”Særligt én ting ærgrede jeg mig over, at jeg ikke besluttede mig for at gøre”

Er du god til at tage beslutninger? Det er omdrejningspunktet i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’, hvor værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné taler om de gode, de dårlige, de små, de store og de livsomvæltende beslutninger, de har taget.

”Særligt én ting ærgrede jeg mig over, at jeg ikke besluttede mig for at gøre”
Offentliggjort

”Jeg synes jo, at sommerferien er det rigtige nytår, og august er den rigtige nytårsaften, hvor du har et fortsæt, sætter dig noget for og ændrer din tilværelse,” siger Kristoffer Dahy Ernst i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ og fortsætter:

”Du kan ikke ændre noget i januar. Den 1. januar er umulig. Men efter sommeren kommer du tilbage og er et nyt menneske, og hvis du er dygtig, så kan du forlænge den følelse og de vaner i lang tid.”

Men hvordan er det lige, man tager den rigtige beslutning? Og hvilke beslutninger fortryder man, at man ikke tog? Det kan du høre Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Ennés bud på i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’.

De vender naturligvis også det faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, hvor emnerne er at shoppe med andre, at gå med hat, at køre bil med nedrullede vinduer, at sætte en serviet på t-shirten eller skjorten, når man skal spise, spaophold og at vælge to kugler is af samme variant.

Og især sidstnævnte vil faste lyttere af programmet vide, at Kristoffer har stærke holdninger til.

Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er ude på alle platforme nu.

Se, hvad vi ellers skriver om: Arbejdstitel