Verdens vildeste by? Her skal du spise, drikke og leve i Tokyo

Euroman var inviteret til Tokyo af Finnair og Visit Japan, der sørgede for transport og overnatninger.

Tokyo har en nærmest mytologisk effekt på vesterlændinge: Har man været der, forstår man magien, som kan være meget svær at beskrive. Har man ikke, har man virkelig noget til gode.

Kan man overhovedet lave en guide til en by, der er så ufatteligt stor, at man aldrig får vendt alle sten i den? Umuligt, men vi prøver alligevel.

Listen er langtfra udtømmende, men her kommer en stak gode tips og tommelfingerregler, der kan være nyttige, hvis du er på vej dertil.

Før du ankommer til Tokyo, er det godt at have forberedt sig en smule. En lille, men ikke uvæsentlig, ting, du kan gøre hjemmefra, er at bestille internet.

Når du er i Japan som udlænding, skal du have en lille, transportabel WiFi-enhed, som du lejer i lufthavnen. Det lyder langt mere besværligt, end det er.

Find en udbyder, reservér på forhånd og afhent, når du kommer ud af terminalen. Det koster ikke alverden. Slå data-roaming fra, inden du lander.

Der er et par områder, der er gode at kende: Shibuya kommer du ikke udenom, det er et stort område med en masse mindre bydele. Hvis det skal være mere lokalt, er Daikanyama, Omotesando, Nakameguro og Aoyama fire kvarterer med spisesteder, butikker og arkitektur, der nemt slår benene væk under dig.

Bundniveauet er meget, meget højt i Tokyo. Uanset hvor du går hen, sætter alle en ære i at yde deres bedste. Det gælder uanset, om du køber tøj, spiser på restaurant, kører med taxa, står i kø eller får en drink. Alle gør sig umage.

Japanerne er glade for god kaffe. Onibus Coffee ved Nakameguro Station og Switch Coffee en håndfuld minutter derfra er fremragende steder, som tager kaffen meget seriøst. På sidstnævnte har René Redzepi og hustru Nadine skrevet en hilsen på væggen. En god kop kaffe får du også på About Life.

På Katsudon-ya Suicho får du den bedste katsudon, der er pankopaneret svinekød med æg og ris. Du står lidt i kø, for du er ikke den eneste, der har hørt om stedet. Maden er klar, når du sætter dig på en af de fem pladser i baren, og du er færdig med at spise efter syv-otte minutter. Så er den frokost klaret.

En hofdisciplin for japanere er at tage noget vestligt og forfine det i en sådan grad, at det nærmest overgår originalen. Et godt eksempel på det er pizzastedet Seirinkan, der blandt andet blev gjort berømt af kokken David Changs tv-serie ‘Ugly Delicious’. Der er kun tre pizzaer på kortet, til gengæld er de fremragende.

Boghandleren Tsukaya er kæmpestor, og den har stort set alle magasiner i verden (vi ledte dog forgæves efter Euroman). Et godt sted at hænge ud, få en kop kaffe og lige trække vejret.

Hvis du vil have et skud af det Japan, der er allermest plastik og overgjort og intergalaktisk, så tag til Shinjuku. Det er også her, du finder flagship-stores fra verdens største tøjbrands. Mange af dem har dog det samme, som du kan få i Europa, så du skal kun gøre det, hvis pengene brænder i lommen. Børn vil elske det.

Visvims butik ved Nakameguro må være en af de bedste butikker i verden. Andre brands kan kun drømme om at levere så tjekket en retail-oplevelse.

Skal du have gyoza, skal du tage til Harajuku og spise dem på Harajuku Gyozaro. Hvis du skal have yakitori, kan du tage på Fuku. Hvis det er ramen, er det Akanoren. Og skal du have teppanyaki, er det Hakushū. Sushi på Marufuku.

Der er ingen mennesker, der larmer i Tokyo. Ingen opfører sig med risiko for at være pinlige eller genere andre i offentligheden, for det er et spørgsmål om personlig ære og ikke mindst ærestab, og det er noget nær det værste, man kan udsætte sig selv for som japaner. Det kunne vi godt lære noget af i Danmark.

Du er langtfra den eneste med den idé, men du skal unde dig selv at tage en drink i baren på Park Hyatt Hotel. Det var her, Bill Murray mødte Scarlett Johansson i ‘Lost in Translation’, og det holder altså bare. Baren ligger på 52. etage, der er udsigt til alle sider og på en klar dag (hvis du da kommer så tidligt) kan du se Mount Fuji.

Du løber hver morgen i Yoyogi Park.

Der er en særlig type bar i Japan, der hedder ’listening bars’, hvor du drikker vin og hører plader. Sådan en er Studio Mule, hvor indehaveren har ombygget, hvad der svarer til en etværelses lejlighed til en bar med 12.000 plader, et walk-in-vinkøleskab og en bardisk, hvor du kan hænge ud. Mere behøver man ikke, det gør indehaveren heller ikke, og der er noget hyggeligt i at vide, at han skal drive den bar resten af sit liv.

En anden ’listening bar’ er Bar Martha, hvor indehaveren er kendt for at være skrap; du må ikke tale for højt, og du skal ikke tage billeder.

Et par andre gode barer, der ligger i gåafstand fra hinanden i bydelen Ebisu, som er livlig om aftenen: Bar Track, Winestand Waltz og Trench.

Og til sidst et par småting: Det er ikke svært at finde rundt i Tokyo. Google Maps fungerer glimrende. Sov så meget, du overhovedet kan, på vej derud. Hvis du har point eller kan byde på en upgrade til et flysæde med mere benplads, så gør det.

Uber fungerer glimrende i Tokyo. Gå til byen med åbent sind, men sørg for at have planlagt fikspunkter, hvor du gerne vil spise frokost eller middagsmad. Ellers drukner tiden i byens størrelse.

Alle er søde, alt er anderledes og så alligevel ikke. Tokyo er en anden planet, men det er en planet, man gerne vil bo på.

God tur.

Se, hvad vi ellers skriver om: Arbejdstitel og Tokyo