Nyt afsnit af 'Arbejdstitel' med Frederik Bille Brahe

Arbejdstitel er rykket ud af de vante rammer i studiet og helt ind i midten af København, hvor grøntsagskok og wonderkid par excellence Frederik Bille Brahe er sat stævne.

Nyt afsnit af 'Arbejdstitel' med Frederik Bille Brahe
Offentliggjort

Frederik Bille Brahe er kok og restauratør, og nu gæster han Arbejdstitel. Frederik står bag succesfulde steder som Apollo Bar, Atelier September, Kafeteria SMK og bageriet Sofi i Berlin.

I det aktuelle afsnit med Frederik snakker de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné med ham om stemningen i Berlin, om den gode skaldyrsrestaurant i Lissabon og drømmen om at flyve til Kyoto og få en totaloplevelse.

Vanen tro kommer Arbejdstitel også omkring det populære segment ‘Overvurderet/Undervurderet’, hvor de to værter i samråd med Frederik Bille Brahe fælder hårde domme over alt fra Sriracha chilisauce over magasinet Popeye og til luksusbrands som Celine.

Det nye afsnit af Arbejdstitel er en højspændt og veloplagt samtale om alt det, der gør livet lidt bedre. Det er ude på alle platforme og kan høres helt gratis nu.

Se, hvad vi ellers skriver om: Arbejdstitel