Du skal være veluddannet, socialdemokrat og fra Jylland, hvis du vil være Danmarks næste statsminister. Der er meget at tage højde for, når man sigter efter at komme til magtens tinder. Heldigvis har vi lavet en guide til dig.
Hvem har ikke dagdrømt om at være Statsminister? Sidde for enden af bordet, ændre tingene til det bedre om måske endda få en selfie med Obama. Med hjælp fra politisk kommentator og vært på Radio24syv Jarl Cordua og politisk kommentator og direktør i tænketanken Kraka Peter Mogensen, har vi kigget på de seneste femten danske statsministre – fra Buhl til Thorning. Hermed følger nogle punkter, der kan øge dine chancer for at blive statsminister. Det skal dog understreges, at der ikke medfølger nogen garanti for, at du får kontor på Slotsholmen. Men det hjælper.
1: Kom fra Jylland
Selvom der umiddelbart er langt fra den jyske muld til Christiansborg, kan det godt være en ulempe at være født for tæt på Slotsholmen. Således er 9 af de seneste 15 statsministre fra Jylland, mens kun 5 er fra Sjælland. Kun 3 er fra selve København, nemlig Anker Jørgensen, Poul Hartling og Viggo Kampmann.
Annonse
Jarl Cordua: ”En som Poul Nyrup var godt nok fra Jylland, men både læste og gjorde karriere i København. Det viser sig, at det er optimalt at være en ”københavneriseret” jyde, fordi københavnerne kan lide, at han er københavner-agtig, og jyderne kan overbevises om, at han ikke har glemt sine rødder, når han besøger for at holde foredrag. På den måde har man bred appel.”
Peter Mogensen: ”Jeg tror, at være født uden for København giver en helt speciel vilje til at være politisk aktiv. Der er dels et stærkt politisk miljø i provinsen, og så er der også mange mærkesager at tage fat på, lige nu fx huspriserne. Mange partiledere er også fra Jylland, fx Kristian Thulesen Dahl, Morten Østergaard og Anders Samuelsen.”
2: Hav været landsformand for et ungdomsparti
Det er en god idé at træne dine evner som partileder tidligt, hvis du går efter at vinde et fremtidigt folketingsvalg. 7 af 15 statsministre efter besættelsen har været landsformænd for deres respektive ungdomsparti. Det hører dog med til historien, at flere af dem var unge i en tid, hvor ungdomspartierne ikke eksisterede.
Jarl Cordua: ”Ungdomspartierne giver rigtigt gode erfaringer om at skaber alliancer, kompromiser og resultater – alt sammen noget, der skal bruges i det videre politiske liv. Udefra kan et ungdomsparti godt virke ligegyldigt, men når man står derinde er det dødsens alvorligt. Det er en slags miniparlament, der udklækker nye, politiske kæmper.”
Peter Mogensen: ”Det bliver helt sikkert fortsat vigtigt at have en baggrund i et ungdomsparti. Det giver dig kontakter og en fornemmelse for den politiske verden. På den måde har en tidligere ungdomspolitiker en fordel frem for andre.”
Annonse
3: Vær 59,93 år
Vil du være topdog i Danmark kræver det livserfaring. De seneste statsministre har været blandt de yngste, men du skal alligevel op og tangere de 60, før du rammer de seneste 15 statsministres gennemsnitsalder og kan gøre dig nogle forhåbninger om at være gammel nok. Men det er ved at ændre sig nu:
Jarl Cordua: ”De seneste tre statsministre var i 40’erne, da de blev valgt, og gennemsnitsalderen er stensikkert faldende. Tidligere blev posterne fordelt af gamle, cigarrygende mænd, og de unge løver måtte pænt sidde og vente på deres tur.
I dag vil vælgerne have fornyelse, og fornyelse er lig med foryngelse. Desuden gør yngre mennesker sig det bedre i medierne, og både statsministerposten og politik generelt er med tiden blevet for krævende for de helt gamle.”
Peter Mogensen: ”Jeg tror, at der vil komme færre af de helt unge personer i toppen af dansk politik. Det bliver for tyndt i papirerne, men meget ældre end nu, bliver de nok ikke, så jeg tror, at den fremtidige toppolitiker vil være mellem 40 og 60.
I USA ser det ud til, at 67-årige Hillary Clinton opstiller til præsidentvalget. Der ovre drejer de på de store hjul, og der er en anden alvor, end i et lille land som Danmark, hvor der ikke er samme ansvar. Her tør vi som vælgere godt ubevidst at tage en chance som fx med Thorning, der var et ret ubeskrevet blad.”
4: Vær en mand
Annonse
Det kan lyde gammeldags, og det er det måske også. Helle Thorning-Schmidt blev ved valget i 2011 den første kvindelige statsminister i Danmark, hvilket betyder at 1 ud af i alt 41 danske statsministre har været kvinder. Statistisk set skal du derfor være mand. Også det er i forandring:
Jarl Cordua: ”Der kommer stadigt flere kvinder i Folketinget og flere kvindelige partiledere. Da Annette Vilhelmsen blev formand for SF var samtlige ledere i rød blok kvinder. Desuden er en type som Pia Kjærsgaard et godt eksempel på en benhård, populær kvindelig politiker.
Nogle vælgere stemmer i øvrigt konsekvent på kvinder. Mit bedste bud er, at efter Lars Løkke ikke er statsminister længere (hvilket meningsmålingerne siger han bliver), så får vi endnu en kvindelig statsminister.”
Peter Mogensen: ”Efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60’erne er det nu mere reglen end undtagelsen, at vi ser kvinder i toppen af erhvervslivet, hvilket selvfølgelig spilder ind over politik. I fremtiden tror jeg, at der vil være et 50/50 forhold mellem kvindelige og mandlige statsministre.”
5: Få dig en god uddannelse
Ja, desværre skal der et eksamenspapir til, hvis du vil forøge dine chancer for en statsministerpost. 9 ud af de seneste 15 statsministre har haft en kandidatgrad, mest populært en cand. jur. Kun én statsminister har været ufaglært, nemlig Anker Jørgensen. Efter job som cykelbud og lagerarbejder i Brugsen, begyndte han efter nogen tids arbejdsløshed at arbejde i fagbevægelsen og kæmpede sig på den måde ind i parlamentariske kredse.
Jarl Cordua: ”Fagbevægelsen har sejret sig selv ihjel. De mange kloge hoveder derfra, fx statsministre som Hedtoft, HC Hansen og Jørgensen, havde aldrig muligheden for at få en uddannelse, men det har ”deres børn” så fået. Desuden kommer vi mere til at se, at statsministeren skal have en faglig ballast, der gør det muligt for ham/hende at give embedsmændene modspil.”
Peter Mogensen: ”Anker Jørgensen hører fortiden til. Personlig karisma og et image som ’folkets mand’ kan ikke længere opveje manglende kompetencer. Generelt er det undervurderet, hvor svært det er at styre et samfund, og det bliver kun mere komplekst med tiden.”
6: Vær socialdemokrat
Otte af de sidste femten statsministre har været fra Socialdemokraterne, og som sådan har der siddet en socialdemokrat i stolen med det højeste ryglæn i 39,5 år siden befrielsen.
Jarl Cordua: ”Der har været rigtigt mange socialdemokratiske statsministre før 1980’erne. Men så skete der også et skred; ikke bare i Danmark, men i hele verden. Thatcher i England, Reagan i USA og Schlütter i Danmark markerede, at folk ville i en mere individualistisk, borgerlig retning. De borgerlige har helt sikkert fat i den lange ende, og jeg tror, at for fremtiden vil det mere være undtagelsen end reglen, at der er socialdemokratiske regeringer.”
Peter Mogensen: ”At være socialdemokrat tror jeg fortsat, vil være en klar fordel, givet Socialdemokraterne bliver ved med at være det toneangivende parti på venstrefløjen. Det kan dog ændres, hvis et parti som SF får en meget karismatisk leder og Socialdemokraterne har en gennemsigtig. Så kan magtforholdet ændres.”
7: Vind valget eller vent
Det kan lyde indlysende, at du skal udnævnes til statsminister umiddelbart efter et folketingsvalg. Det har i hvert fald været måden at gøre det på for 8 ud af 15 statsministre efter besættelsen. En anden måde at gøre det på er at få en vigtig ministerpost, være vicestatsminister eller næstformand i dit parti. Så kan du nemlig overtage det tunge erhverv som chef for det hele, hvis statsministeren går hen og dør eller af andre årsager fratræder sin stilling før tid – altså lave en Lars Løkke. Det er sådan 7 statsministre er kommet til posten.
Jarl Cordua: ”Det er ikke unormalt, at en statsminister går af før tid. Lad os tage det nyligste som eksempel: Fogh overlod posten til Lars Løkke, fordi han fik noget bedre. Jo flere valg, en statsminister vinder, jo større er chancen for, at han går af før tid, for på den måde at gå med værdighed.
Nyrup røg virkelig ud i kulden, da han tabte i 2001 og Schlütters regeringsperiode endte i skandale med Tamilsagen. Sådan et eftermæle vil ingen have. Fogh gik på det helt rigtige tidspunkt, for det er diskutabelt, om ikke vælgerne var blevet trætte af ham, hvis han var stillet op til endnu et valg.”
Peter Mogensen: ”Det kommer vi til at se mindre af. De fleste statsministre kommer til at sidde 4 eller 8 år, og så takke af, hvis de ikke bliver slået hjem. Fogh have et ekstremt format som politiker, der kun er blevet matchet af Jens Otto Kragh, hvilket gjorde ham i stand til at sidde så længe. Jeg er også meget imponeret af hans timing. Han havde sikkert ikke vundet igen, og så var det blevet et uskønt exit.”
8: Vær formand for Folketingets største parti
Den nemmeste måde at få folketinget til at synes, du er den rette til at bestemme, er ved at få alle dine venner ind i Folketinget. 9 ud af 15 af de seneste statsministre har stået i spidsen for Folketingets største parti. Andre igen har været heldige til at danne alliancer.
Jarl Cordua: ”I virkeligheden gælder det ikke om at være formand for det største parti, men den største blok. Det, statistikken kan vise er, at hvis dit parti er det største, så er der en god sandsynlighed for, at din blok også er størst.
Hilmar Baunsgaard fra Det Radikale Venstre lykkedes med at være den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Venstre og Det Konservative Folkeparti kunne ikke blive enige om, hvem der skulle have mest magt, så de endte begge med at pege på den lille tredjemand som et kompromis.”
Peter Mogensen: ”Vi er på vej ind i en ny tid, hvor man ikke behøver at være fra det største parti. Som det ser ud nu, kommer DF til at være det største parti i blå blok, men jeg tror stadig, at Venstre kommer til at levere en statsminister.
DF er for glade for at stå udenfor og sige, hvad de andre gør galt. Skulle de komme i regering, ville de blive afsløret, og det er de ikke interesserede i. Derfor lader de Venstre og måske De Konservative beholde ministerbilerne.”
