Alskens julefilm og juleeventyr har solgt os idéen om julen som en varm familiebegivenhed, hvor vi samles med ild i pejsen, ænder i ovnen, spændte børn og kærlige blikke rundt om juletræet, mens freden sænker sig.
Men sandheden er, at julen også er en højtid, hvor forventningerne ofte bliver sat så urealistisk højt, at de er umulige at indfri. En højtid så gennemiscenesat med stort set samme kernefamiliekøreplan ude i de små hjem, at afviger man bare en lille smule fra normalen, slår det sprækker i idyllen.
Og så har vi ikke engang talt om dem, der slet ikke har forventninger, men bare ser frem til, at al virakken er overstået. Dem, der ikke hører ’Driving Home for Christmas’, for de er allerede hjemme, og der kommer ingen på besøg.
Annonse
I julen bliver vores relationer penslet tydeligt ud. Både dem, vi ikke har, og dem, vi ville ønske, var bedre. Og fordi julen kommer med en iboende forestilling om, at alt skal være fryd og gammen, anden stegt perfekt og gaverne ramme plet, så udsætter vi også os selv for en stor risiko for at blive godt gammeldags skuffede.
Jeg kender mennesker, der kan være så intenst sammen med deres familie på tværs af generationer i dagevis, til de til sidst er så viklet ind i hinanden og juleknas, at kun et brag fra nytåret kan få dem tilbage til hverdagen.
Og jeg har venner, for hvem det har været rigeligt at tage hjem til jul hos forældrene den 24. om eftermiddagen for så at tage tilbage til byen igen efter morgenmaden den 25. december. 18 timer, og vi ses til næste jul.
Selv er jeg et sted midtimellem. Jeg holder mig til talemåden om, at der i hvert fald er én lighed mellem familie og fisk: Efter tre dage begynder begge at lugte. Da må det være nok.
For nylig hørte jeg noget klogt: Til jul finder man ud af, hvem man kan holde ud at være i familie med. Og til nytår finder man ud af, hvem man kan holde ud at være venner med.
Man vælger ikke selv sin familie. Den luksus har man med sine venner. De kan til gengæld også forsvinde, hvis man ikke plejer dem. Og så har du kun familien tilbage. Pas på begge, hvis du har dem.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
