Dagbog fra Hotel Corona – del 1: “Well, hello 2020. You got me at last”
22-årige Oliver Valentin er blevet smittet med COVID-19 og skal i isolation. Fordi han bor sammen med tre andre, er han tvunget til at tjekke ind på hotel, indtil han ikke længere er en smitterisiko. Vi har bedt ham om at skrive dagbog fra opholdet.
Jeg tjekker MinSundhed-appen på min telefon ud for 4. gang i dag. Endelig er der et svar, men lige så begejstret jeg er over endelig at kunne erstatte min uvidenhed med noget konkret, lige så nedslående er det at se resultatet, der dukker op på min ridsede skærm. Covid-19 svar: Påvist.
Annonse
16:47
Jeg har haft min chef, roomies, venner, familie og bekendte, som jeg potentielt set kunne have smittet, samt Styrelsen for Patientsikkerhed i røret i over to stive timer, og nu dejser jeg lettere omtåget om i min seng. Jeg mærker pludselig en trang til at ryge en cigaret. Først på vej ud ad min dør, går det op for mig, at det ikke længere er en frihed, jeg kan tillade mig at tage. Slukøret og nikotintrængende må jeg gå de tre skridt tilbage til min seng. I samme ombæring tjekker jeg min telefon og ser, at en god ven har skrevet: “Jeg hører du er nede med den lede!”. Well, hello 2020. You got me at last.
18:00
Efter konsultation med mine roomies og Styrelsen for Patientsikkerhed kommer jeg frem til, at den bedste løsning på denne usexede situation må være, at jeg benytter mig af Københavns Kommunes tilbud om at gå i isolation på et hotel. Det er simpelthen ikke forsvarligt eller muligt for mig at isolere mig i min lejlighed uden, at jeg risikerer at smitte mine tre roomies. Den eneste lille hage ved det er, at jeg først kan ringe og få et hotelværelse i morgen, så indtil da kryber jeg i skjul på mit lille ydmyge hummer på 10 kvadratmeter, hvilket øjeblikkeligt henleder mine tanker på Harry Potter og hans ulykkelige tilværelse under trappen på Ligustervænget 4. Hvis jeg er Harry Potter, så er corona uden tvivl Vernon Dursley og hans stygge fjæs.
Dag 1
13:08
Jeg trasker de cirka 800 meter fra min lejlighed på Baldersgade ned mod A&O Hostel på Tagensvej, hvor jeg skal i isolation for min positive covid-19-test. Med mig har jeg to rygsække, en mulepose fyldt med snacks og min befængte menneskekrop. Jeg har brugt den sidste time i friheden på at finde ud af, hvad fanden jeg skal pakke, mens jeg har haft min bedste ven i røret, som ligesom jeg også er i isolation. Vi har desperat prøvet at give den som Poul the Octopus og finde frem til en stensikker oddskupon – men tilsyneladende uden videre held, for allerede inden mine gispende lunger og jeg har tilbagelagt den korte distance ned til hotellet, tikker en besked ind på min telefon. “For satan” står der, og jeg må konstatere, at det heller ikke er i dag, odds-guderne strøede om sig med med rigdom og lykke.
13:40
Jeg låser mig ind på det værelse, som for de næste dage, uger, ja, jeg ved ikke hvor lang tid, skal gøre det ud for mit hjem. Jeg har på forhånd fået at vide, at der vil være fjernsyn på værelset, og eftersom jeg ikke har ejet et fjernsyn, siden jeg gik i gymnasiet, har jeg set frem til det med glæde og tænkt det som et lille plaster på mit væskende coronasår. Det plaster bliver dog hurtigt revet af igen, for i stedet for et dejligt stort plasma-tv med den helt store tv-pakke bliver mit syn mødt af 18-tommers nedtur og tre DR-kanaler. Heldigvis virker internettet upåklageligt, og det er alt, jeg har brug for. Udover fjernsynet har jeg en seng, et lille bord, et badeværelse og en fremragende udsigt ud til parkeringspladsen og en vinterdeprimeret ligusterhæk, som man også godt kunne mistænke for at være smittet med noget corona.
15:47
Annonse
Vi får tre gratis måltider om dagen på Hotel Corona, som vi kan bestille online. Jeg klikker mig ind på linket i den mail, jeg har fået tilsendt fra hostlet, og efter lang tids overvejelse beslutter jeg mig for at forkæle mine allerede svigtende smagsløg med en omgang kalkun med dertilhørende ris, sovs og grøntsager. Aftensmaden vil blive leveret ca. 18:30, og de vil banke på min dør, når de har stillet den. Helt sikkert, tænker jeg, mens jeg ruller mig om på siden og logger ind på Disney+ for at se den nye Mulan. Èn god ting ved at have corona er, at folk forbarmer sig over en og er yderst leveringsvillige, når det kommer til at låne koder ud til diverse streamingtjenester.
18:30
To hårde bank på døren bliver efterfulgt af hurtige skridt. Jeg tænker, at det nok er det tætteste, jeg kommer på menneskelig kontakt det næste stykke tid og trisser ud efter min aftensmad. En bakke anrettet med en tallerken dækket af sølvpapir, en danskvand, bestik og et lille stykke hindbærtærte venter på mig. Jeg skynder mig at rive sølvpapiret af og tage et par billeder – sjovt nok har der været ufattelig stor interesse blandt venner og bekendte, hvad maden angår, så jeg har lovet at sende nogle billeder deres vej. Maden beskrives nok bedst som middelmådig, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke er i besiddelse af mine smagsløgs fulde potentiale. Efter jeg er færdig med at spise, stiller jeg bakken ud på gangen igen og ligger mig tilbage i sengen. Resten af aftenen surfer jeg rundt på min Instagram med det ene øje, mens jeg med det andet øje får konsumeret både ’American Gangster’ og ’Summer With Monika’. Første dag på mit isolationsophold er ved at være slut. Konklusionen må være, at jeg skal ha sendt bud efter flere snacks, som jeg næsten ikke kan smage, og få skrevet til bet365, at de skal ophæve min indbetalingsgrænse på 150 kr om måneden.
Dag 2
08:49
Jeg vågner og har fuldstændig glemt, at jeg har corona. Min nye virkelighed bliver dog hurtigt vakt til live igen, for kort efter lyder der igen to hårde bank på min dør, der bliver efterfulgt af hurtige skridt. Breakfast baby. Den bedste start på dagen får man med et godt og solidt morgenmåltid, så det er med en vis forventningsglæde, jeg går ud og åbner døren. Min morgenfriske entusiasme bliver dog hurtigt bragt til ende ved synet af min morgenmad.
10:00
Inden jeg tjekkede ind på dette isolationsophold, besluttede jeg mig for, at dette ville være den perfekte anledning til at kvitte smøgerne. Hvis ikke for good, så i hvert fald for en stund. Dette har viser sig dog at være en svær kamp at vinde, men jeg giver ikke op så let, så for at distrahere mine tanker og min trang, tænker jeg, at den bedste afledningsmanøvre må være fysisk beskæftigelse. Som en 2020-udgave af Charles Bronson begynder jeg uden hæmninger at give mig i kast med armbøjninger, mavebøjninger, og hvad jeg ellers kan komme i tanke om af nyttige træningsøvelser.
10:07
Okay, er det her corona virkelig ikke en joke, eller er jeg bare i så vanvittig dårlig form, at jeg ikke kan klare mere end fem minutters gulvgymnastik uden at lyde som min farfar, der i 20 år har haft nedsat lungekapacitet og en smertende hoste som livsledsager?
Annonse
Jeg ved det ikke, men i det mindste kan jeg ikke lugte mig selv og min svedende, opgivende krop.
11:48
Min isolationsnabo har åbenbart besluttet sig for, at dette ophold vil være en perfekt anledning til at lære at spille guitar. Og hvilket bedre sted at starte end med lejrbåls klassikeren over dem alle – ’Wonderwall’ af Oasis. Og selvfølgelig skal han prøve at give den som Liam foran et udsolgt Knebworth, når han rammer omkvædet. Skru lige lidt ned makker, så tykke er væggene er heller ikke, mumler jeg for mig selv.
11:52
Nogenlunde samtidig med at min nabo beslutter sig for at belønne horden af velbetalende tilskuere med et ekstranummer, banker det på døren, og frokosten er serveret. Jeg må nu konstatere, at mit ophold på A&O Hostel rammer et foreløbigt lavpunkt. En tysk indkøbt “premium” sandwich mit Tomaten und Gouda og en müslibar. Jeg takker i mit stille sind Gud for, at Wolt er opfundet og kryber tilbage i mit skjul under dynen.
14:00
Jeg tænder, som den trofaste sønderjyde jeg er, for kampen mellem Sønderjyske og FCN.
16:00
Jeg må konstatere, at Guld Glen og hans drenge mener det seriøst i år, og at min søndag endnu ikke har forløbet sig meget anderledes, end hvis jeg ikke havde været i karantæne.
17:34
Annonse
Jeg har vundet på odds og kæmper en brav kamp for at overbevise mig selv om, at det er fuldstændig nytteløst at spise resten af den Matador Mix, jeg har liggende, når jeg alligevel lige så godt kunne proppe mig med fuglefrø eller svesker. Jeg går på kompromis med mig selv og spiser en havrekiks med chokolade. Den smager, ja, af ingenting, og hurtigt mister jeg lysten til at proppe mig med mere Matador Mix.
17:41
Jeg ombestemmer mig og henter resten af Matador Mixen. Jeg retfærdiggør det overfor mig selv med, at jeg synes, jeg kan smage en smule af lakridssen.
18:30
Mens jeg venter på min aftensmad, læser jeg ’Borgerligt Tusmørke’ af Simon Fruelund færdig. Herfra skal der lyde en kæmpe anbefaling. Sikke en fin lille genistreg af en bog. Hvorfor er jeg ikke faldet over den noget før?
19:47
Jeg har spist min aftensmad og ligger i min seng. Igen. Mine øjne er firkantede, og jeg er i tvivl om, om den pibende lyd af et system på overarbejde kommer fra mine lunger eller fra min MacBook, der mere eller mindre har kørt på fulde tryk, siden jeg tjekkede ind for halvandet døgn siden. Indtil videre har jeg ikke ramt muren endnu. Omstændighederne taget i betragtning, føles det faktisk okay at være her. Jovist, maden er dårlig, men jeg kan alligevel ikke smage noget, så det går. Sengen er nogenlunde, internettet fungerer, og den søvn jeg har forsømt alt for længe, kan jeg uden forstyrrelse fra nogen anden end mig selv indhente nu.
Kom i isolation:
Er du klar over, at du kan komme på et coronahotel, hvis du ikke har mulighed for isolation et andet sted, mens du er smittet? Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
