Erik Sviatchenko om privatfly, streetstyle på stadion og kunsten at blive berømt i en by, hvor ingen genkender ham

I det nye afsnit af Arbejdstitel har de to værter besøg fra det store udland, når Erik Sviatchenko fra Houston Dynamo FC gæster programmet.

Erik Sviatchenko om privatfly, streetstyle på stadion og kunsten at blive berømt i en by, hvor ingen genkender ham
Offentliggjort

Fodboldspiller Erik Sviatchenko er en af den slags spillere, der også går op i det gode liv uden for grønsværen. Han er kendt som en særdeles velklædt og velinformeret herre, der både kan tale med om Tom Ford og Mark Rothko. Sviatchenko bærer FC Midtjylland i hjertet, men har siden 2023 haft hjemmebane i Houston Dynamo FC i staten Texas i USA, hvor han nu bor med sin hustru og deres børn.

Og så er han naturligvis et særdeles varmt bud på en gæst til Euromans podcast 'Arbejdstitel'. Og det er langt om længe lykkes de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst at lokke viborgenseren ind foran mikrofonen til et veloplagt afsnit med ham som gæst.

I afsnittet, som Erik Sviatchenko gæster, bliver der talt om flytningen til Houston, hvor kulturen er markant anderledes end det, Sviatchenko kom fra i Danmark. Han fortæller om, hvordan man bliver forhandlet på plads som spiller, ikke altid med viden om, hvordan ens egen skæbne bliver. Der bliver talt om vigtigheden af at flyve godt og bo godt, når man rejser med holdet. Og så fortæller Sviatchenko også om kampen for at gøre sig selv og sit hold mere kendt i en by, der ikke har tradition for fodbold.

Der bliver selvfølgelig også tid til det faste segment Overvurderet/Undervurderet, hvor de to værter i fællesskab med Erik Sviatchenko blandt andet vurderer at sende sine gæster hjem efter en middag, at spise mens man går, og at ringe dobbelt når man skal have fat på sine venner.

Det nye afsnit ’Arbejdstitel: Med Erik Sviatchenko’ er ude på alle relevante podcastplatforme nu. Lyt der, hvor du normalt hører podcasts.

Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med HelloFresh. Brug koden arbejdstitel23 til at få 1.199 kr. i rabat på dine fem næste måltidskasser.

Se, hvad vi ellers skriver om: Arbejdstitel og Fodbold