Unges sprogbrug
Fraus, krid eller fufu: Forstå hvad de unge under 20 siger
Sproget er ikke længere, hvad det var engang.
Foto: Getty Images
Familietid. Det er vi mange, der har været igennem på det sidste. Traditionerne var der mange af, og alt var mere eller mindre, som det plejer. Troede jeg. For da min lillebror på 18 begyndte at tale, så fattede jeg kun halvdelen af, hvad han sagde.
Jeg kunne i hvert fald godt klappe i med mine (gamle) vendinger som 'nice', 'frådern' og 'grinern'. Og det overraskede mig på trods af, at jeg har brugt massevis af timer og dage på et beskæftige mig med sprogforandringer, da jeg tog min bachelor i Dansk.
Men måske har jeg alligevel været væk fra feltet i alt for lang tid? Nu har jeg i hvert fald allieret mig med min kære bror og andre yngre søskende til redaktionsmedlemmerne her på Euroman.dk, og vi har skabt en lille parlør, så du nu også kan svare tilbage, næste gang du er i selskab med en teenager.
B = En forkortelse for en anden forkortelse 'Bump', som står for 'Bring up my post'. Det fungerer sådan, at man putter B ind i kommentarfeltet for at skabe mere opmærksomhed på et opslag, fordi jo flere kommentarer et opslag har på Facebook, jo større chance er der for at andre ser det. NB! Det kan også bruges som en forkortelse for 'bro' (ja, det skal ikke være nemt.)
Bash = Når man er skæv
Bis / Sars = Når noget er virkelig dårligt eller ærgerligt
Bizzaz = Bryster
Bri = En rigtig god ven, eller et andet ord for bro
Cringe = Når noget er virkelig akavet, fx når din mor laver en parodi.
Dræn = Nar
Erri = Penis
Fam = Når du er en del af familien, fx "I got you fam"
Fraus/Fro = Når noget mad er virkelig lækkert (Kommer af 'frådern')
Fufu = Når noget er fake, fx Harboe cola
Fukboi = Én der virker sød over for pigerne, men han er egentlig ligeglad med deres følelser, og han vil bare gerne have fisse (NB! Kan have andre betydninger i en engelsk kontekst)
Giz = Damer
Gøms = Smøg (stavet bagfra)
Göt = Røv
Hafla = Fest
Harakat = Når man skal ud og gøgle eller lave sjov
Jeiner = En kæmpe klaphat
Juu = Hash
Kran = En pige der er grim, men som man godt ku' alligevel
Krid = En virkelig lækker pige
Margareta = Når man er et nærigt svin, fx "Du er så margareta"
På(w) = Når noget er virkelig fedt
Ran = Løgn
RIP = Når noget er træls
Scarlet = Når man har det vildeste 90'er look med midterskilning - og det er en kompliment
Shorta = Politiet
Shuffe = Kigge på piger
Shuffi = Kokain
Snulle = Snus
Tank = En virkelig grim pige (som du IKKE ku')
Zigge = Stjæle
Zugge = Have sex
LÆS OGSÅ: 15 geniale nordjyske vendinger alle burde bruge
LÆS OGSÅ: Se video: Sønderjysk landmand går viralt med sjove undertekster
LÆS OGSÅ: 30 tegn på at du er københavner i Jylland