I takt med solen og varmen er det nu tid til at lufte de mange flotte biler, der har været pakket væk fra vinterkulden.
Og når vi siger flotte biler, tænker vi ikke kun på prangende potensforlængere.
Her vil vi nemlig gerne slå et slag for, at der er meget andet smukt ved en bil end prisen eller design-præmien.
Annonse
Og det burde du også gøre, hvis kæresten kun bemærker de italienske hingste, de nedrullede kalecher og de eksotiske farver. Tag hende med ud på tur, og forklar hende skønheden ved nogle af de biler, hun ikke selv vidste var smukke.
For biler er som vin, man kan kun sjældent bedømme dens indhold på etiketten.
Her bringer vi en liste over 10 biler, I kan lede efter på jeres inspirationstur:
1. Honda S2000 (1999-2009):
Annonse
Hun vil måske umiddelbart bryde sig om den, alene fordi den er en cabriolet. Men det er faktisk det mindst fascinerende ved denne japanske hidsigprop.
For selvom den vel nok kan forveksles med Mazdas MX-5 gemmer den på uendeligt meget mere vildskab. Motoren, en to liters VTEC, der i sine første mange år af sin levetid blev kåret til verdens bedste motor i sin klasse, gjorde Porsche Boxter fra samme tid til skamme. Med baghjulstræk og en omdrejningstæller, der først stopper ved 9.000 (!) kunne den her lille og ellers så uskyldige Honda tage dig fra 0-100 km/t på under seks sekunder.
Nej, få hende til at glemme fraværet af tag for et øjeblik, og fortæl hende i stedet, at Honda S2000 blandt kendere spås at blive en fremtidig klassikere.
2. Audi RS6 C6 (2008-2010):
Hun vil måske fortælle dig, at hendes revisor ejer en Audi magen til. For ja, det ligner en almindelig Audi A6, men under hjelmen hører lighederne også op.
Annonse
Mens manges øjne drejer en omgang, når de får øje på Audis R8, sidder ejeren indeni og håber på, han ikke møder sin mere praktisk anlagte Audi-ligesindede. For RS6 kørte faktisk lige op med den langt mere højtråbende R8 fra samme år.
Det gjorde den med hjælp fra sin 5,0 liters V10-motor, der har rødder i Lamborghini Gallardo. Dertil har man tilføjet to turboladere, der samlet giver den ellers så underspillede familiebil 580 hestekræfter - det er 80 flere end Gallardo’en kan prale af.
Få hende til at glemme sin revisor for et øjeblik, og peg i stedet på RS6-emblemet, mens du fortæller hende, at hun her kigger på en tysk stationcar til over 2 mio. kroner, der taler flydende italiensk.
3. Subaru Impreza WRX STI (1994-2007)
Hun lægger nok ikke selv mærke til den, så klap hende lige på skulderen og giv hende et praj. For bilen her er faktisk værd at synge et par japanske strofer om.
Årene mellem 1994 og 2007 definerede Impreza’s første to generationer og er efterhånden blevet ansigtet udadtil for rallysportens især yngre tilhængere.
For mens de tidlige rally-entusiaster nok mest mindes Lancia’s mangeårige dominans i ‘80’erne, sætter mange nytilkommere pris på Impreza’en som en af de mest vindende biler inden for sporten. Især midten af ‘90’erne markerer dens storhedstid med blandt andre skotske Colin McRae bag rattet.
Så fortæl hende, at, hvor grim hun end måtte finde den, er der en mening galskaben, når Subaru påmonterer enorme spoilere og lige så store luftindtag på kølerhjelmen.
4. Mercedes-Benz GL 63 AMG (2012-):
Den ville være god til børnene, når vi engang har lavet syv af dem, og de alle skal til fodbold, fortæller hun dig. Muligvis, men så kan du ikke garantere, at de kommer levende frem. Eller at du kommer hjem foreløbig, for den sags skyld.
Denne Mercedes er nemlig mere end blot en stor kasse. Ligesom flere af sine AMG-brødre er den en bidsk ulv i forklædning som et får.
GL-klassen bærer ikke rundt på en stolt historie, du kan imponere med. Forgængeren fra 2006 var lige så stor og klodset, blot endnu grimmere. Men under kølerhjelmen på en GL 63 AMG, der kun lader sig afsløre af AMG-udstødningsrør, V8-biturbo-emblemer og mere sporty kofangere, findes en 5,5 liters V8’er, der yder mere end 550 hestekræfter. Det sørger for, at du kan komme fra 0-100 km/t på under fem sekunder, hvilket enhver må finde imponerende for en bil på 2,6 ton.
Så giv hende bare medhold, Mercedes GL 63 AMG ville virkelig være en god familiebil.
5. Volkswagen Golf GTI (1977-1984):
Hun ved ikke, at der her kører et stykke motorhistorie, så lav en hurtig stemmeopvarmning og gør dig klar til at fylde hendes hoved med argumenter:
Den første generation af VW’s Golf ‘Grand Tourer Injection’, var egentlig ment som en erstatning for Beetle. Den var designet af designet af italienske Giorgetto Giugiaro, der også var ophavsmand til DeLoreans DMC-12, mange nok vil huske fra Spielbergs ‘Tilbage til Fremtiden’.
GTI’eren havde en 1,6 liters motor, der ydede 110 hestekræfter, men senere kom også en 1,8 liters til, og de næste generationer bød på fortsat større og kraftigere motorer.
Og nej, det er måske ikke en imponerende bil efter vor tids standarder, men dens betydning for bilmarkedet i dag kan ikke overvurderes. Den var nemlig grundlæggeren af hele den kategori, ‘hot hatch’, den også selv skulle blive kongen af, og som alle producenter efterhånden har forstået vigtigheden af.
Er hun stadig ikke imponeret, kan du fortælle hende, at GTI’eren i USA og Mexico henholdsvist blev kaldt for Rabbit og Caribe. Måske kan det tilføre lidt nødvendig Fiat 500-charme til den tyske konge-hatch.
6. BMW E60 M5 (2005-2010):
Du når lige at udtrykke din begejstring, inden hun fortæller dig, at hun vist nok kørte i sådan en, da hun engang tog en taxa ind til byen. Nej.
Vi har kun en ringe undskyldning for at fremhæve denne model i en M5-slægt, der siden 1985 har fået bilentusiaster ned på knæ og frem med nøgleringen. BMW E60 M5 løftede en tung arv, da den i 2005 tog over fra E39 M5, der af mange menes at være den bedste sedan, der nogensinde er produceret. Så hvordan bar folkene hos BMW sig ad?
Designet var måske et antiklimaks, men det var motoren og køreegenskaberne til gengæld ikke. 5,0 liters V10, der yder 507 hestekræfter, og som i fire ud af sine fem år i produktion vandt titlen som årets motor.
Så vis hende det rød-blå M-emblem og fortæl hende, at den her bil betragtes som den sidste rigtige M5, inden BMW tilsatte motorerne store turboladere. Fortæl hende, at den her bil, ligesom Audi RS6’eren, om nogen beviser, at man på bedste klichévis ikke kan dømme en bog på dens omslag.
7. Citroën SM (1970-1975):
Vi skal også have franskmændene med, selvfølgelig skal vi det. For nok ser man ikke mange af den her slags, men hvis man endelig gør, er det med at have salgstalen klar.
Vi kunne have fremhævet Citröen DS, en af århundredets biler, men man kan måske argumentere for at SM er endnu mere underspillet. De to biler minder om hinanden på mange områder, med undtagelse af to: størrelse og motor.
For ja, Citröen SM er først og fremmest på størrelse med en russisk Typhoon-ubåd, men lad os se bort fra det lige nu og dykke ned i motorrummet i stedet. Her gemmer sig en 2,7 liters V6-motor, der yder 170 hestekræfter, og som er udviklet af ingen andre end Giulio Alfieri og hans team fra Maserati. Citröen ejede Maserati fra 1968 til 1975, og det kom altså SM’eren til gode.
Så fortæl hende, at bilen her, der var en af de mest kraftfulde forhjulstrukne biler for sin tid, deler motor med en Maserati Merak, som hun heller ikke aner, hvad er, og at den er et unikum designet til en fremtid, der nok aldrig rigtigt indtraf.
8. Porsche 928 (1977-1995):
Hun har netop beskrevet for dig, hvordan hun vil bortauktionere jeres vielsesringe for at kunne købe den Porsche 911, hun netop lod sig overrumple af fra kantstenen. Så er det på tide at bringe Porsche 928 på banen.
928’eren blev nemlig oprindeligt introduceret som afløser for 911’eren, der havde bekymret Porsche-ledelsen med dalende salgstal. Den fandt i første omgang vej til det europæiske marked i 1977 med en 4,5 liters V8-motor, der ydede 240 hestekræfter. I 1995 blev den sidste model i rækken, 928 GTS, så præsenteret. Med sin 5,4 liters motor og sine 350 hestekræfter formår den stadig at trække fra selv nogle af de hurtigste biler i samme prisklasse. En erfaring, man kan gøre sig, hvis man prøver at køre om kap med den på den tyske autobahn i en spritny Ford Mustang.
Fortæl hende, at den her bil i 1978 blev kåret som årets bil i Europa som den eneste sportsvogn nogensinde. Hun vil være helt ligeglad, men det er ikke desto mindre imponerende.
9. Ford Mustang (1964-1973):
Apropos Mustang. Det virker nok som en kliché at smide endnu en Ford Mustang på endnu en liste, der forsøger at dække endnu et område. Og det er netop pointen. Hvilken bil har man hørt mere om de seneste 50 år?
Amerikanske muskelbiler har det i dag med at skille vandene: Mens nogle tænker på amerikanertræf i provinserne, mindes andre en bil, hvis stolte historie, der især hører til Ford Mustangs første generation, overstiger bilens blotte tilstedeværelse.
I dag er Mustangen måske overhalet indenom af Fords egen Focus RS, men Mustang’en har skrevet en historie, der fortjener at blive fortalt. Den første af de nu seks generationer opfandt kategorien ‘pony cars’, der helt enkelt står for potente biler, der er til at betale - den første Mustang kunne erhverves for under 3.000 dollar.
Hun kan ikke lide amerikanerbiler, siger hun. Du går med til, at der ikke er tale om ingeniørkunst. Fortæl hende alligevel med passion om Mustangens betydning for alverdens mænds fascination af biler den dag i dag.
10. Nissan R35 GT-R (2007-):
Hver sommer kan man være heldig at spotte sådan en her på de danske veje, og det er forståeligt nok ikke en kvindebedårers foretrukne valg. Det er trods alt en Nissan.
Ja, der er en Nissan, men vigtigere er det, at det nørderi af absolut højeste klasse. Det er japansk ingeniørkunst, der aldrig ville kunne retfærdiggøres eller opsummeres på de få linjer, vi her har til rådighed.
Nissan GT-R, også kaldet ‘Godzilla’, bygger på en Skyline-stamtavle, der startede i ‘50’erne, men som bedst huskes fra ‘80’erne og ‘90’erne med deres R31, R32, R33 og R34. Da den kom frem i 2007 var det med en 3,8 liters V6-motor, der ydede omkring 480 hestekræfter. Men det bliver først rigtig vildt, når man ved, at den klarede 0-100 km/t på 3,5 sekunder. Alt det for under to mio. danske kroner, når afgiften også var betalt.
Nyere GT-R’ere er blevet endnu kraftigere, og den forbliver verdens hurtigst-accelererende 4-sæders, der med glæde trækker fra de fleste europæiske modsvar.
Det er egentlig okay, hun ikke forstår den her bil, den er ikke for alle. Måske vil vi, der forstår den, bare gerne have lov til at glædes over den for os selv.
