Den mest undervurderede måde, du kan være på restaurant på? Kør en 12-12

En lytter af Euromans podcast ’Arbejdstitel’ vil gerne vide, om det er overvurderet eller undervurderet at køre en såkaldt 12-12’er. De to værter er meget enige.

Den mest undervurderede måde, du kan være på restaurant på? Kør en 12-12
Offentliggjort

Sponsoreret af 1664

Blandt ‘Arbejdstitels’ lyttere er det en yndet disciplin at gå på restaurant og have det godt. Men er det egentlig overvurderet eller undervurderet at køre en 12-12? Det bliver diskuteret i det nye afsnit.

Det kræver en forklaring, både til den ene medvært Kristoffer, men formentlig også til dig, kære læser, så her kommer den:

En 12-12’er, eller en åben-til-luk, er konceptet, hvor man på en enkelt seating på en restaurant indtager alle måltider på en dag. Således at man starter sit besøg omkring frokosttid og ikke forlader etablissementet før sent om aftenen efter at have spist og drukket sig igennem dagen.

Kristoffer er mildt sagt meget begejstret for det koncept.

”Det er sjældent at restauranter tilbyder den fleksibilitet, dels fordi bordene kan være reserverede, dels fordi mange af dem har lukket om eftermiddagen. Men hvis man har en restaurant med heldagsåbent, er det jo sindssygt undervurderet. Det er vildt fedt.”

Oliver stemmer i:

”På to af de steder, vi har optaget, Café Sokkelund og Salon, tror jeg, det ville være vanvittigt fedt at lave en 12-12’er,” siger han.

Og Kristoffer lægger til:

”Og hvis jeg må kaste en mere ind: Polly. Jeg er ikke sikker på åbningstiderne på Salon, men både på Sokkelund og Polly kan du være i hvert fald fra kl. 8 om morgenen og frem til midnat. Hver dag.”

Han fortsætter:

”12-12. Det er rigtig fedt. Jeg kan ikke huske, at jeg har gjort det i nyere tid, men da jeg boede i London, mødtes jeg med Frederik Bjerregaard, dengang var han chefredaktør på Cover, og Martin Gjesing, han var direktør hos Acne Studios i Danmark, på et sted på Broadway Market, der hedder Cat & Mutton. Vi mødtes til muslinger til frokost, og blev der til meget sent. Og det er nok det længste, jeg har været på en restaurant i løbet af en dag.”

“Det er jo den ultimative frihed,” siger Oliver Enné.

”Det er endnu federe hvis man aflyser aftaler (for at blive, red.),” fortsætter Kristoffer.

”Man skulle bare have mødtes med en god kontakt til frokost … og så ender man med at aflyse resten af dagen.”

Ja tak. Hermed er opfordringen givet videre. Det er meget undervurderet at køre en 12-12’er.

Det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’, der handler om at være tilbage fra sommerferie, er bragt i samarbejde med 1664 i forbindelse med deres 1664 Kiosk i Grønnegade 1 i København i anledning af Copenhagen Fashion Week.

Afsnittet er ude på alle platforme nu.

Se, hvad vi ellers skriver om: Arbejdstitel og Restauranter