Anonymous er nørdernes hævn

Hal Turner kunne i sine velmagtsdage godt lide at iklæde sig tunge herrefrakker med firkantede skuldre, mens han balancerede en stor cigar i munden. Det var i 00’erne, hvor han havde sit eget white power-radioprogram ’The Hal Turner Show’ i New Jersey, hvor han udtalte sig om alt fra Holocaust (det har aldrig fundet sted) til illegale immigranter (de skulle bare skydes).

Hal Turner vidste det endnu ikke, men i 2006 var det ham, der skulle blive den udløsende faktor for, at nogle teenagere fra websiden 4chan.org blev til Anonymous, verdens mest kendte gruppe af hacktivister.

Det startede som drengestreger. Medlemmerne af 4chan.org ringede ind til Hal Turners racistiske radioshow og provokerede ham. Så begyndte de at trolle ham, dvs. de fik leveret massevis af pizzaer til hans hjem, og de bestilte ludere i hans navn på Craigslist, som er USA’s udgave af Den Blå Avis.

Næste skridt var mere målrettet: Et såkaldt DDoS-angreb lagde hans hjemmeside ned i flere dage. Eftersom Hal Turner tjente penge på netannoncer, var det noget, han kunne mærke på pengepungen, og så blev den racistiske radiovært sur.

Han gav igen ved at finde frem til og offentliggøre navnene og adresserne på forældrene til de teenagedrenge, der lavede telefonfis, og som lagde hans hjemmeside ned.

Drengene fra 4chan.org gik til modangreb, og denne gang var det alvor. Først gav de Hal Turner en advarsel – han skulle fjerne oplysningerne om deres familier. Det ville han ikke. Så lavede de et regulært hackerangreb og publicerede mails fra hans indbakke, der ikke tålte offentlighedens lys.

Det drejede sig dels om mails, der beviste, at han i flere år havde været meddeler for FBI, hvor han stak sine venner fra det nynazistiske miljø. Dels var det mails, hvori han proklamerede, at flere navngivne dommere skulle dø – trusler, der endte med at sende ham i fængsel i næsten tre år.

Mens han sad bag tremmer, fortsatte folkene fra 4chan.org med at blande sig i sager, som de fandt moralsk forkerte, ved at begå målrettede angreb via internettet. Hal Turner-sagen betød, at endnu flere idealistiske IT-nørder blev tiltrukket af bevægelsen. Anonymous var født.

Det var tilfældigvis filmmerchandise i form af Guy Fawkes-masken, der blev Anonymous' ansigt udadtil.

Lars Konzack er lektor i informationsvidenskab på Københavns Universitet i Aalborg og underviser i Anonymous. Det kan være ret svært, når gruppen, der har udråbt sig selv som beskyttere af ytringsfriheden og modstandere af censur, samtidig insisterer på at være anonyme og ikke vil videregive særlig mange oplysninger om sig selv. Man kan ikke søge aktindsigt i Anonymous. De færreste ved, hvem de er, kun deres dæknavne er kendt.

”Der er en dobbelthed i, at de går ind for informationsfrihed, samtidig med at de selv gerne vil være anonyme,” siger Lars Konzack om et af de mest indlysende paradokser ved hacktivist-kollektivet.

Anonymous er en kæmpe international organisation, men uden leder.

I princippet er alle medlemmerne, der kalder sig anons, ledere. I de første fire år af gruppens eksistens blev der stort set ikke lagt mærke til dem i medierne, selv om de udførte adskillige operationer.

Kun den højredrejede amerikanske tv-station Fox News havde et tidligt indslag, hvor de advarede mod gruppen, men eftersom Fox News er kendt for at se venstreorienterede sammensværgelser alle vegne, var det ikke en historie, der blev taget op af andre medier.

Anonymous blev først kendt i offentligheden i december 2010.

”Man lagde for alvor mærke til dem, da de lagde PayPal, Visa og MasterCard ned. Det gik ikke ubemærket hen. Indtil da var der næsten ikke nogen, der havde lagt mærke til dem, selv om de gjorde nogle ek-streme ting,” forklarer Lars Konzack.

PayPal, Visa og MasterCard er tre af de største pengetransaktionssteder på nettet. Anonymous lagde dem ned, fordi de tre mastodonter nægtede at gennemføre økonomiske transaktioner til WikiLeaks – hjemmesiden, hvor whistleblowere kan offentliggøre deres materiale, og som er bakket op af Anonymous. Siden da er gruppens tilstede-værelse i medierne kun vokset. Nu bliver der skrevet artikler verden over, hver gang et af deres maskeklædte medlemmer har indtalt en videobesked med et nyt budskab.

Det er blevet en gruppe, man forholder sig til, som Lars Konzack konkluderer. Selv om han har beskæftiget sig indgående med organisationen i syv år, er det stadig svært at sige med sikkerhed, hvem medlemmerne er, men med tiden har der tegnet sig et profilbillede af den typiske anon. Anonymous er mest udbredt i USA, Europa, Canada og Australien. Det er primært en vestlig bevægelse, og medlemmerne lever på mange punkter op til forestillingen om en rigtig computernørd.

”Det er overvejende unge mænd. Det er veluddannede unge mennesker, som har svært ved at finde sig en plads i samfundet. Af samme grund bor nogle i kælderen hos deres forældre, selv om det er voksne mennesker i tyverne,” forklarer Lars Konzack.

Der er tusindvis af anons på verdensplan, men man regner med, at indercirklen kun tæller 100-200 mennesker. Det er også her, vi finder de hardcore hackere. Mange af de almindelige anons kan ikke hacke, men er med til de simplere aktioner som demonstrationer, vidensdeling på nettet og trolling. Politisk svinger anons til begge sider.

Både den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj er repræsenteret. Det, der samler dem, er ikke politiske holdninger, men at de går ind for informa-tionsfrihed, ytringsfrihed og borgerrettigheder. Og de ser rødt, når det almindelige samfund vender det blinde øje til overgreb, også når det gælder én enkelt teenagepige.

Steubenville, Ohio, er en by med 18.000 indbyggere i det amerikanske Midtvesten. De færreste ville have hørt om byen, hvis det ikke var, fordi Anonymous valgte at gå aktivt ind i en voldtægtssag i det lille samfund. I dag er ét bestemt fotografi fra Steubenville blevet kendt på samme måde, som fotografierne fra Abu Ghraib-fængslet er det. Fotografiet fra august 2012 er blevet et symbol på en sag. Det viser to teenagefyre, der bærer på en pige.

De to overgrebsmænd i Steubenville var lokale fodboldhelte, der i første omgang blev beskyttet af myndighederne.

Den ene holder hendes arme, den anden holder hendes ben på den måde, som man ville gøre, hvis man skulle smide en ven i vandet på en kåd sommerdag. Men de to teenagedrenge står ikke ved en pool, men i en kælder, og man kan se på pigens slappe kropsholdning, at hun er bevidstløs. Den ene fyr er så høj, at hans hoved ikke er med på billedet.

Den anden drengs øjne er helt blanke pga. lyset fra blitzen, men til gengæld er det store smil, han har om munden, ganske tydeligt. Pigen var på det tidspunkt 16 år, og den aften blev hun så fuld, og muligvis bedøvet, at hun intet kunne huske dagen efter.

Steubenville i det amerikanske Midtvesten kom i alverdens medier, da Anonymous gik ind i en lokal voldtægtssag.

Det begyndte at gå op for hende, hvad der var sket, da hun stødte på fotos af sig selv på de sociale medier, bl.a. Instagram og YouTube. Drengene fra kælderen offentliggjorde billeder og videoer, hvor de pralende viste, hvad de havde gjort ved hende.

Hun var blevet digitally penetrated, hvilket betyder, at de havde stukket deres fingre op i hende. Ifølge amerikansk lovgivning tæller det som voldtægt. Pigen var også blevet fotograferet i seksuelt udfordrende stillinger, mens hun var bevidstløs. Sammen med sine forældre meldte hun de to drenge til politiet, men i første omgang skete der ikke noget.

De to anklagede, den 17-årige Trent Mays og den 16-årige Ma’lik Richmond, var med på det lokale gymnasiums fodboldhold, og derfor var de en slags helte i Steubenville. Byen havde ikke rigtig noget, de var stolte af, ud over skolens fodboldstjerner.

Derfor var der ikke stemning for, at drengene skulle straffes for det, de havde gjort. Til gengæld satte de fleste spørgsmålstegn ved pigens opførsel, for hvilken ordentlig 16-årig pige drikker sig fuld og går alene med drenge ned i en kælder? Sagen var muligvis endt der, hvis ikke Anonymous var gået ind i den.

Det var den 26-årige Deric Lostutter fra Kentucky, der startede Operation RollRedRoll, som blev opkaldt efter sloganet for Steubenvilles fodboldhold. Den spinkle computernørd var blevet mobbet i skolen og havde set sin mor få bank derhjemme, hvilket som voksen havde givet ham et indgroet had mod alle former for overgreb, især over for kvinder.

Efter at have set en dokumentarfilm om Anonymous besluttede han sig for, at det var igennem hacktivist-kollektivet, han kunne bruge sine computerfærdigheder til at bekæmpe verdens ondskab. Han havde læst en artikel om voldtægten på den 16-årige pige, hvor det blev påpeget, at lokale myndigheder i byen holdt hånden over fodboldheltene.

Først lagde Deric Lostutter en video på YouTube, hvor han truede byens indbyggere med, at han ville afsløre deres hemmeligheder, hvis de ikke undskyldte over for offeret. Herefter fik Operation RollRedRoll hurtigt sit eget liv, bl.a. demonstrerede en gruppe maskerede anons i Steubenville.

Deric Lostutter stod bag operationen i Steubenville. Han er en af de få anons, offentligheden kender navnet på.

Alle de store medier tog sagen op, og til sidst gjorde myndighederne det samme – tvunget af den fornyede interesse for sagen. Det var også anons, der sørgede for at fremskaffe de videobeviser på overgrebet, som teenagedrengene efterfølgende havde forsøgt at slette. I forbindelse med retssagen blev Trent Mays og Ma’lik Richmond idømt straffe af hhv. et og to års varighed i ungdomsfængsel.

Anonymous havde bevist deres magt.

Anonymous gar i flæsket på de store og hjælper de små. De erklærer krig mod Ku Klux Klan, Scientology og Islamisk Stat. De støttede Det Arabiske Forår, da det blot var en enkelt spire, som resten af Vesten endnu ikke havde fået øje på. De går gerne ind i enkeltsager, hvor sexisme og racisme er omdrejningspunkterne. Men de kommer også til at hænge folk ud, der intet har gjort, fordi kollektivet har deres åbenlyse begrænsninger.

”Det er et moderne Robin Hood-eventyr. Man kan se, der er mange gode ting ved det, de gør, men der er også ting, hvor det kan gå rigtig galt. Når de fx kommer med en liste over, hvem der er med i Ku Klux Klan, og den er helt forkert. Eller når de kommer med en liste over, hvem der er med i IS og de ikke engang kan se forskel på, hvem der er journalist, og hvem der er rigtig IS-aktivist,” pointerer Lars Konzack.

”Problemet er, at det er én ting at kunne hacke. Det er en anden ting at kunne gennemskue informationer. Nogle anons har for lidt erfaring til at kunne gennemskue, hvad der foregår, og det er en svaghed.”

Anonymous er en hær af nørder, der endelig har fundet måden, hvorpå de kan indtage en fremtrædende plads i offentligheden, selv om de gør det skjult bag deres masker og computerskærme.

Men det er også meget unge mennesker, ofte teenagere, der ikke altid kan gennemskue, hvad de sætter i gang. Tegneseriefantasierne og drømmen om at udgøre en verdensomspændende internethær overstiger nogle gange evnerne til at komme med sandheden.

”Så opstår der netop det problem, der er ved selvtægt: At uskyldige bliver udpeget som skyldige. Det kan have alvorlige konsekvenser,” siger Lars Konzack. Med stor magt følger stort ansvar. Spørgsmålet er, om Anonymous formår at løfte det.

LÆS OGSÅ: Er det rigtigt, at cyberangreb er en større trussel for sikkerheden end IS?

LÆS OGSÅ: Sådan vil det gå, hvis Donald Trump bliver præsident

LÆS OGSÅ: Derfor er Hillary USA's eneste rigtige mandfolk

Se, hvad vi ellers skriver om: Hacking