Nyt afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’: Med Bo Bech om kunsten at åbne et nyt sted

Det nye afsnit af ‘Bearnaise er dyrenes konge’ handler om alle de forventninger, der knytter sig til at åbne en restaurant og have ambitioner, der er større end de flestes. Dagens gæst er ingen andre end Bo Bech.

Nyt afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’: Med Bo Bech om kunsten at åbne et nyt sted
Offentliggjort

Sponsoreret af Jalm&B

For et år siden dirrede alt på Gråbrødre Torv i København. Håndværkere, tjenere og kokke gik rundt mellem hinanden og færdiggjorde det, der skulle blive et af byens mest ventede restaurantåbninger det år. Manden i midten og i front for det hele hed Bo Bech og restauranten var Bobe.

Få dage før åbningen besøgte Martin Kongstad Bo Bech og lavede et interview med ham, som aldrig nåede at blive udgivet. Indtil nu. For i den netop relancerede ‘Bearnaise er dyrenes konge’ tager Martin Kongstad lytteren med helt ind til Bo Bech over to afsnit; i dagene før han åbner og et år efter, hvor meget har ændret sig.

For det er ingen hemmelighed, at meget ændrede sig for Bo Bech, da han åbnede restauranten. Forventningens glæde er på sit højeste, kan man høre i podcastepisoden, men særligt en anmeldelse fra Jyllands-Postens Niels Lillelund ramte så hårdt, at intet blev det samme.

Det nye afsnit af ‘Bearnaise er dyrenes konge’ handler om kunsten at åbne en ny restaurant, om drømme om mad og værtsskab og ikke mindst om manden midt i det hele, Bo Bech, der er et ikon i ikke bare dansk men internationalt restaurationsliv.

Find afsnittet på alle podcastplatforme nu.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bearnaise er dyrenes konge, Mad, Gastronomi og Restauranter i København