighed for første gang listen over, hvad respondenterne ser som den største udfordring, og dermed har som det øverste punkt på agendaen. Men modebranchen er nødt til at sætte handling bag ordene, lyder det fra Julie Morille og Nanna Frimodt Kristiansen:

“Alle har forstået, at bæredygtig mode er fremtiden. Hvis man er et mærke med respekt for sig selv, har man højst sandsynligt en bæredygtighedspolitik. Men der er langt fra den nedskrevne politik til, at de store brands rent faktisk handler på det. Derfor klinger det hult, når de har ressourcerne til at omlægge deres produktion, men ikke gør noget ved det. Der er ikke nogen undskyldning for at lade være med at gøre det.”

Simon Wick mener også, at der behov for, at de store brands går fra tomme floskler til konkret handling. Men han efterlyser samtidig et øget fokus på det sociale element i produktionen.

“Modebranchen skal blive langt bedre på den sociale bæredygtighed; vi skal betale ordentlige lønninger og sørge for, at tøjet bliver produceret under ordentlige forhold. Derfor tror jeg også, at vigtigste key wordi fremtiden bliver transparens. Forbrugerne skal nok være villige til at betale for produktet, hvis vi er transparente omkring, hvorfor det koster, hvad det koster.”

I årtier har moden været styret af trends, der kommer og går. Er bæredygtighed ikke bare endnu en trend, som bliver udskiftet af noget andet om nogle år?

“Nej, jeg er sikker på, at bæredygtig mode er kommet for at blive. Generationen under os er jo meget mere idealistiske end den generation, vi kommer fra. Og det er dem, der er fremtidens forbrugere. Det bliver ikke en overvejelse, men en selvfølge at skabe bæredygtig mode,” lyder det fra Julie Morille og Nanna Frimodt Kristiansen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kreativitet, Iværksætter og Skjorter