Nørrebro-drengen med hits som ’Søvnløs’ og ’Mamacita’ har 10 tatoveringer, der fortæller om et vildt klubliv, men også om rødderne i Tanzania og vennegruppen BOC.
En mand, der er kendt for omkvædet ’jeg har ikke sovet i et år’, har ikke overraskende spor på kroppen fra en masse vilde fester. Rapperen Kesi har helt konkret fx tatoveret en champagne-flaske på armen med ordene ’livet er en fest – nyd det’.
Og faktisk er det utroligt, at han ikke fik flere fest-slogans på kroppen fra hans mest vilde klubperiode, fortæller han i det nye afsnit af tatoveringspodcasten ’Under nålen’.
”Når jeg ser tilbage, var mit level af succes jo ingenting, men jeg syntes selv, det var helt vildt. Jeg tænkte bare, jeg skulle have det hele. Jeg skulle have tataoveret ’ namaste’ og ’ fed aften’, og ’vi ses på klubben’.”
Annonse
Dengang drillede en ven ham med, at han var til hver eneste klub-åbning i København. I dag slapper han mere af.
”Min krop har fået meget fest,” som han selv siger.
Det er dog ikke kun festerne, de kommer ind på i denne episode. Kesi har fx også tatoveret Tanzanias våbenskjold, hvor hans far kommer fra, og hvor han selv har været meget – især som barn. Han fortæller også om sine investeringer i aktier, og hvordan han har besøgt Lars Seier og fået lov til at køre i hans Ferrari.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.