Forført af døden: "Vi har set en helt ny form for ekstremisme"

På den store tribune og på parketgulvet foran scenen i gymnastiksalen på Brønshøj Skole er der fyldt med elever. Det er midt på formiddagen 30. maj 2017, og hele skolen er samlet i den nyopførte sal til 9. klassernes afskedsshow på sidste skoledag. Fra højttalerne fylder lyden af et hiphop-beat lokalet, og oppe på scenen står Youssef fra niende klar med mikrofonen i hånden. Som den sidste del af sin klasses underholdning skal han freestyle-rappe et vers.

Som de andre elever på årgangen er Youssef klædt ud i dagens anledning. Men hans kostume vækker opsigt. Hans krop er dækket fra top til tå af sorte gevandter, som Ghostface fra kult-gyseren ’Scream’, men i stedet for det kridhvide Edvard Munch-inspirerede ansigt er han skjult bag et sort- og hvidternet tørklæde og sort maskering. Og i stedet for en jagtkniv er Youssef bevæbnet med en legetøjssabel.

Tidligere på morgenen, da de tre 9. klasser var ude og kaste med karameller efter de yngre elever, løb han rundt og pegede med sablen efter de yngre elever, mens han råbte ’Allahu Akhbar.’

De andre kunne godt se, at han skulle forestille en kriger fra Islamisk Stat, som de ser ud i de frygtindgydende henrettelsesvideoer, der florerer på nettet. Men det var ikke første gang, Youssef havde råbt religiøse slagord på skolen, så eleverne slog det hen. Og heller ikke lærerne reagerede i første omgang.

Oppe på scenen åbner Youssef munden. Og går direkte til verbalt angreb på en af skolens lærere, som han har haft flere sammenstød med gennem skoleåret. Han kalder læreren ’homoseksuel’ og ’jøde’, og råber ’fuck dig og den israelske stat.’ Han når ikke mange linjer, før musikken slukkes, og showet bliver afbrudt.

Få sekunder senere er han på vej ud af gymnastiksalen, eskorteret af lærerne, der hiver ham ned fra scenen, mens han sparker til en spand med æbler og vandflasker i arrigskab. Et par af Youssefs venner, der også er klædt i sorte dragter, råber efter lærerne. De er vrede over, at han bliver fjernet fra salen. Resten af eleverne i 9. klasse er vrede over, at Youssef har ødelagt deres show.

”Han er en vaskeægte sjakal lige ud af Mjølnerparken,” siger en elev, der har gået på Brønshøj Skole med Youssef, og som overværede episoden 30. maj 2017. Han fortæller, at Youssef har en lang historik med både faglige og sociale problemer på skolen. Flere gange har han været involveret i slagsmål og haft konflikter med både lærere og andre elever. På Youssefs Facebook-profil har han delt materiale fra Hizb ut-Tahrir og udtrykt sympati for Omar El-Hussein, gerningsmanden bag terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade i februar 2015. ”Må Allah være med Omar og muslimerne inshallah,” skrev han i et opslag, ledsaget af et billede med teksten ’Soldier of Allah’.

”Vi vidste godt, at hvis der skulle ske noget som det, der skete til skoleafslutningen, ville det være Youssef, der stod bag. Selvfølgelig kunne hans klassekammerater ikke vide, hvad han ville sige, men de var jo godt klar over, at det ville gå galt, hvis de lod ham få mikrofonen,” siger eleven, der ønsker at være anonym.

Efter episoden bliver Youssef sendt hjem og bortvist fra Brønshøj Skole. Han får lov til at tage sine eksaminer, men må ellers ikke opholde sig på skolens område. I et skriftligt svar til Euroman oplyser skoleledelsen, at de efterfølgende orienterede forældrene til eleverne på skolen og meldte sagen til politiet.

Når politiet modtager en sag som den fra Brønshøj Skole, ender den ofte på Muhammad Hees skrivebord i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på Bernstorffsgade i København. Muhammad Hee er en midaldrende mand med sort hår, kraftige mørke øjenbryn og et mildt ansigtsudtryk. Han er projektleder i Vink, Københavns Kommunes enhed for antiradikalisering, og han arbejder med at forebygge og bekæmpe radikalisering af unge københavnere.

Hos Vink modtager man løbende såkaldte ’bekymringer’ vedrørende unge, der er radikaliseringstruede, og de seneste par år har antallet af henvendelser om radikalisering været stigende. Fra 2014 til 2016 modtog Vink 264 bekymringer, hvoraf 48 var så alvorlige, at man valgte at gå videre med dem.

“Vi har oplevet en rivende udvikling inden for islamistisk radikalisering på grund af krigen i Irak og Syrien. Vi har haft komplekse sager med helt unge mennesker, der er blevet indfanget af fortællingen om et islamisk kalifat, og som bliver overbevist om, at de kan være med til at gøre verden til et bedre sted ved fx at drage i krig for Islamisk Stat,” fortæller Muhammad Hee.

”Samtidig har vi set en helt ny form for ekstremisme, der italesætter dig og mig som fjender og tillader angreb mod civile mål. Det er en helt ny modus operandi, som særligt Islamisk Stat har været eksponent for, og den udgør en stor sikkerhedsmæssig udfordring. Pludselig kræver det ikke meget at planlægge og gennemføre et terrorangreb.”

Ifølge den seneste trusselsvurdering fra PET fra januar 2018 er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark fra militante islamistiske miljøer. PET vurderer, at selvom de islamistiske grupperinger er mindre synlige end tidligere, er der fortsat personer i miljøerne, som forsøger at rekruttere nye medlemmer, og særligt udsatte unge – bl.a. nytilkomne flygtninge – er sårbare over for radikalisering

Den gennemsnitlige radikaliseringstruede person i København er en ung mand af anden etnisk herkomst, der er fyldt 18 år. Han har klaret sig dårligt i folkeskolen, har ingen uddannelse og intet job og kommer fra en udsat familie i et belastet boligområde. Hans far er fraværende, enten fordi han er død, eller fordi han har forladt familien, og moren er dårligt integreret og har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og det danske samfund.

Fordi den unge mand har svært ved at opnå succes gennem fx uddannelse og arbejde, søger han et alternativt fællesskab, der kan give ham den bekræftelse og den sociale status, han ikke har været i stand til opnå på anden vis. Ifølge Muhammad Hee er det her, risikoen for radikalisering opstår.

”De radikale islamister tilbyder den unge en mening med livet. Pludselig oplever han, at der er nogen, der kalder ham ‘bror’, nogen, der forstår ham, og ser ham som en ligemand i stedet for et socialt problem,” siger han.

Den unge mand møder måske en onkel, en fætter, en kammerat fra blokken eller en imam i det område, hvor han bor. Vedkommende sympatiserer med den unge mands problemer og fortæller ham, at hans liv vil blive bedre, hvis han begynder at leve efter koranens bud. Han inviterer den unge mand ned i den lokale moské, hvor han bliver budt på mad og introduceres til andre unge som ham selv.

Inden længe begynder han at komme i moskéen for at blive undervist i islam og bliver en fast del af miljøet omkring den. Ofte har hans forældre ikke den fjerneste idé om, hvad deres barn foretager sig, før skaden er sket.

”Det hele foregår fordækt i kældre, moskeer og i private hjem, og familien er intetanende, indtil barnet en dag begynder at proppe religiøse dogmer ned i halsen på dem,” siger Muhammad Hee, som fortæller, at langt de fleste unge, som Vink har med at gøre, bliver radikaliseret i nærmiljøet.

I moskéen får den unge mand at vide, at der er magtfulde folk i den vestlige verden, som er ude på at slette islam fra landkortet, og at muslimer over hele verden er truet.

USA og Israel er de største fjender, men også vantro ’marionetregimer’ som fx Egypten og europæiske lande som Danmark er forkerte og skal bekæmpes, fordi deres samfund ikke er indrettet efter islamisk lov. Han bliver mere og mere opslugt af fortællingen om et bedre, mere lige og mere retfærdigt samfund, hvor alle lever, som koranen foreskriver.

Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og en af landets førende forskere i bekæmpelse af terror og radikalisering, forklarer, at den unge, radikaliserede mand overbevises om, at han kan blive en helt og gøre verden til et bedre sted ved at rejse ud og hjælpe sine muslimske brødre og søstre.

”Men det er ikke kun Vesten, der udpeges som fjende,” siger hun: ”Militante islamister bekender sig typisk til en salafistisk og meget ortodoks retning indenfor islam. Alle, der ikke følger denne tolkning af islam, er vantro – det vil sige størstedelen af verdens muslimer.”

Muhammad Hee fortæller, at radikaliseringen af unge mennesker ofte går ekstremt hurtigt, når først de er begyndt at komme i ekstremistiske miljøer og omgås radikale islamister. De radikaliserede unge, Vink møder, ændrer ofte både udseende, opførsel og retorik på kort tid, hvilket får omgivelserne til at slå alarm.

”Hele den unges verdensbillede dikteres pludselig af den radikale ideologi, som han er blevet opslugt af. Vi er meget opmærksomme på markante adfærdsændringer hos unge, da det som regel er en klar indikation på, at de er på vej ud i radikalisering,” siger han.

Ahmed fra Aarhus var 20 år, da han blev en del miljøet omkring Grimhøj-moskéen i sommeren 2011. I et interview med Berlingske (bragt januar 2015) fortalte han, at han længe havde følt sig fremmedgjort i Danmark, fordi han var muslim. Men i den kontroversielle moské fandt han ligesindede unge mænd, der alle kunne fortælle om frustrationer som dem, han selv gik rundt med.

Der gik ikke længe, før Ahmed begyndte at mødes fast med en gruppe muslimske drenge i en lejlighed i Brabrand. Han groede et skæg, og når han skulle mødes med de andre, tog han en sort kjortel på. I lejligheden studerede de Koranen, spiste sammen og diskuterede det danske samfund. Hver dag gik de sammen til bøn i moskéen, og inden længe var der en af de andre drenge, der foreslog Ahmed, at han skulle rejse til Pakistan for at lære islam på ny, som han selv havde gjort det.

Men Ahmed kom aldrig af sted. I september 2011 blev han kontaktet af den kriminalpræventive sektion i Østjyllands Politi, der havde været opmærksom på ham. Han blev tilknyttet en mentor, der lod ham forstå, at verden var mere nuanceret end det sort-hvide billede, han var blevet introduceret for i Grimhøj-moskéen.

Ifølge Berlingske er Ahmed i dag gift og læser økonomi, og som mange andre unge er han blevet afradikaliseret gennem den verdensberømte ’Aarhus-model’, der lægger vægt på forebyggelse, inklusion og dialog. Det er de samme principper, der anvendes af Vink i København.

Ligesom i Aarhus har Københavns Kommune oprettet en antiradikaliserings-hotline, hvor borgere kan ringe ind, hvis de er bekymrede for, at en person er ved at blive radikaliseret. Størstedelen af henvendelserne til Vink kommer via denne hotline, men de modtager også en del sager fra Københavns Politis kriminalpræventive afdeling.

Ofte er det lærere, pædagoger eller familiemedlemmer, der bliver bekymrede over den unges adfærd og kontakter Vink, fortæller Muhammad Hee. Når han og hans medarbejdere modtager en bekymring, indsamler de først alle relevante oplysninger om den unge og dennes familie fra de myndigheder, som Vink samarbejder med - bl.a. politiet, SSP og Socialforvaltningen.

På den måde kan de danne sig et overblik, inden de beslutter sig for, om de skal igangsætte et antiradikaliseringsforløb, eller om sagen skal overlades til andre myndigheder. Vink laver forebyggende arbejde og holder bl.a. løbende øje med radikale islamister, der forsøger at hverve unge.

”Vi forsøger at sætte ind så tidligt som muligt. Hvis vi kan se, at de unge rekrutteres i et bestemt boligområde, rykker vi ud i samarbejde med SSP og det pågældende boligselskab, tager kontakt til forældrene i målgruppen og indkalder dem til et infomøde. Her gør vi klart, at der er folk i området med en ekstrem dagsorden, der forsøger at hverve unge. Vi fortæller forældrene, at vi gerne vil slå ring om børnene med deres hjælp,” siger Muhammad Hee.

Du taler om tidlig forebyggelse, men de fleste af jeres sager handler om unge mænd over 18 år, der allerede er på vej ud i radikalisering?

”De unge ender ofte i de ekstremistiske miljøer – eller er på vej ind i dem – inden vi får fat i dem. For det meste er der derfor tale om en reaktiv indsats. Sådan er det desværre. I de tilfælde er det vores opgave at få dem på rette kurs, inden de når at blive så indoktrinerede, at de drager i krig i Syrien eller bliver en potentiel terrortrussel.”

I maj 2014 rejste 18-årige Lukas Dam fra Københavns Sydhavn til Syrien og sluttede sig få måneder senere til Islamisk Stat. Hjemme i Danmark efterlod han en fortvivlet mor, der havde set sin søn konvertere til islam og gradvist blive radikaliseret, efter at han som 15-årig havde mødt en mekaniker fra Hizb ut-Tahrir på et autoværksted i Valby, hvor han arbejdede.

Til Politiken fortæller moren, at islam til at begynde med hjalp Lukas Dam, der havde Aspergers syndrom, opmærksomhedsforstyrrelse og store problemer i skolen, med at finde ro og orden i tilværelsen. Men efterhånden som han bevægede sig dybere ind i religionen, blev hans aktiviteter mere og mere bekymrende.

Han tog navneforandring til Abu Ismail og tilbragte flere uger i en moské på Nørrebro, hvor moren ikke kunne komme i kontakt med ham. Og da muligheden for at rejse til Syrien opstod, greb han den. 26. december samme år blev Lukas Dam dræbt under et bombardement i byen Kobane.

I en anden, og langt mere mediedækket, sag om radikalisering herhjemme blev 17-årige Natascha Colding-Olsen, bedre kendt som ’Kundby-pigen’, i november 2017 idømt otte års fængsel ved Østre Landsret for forsøg på terror. Som 15-årig havde hun planlagt at bombe to skoler, sin egen i Fårevejle og den jødiske privatskole Carolineskolen i København. Da politiet anholdt hende i januar 2016, fandt de bombemanualer og kemikalier, der skulle bruges til at fremstille sprængstoffet TATP.

Kundby-sagen er usædvanlig på flere måder. For det første fordi det – også i internationale sammenhænge – ikke før er set, at så ung en pige planlægger et terrorangreb på egen hånd. For det andet fordi Natascha Colding-Olsen fra sit børneværelse på få måneder blev lynradikaliseret via sociale medier og chatsider på nettet, hvor hun kom i kontakt med militante islamister.

En lærer på skolen i Fårevejle og pigens mor forsøgte gennem flere måneder at alarmere Holbæk Kommune og politiet, men da de endelig blev taget alvorligt, var Natascha Colding-Olsen fast besluttet på at udføre et angreb i islams navn, mente landsretten.

I Holbæk Kommune er der ingen specialenhed, der håndterer sager om antiradikalisering, og under retssagen udtalte Natascha Colding-Olsens mor, at hun følte sig svigtet af de kommunale myndigheder. Hos Vink i København vil Muhammad Hee ikke forholde sig til, om en målrettet antiradikaliseringsindsats kunne have forhindret en sag som den i Kundby, men han understreger vigtigheden af, at den unges nærmeste får støtte af specialiserede aktører.

”Det er nærmest umuligt for en lærer, pædagog eller en forælder at håndtere sager om radikaliserede unge alene. Netop derfor er det afgørende med en koordineret indsats på tværs af myndigheder og kompetencer,” siger Muhammad Hee.

”Har du ikke set, at de hugger hovederne af folk dernede?” kan en mor desperat finde på at spørge den unge, der, når vedkommende er sammen med familien, ofte konfronteres med, at han er tilhænger af Islamisk Stat. Men spørgsmålet kan være med til at skubbe den unge endnu længere væk, for han ved, hvad Assad gør i Syrien, og hvad der sker i Israel. Der er muslimske brødre og søstre, der dør, og i den unges øjne er det familien, der ikke ser klart.

Ifølge Muhammad Hee er den slags konfrontationer ofte virkelighed i de familier, hvor Vink tager på hjemmebesøg. Her danner Muhammad Hee og hans kolleger sig et indtryk af hjemmet, omgivelserne og husstandens medlemmer for at kunne vurdere, hvor problemerne er størst, og hvordan indsatsen skal tilrettelægges.

”Vi sætter os ned med den unge og forældrene for at lægge en strategi: Hvad ved vi om miljøet, som den unge er en del af? Hvad kan der i værste tilfælde ske, hvis den unge går planken ud? Og hvordan kan vi minimere skaden?” siger Muhammad Hee.

Vink gør det klart for forældrene, at de spiller en vigtig rolle, hvis det skal lykkes at få deres barn ud af det ekstremistiske miljø. Lærer de ikke at håndtere situationen rigtigt, kan de risikere at skubbe den unge fra sig, forklarer Muhammed Hee, der bakkes op af Anja Dalgaard-Nielsen.

”Hvis man angriber dem direkte på deres overbevisning, vil de forsvare sig og ende med at blive styrket i deres tro. Det er en meget gængs psykologisk-kognitiv reaktion. Men hvis man kan finde ind til den lille tvivl, de selv måtte have, er der en chance,” siger hun og understreger, at det kan være ekstremt svært at afradikalisere, hvis først den unge er blevet en fast del af et ekstremistisk miljø.

For at sikre sig, at forældrene får den rette vejledning og viden, kan Vink vælge at tilknytte uddannede forældrecoaches.

”Coachen skal støtte forældrene, der er på fuldstændig jomfrueligt territorium og har at gøre med en søn, der nu er helt utilnærmelig og ikke vil anerkende den opdragelse, han har fået i familien,” forklarer Muhammad Hee.

Den unge selv tilbydes et forløb med en mentor, der kan hjælpe ham i retning af en uddannelse, et job eller andre fællesskaber, der kan være en modvægt til det ekstremistiske miljø, han er en del af.

”Mentoren matches til den unges behov, så hvis den unge fortsat har mange politiske og religiøse spørgsmål, skal mentoren selvfølgelig kunne håndtere det. Men mentoren skal også hjælpes sideløbende, for den unge kæmper med meget andet end religion og ideologi og ekstremisme. Det kan være en brudt relation til en forælder eller et mislykket uddannelsesforløb.”

Tilbuddet om et antiradikaliseringsforløb er frivilligt, og Vink kan ikke tvinge hverken den unge eller familien til at samarbejde. Er den unge under 18 år, beslutter forældrene, om de vil tage imod Vinks tilbud. Det gør klart størstedelen.

”I de få tilfælde, hvor forældrene er modvillige, tager vi dem ved armen, næsten så der kommer et blåt mærke, og forklarer dem, hvilke konsekvenser det kan få, hvis ikke de samarbejder,” siger Muhammad Hee.

Fx kan kommunen anvende et såkaldt ’forældrepålæg’ og stille krav om, at den unge går i skole, eller at forældrene deltager i møder med relevante myndigheder om den unges problemer. Opfylder forældrene ikke kravene, skærer kommunen i børnepengene.

Hvad hvis den unge er over 18 og selv siger nej?

”Hvis den unge afslår os, ryger instruksen videre til politiet, for så er muligheden for en forebyggende indsats væk. Den er afhængig af den unges egen motivation til at forandre sig og blive en del af samfundet. De hårdeste individer i de ekstremistiske miljøer kan vi ikke håndtere. Det er og vil altid være en opgave for politiet.”

Et forløb i antiradikaliseringsenheden varer seks til 12 måneder – nogle gange endnu længere. Til at begynde med mødes man en til to gange om ugen med sin mentor til samtaler, og ud over at udfordre den unges radikale synspunkter og ideologi arbejder Vink også med en række konkrete parametre, hvor der skal ske en positiv udvikling, hvis afradikaliseringen skal lykkes.

”Vi skal rykke den unge inden for en række domæner som fx arbejde, uddannelse, familierelationer, selvforsørgelse og tolerance over for andre holdninger. Og vi følger op løbende, så den unge hele tiden kan se, hvordan han klarer sig i forløbet, og hvor han skal fokusere på at forbedre sig,” siger Muhammad Hee.

Når forløbet er slut, følger Vink op efter hhv. tre og seks måneder for at sikre, at den unge ikke får tilbagefald og bevæger sig ind i det ekstremistiske miljø på ny. Men i flere tilfælde lykkes indsatsen kke. Muhammad Hee forklarer, at det kan være noget nær umuligt at nå ind til den unge, hvis radikaliseringen allerede har taget fart – i de sager har VINK intet andet valg end at overlade ansvaret til politiet og PET.

Hvor ofte lykkes I rent faktisk med at få de unge ud af radikalisering?

”I gennemsnit i tre ud af 10 tilfælde. Vi helmer ikke, før alle handlemuligheder, vi har til rådighed, er udtømt, men nogle unge er allerede så indoktrinerede, at vi næsten har tabt på forhånd. Og så er vi tilbage til den tidlige forebyggelse, for hvornår skulle der så være grebet ind? Måske kommer vi flere år for sent. Jeg vil sige, at tre ud af 10 er en ganske god succesrate.”

Episoden på Brønshøj Skole 30. maj 2017 er gengivet på baggrund af interview med to tidligere elever, der var til stede på dagen. Både lærere, forældre, andre elever og skoleledelsen bekræfter, at episoden har fundet sted. ’Youssef’ er et opdigtet navn. Euroman er bekendt med elevens rigtige navn. ■

LÆS MERE: Ubådssagen har bragt drabschefen tæt på offerets forældre

LÆS MERE: Derfor har vi det så svært med politikere med skæg

LÆS MERE: Indvandrere og nationalister skal dyste om en pengepræmie i et nyt program