Super-studenterne med landets bedste snit: Her er de i dag

"I klasseværelset kunne jeg regne ud, hvordan man fik succes – det hele følger en forudsigelig logik. Man skal bare svare rigtigt på spørgsmålene, slå to streger under facit, og så får man gode karakterer. Der var ingen tvivl om, at jeg var boglig stærk, det vidste jeg godt, men gymnasietiden er de år, hvor man skal lære at bruge sine øvrige intelligenser. Man skal træde socialt i karakter, og det fandt jeg urimeligt svært.

Jeg var nervøs til festerne. Jeg var den yngste i min gymnasieklasse – det var jeg hele min skoletid – og i starten meget genert og en enspænder. Det var ikke, fordi nogen var onde mod mig, men til festerne anede jeg bare ikke, hvad min rolle var, eller hvordan jeg skulle gribe det an. Succeskriterierne var utydelige for mig, Hvordan får jeg de andre til at kunne lide mig? Hvad med pigerne? Så jeg frøs.

Det sker nogle gange i udlandet, at jeg står i en fremmed by til en fremmed fest og er helt blank. Jeg mærker et strejf af den samme gamle følelse. Hvordan griber jeg det her an? Hvis min identitet er mit arbejde, hvem er jeg så uden det? Hvad fanden skal jeg sige? Jeg føler mig hensat til 1.g igen. 'Hej, jeg hedder Kasper, og jeg kan godt lide opera.'

"Man skal huske, at de store præstationer sjældent får ret meget fokus. For mig er det langt mere glorværdigt, at en elev, der har det fagligt svært, kæmper sig op til et syvtal, slider for at nå sit mål og kommer ind på pædagogseminariet. Eller når en ordblind bliver udlært som murer. Det er da en større præstation, end at jeg har haft det nemt i skolen.

Jeg elsker mit arbejde med musik og musikbranchen, men jeg kan mærke, jeg har brug for at blive stimuleret intellektuelt igen. Måske er det 30 års krisen, der melder sig, jeg ved det ikke … men jeg tænker på at begynde at læse Anvendt Filosofi til sommer. Og så er det selvfølgelig dejligt at have snittet til at kunne komme ind. Sidegevinsten er, at filosofi i politikerverdenen anses for at være et komplet unyttigt fag."

"Jeg gik strategisk til værks til studentereksamen. Jeg downloadede lærermanualerne til alle de skriftlige eksamener fra året før. De lå frit tilgængelige og indeholdt konkrete indikatorer til lærerne for, hvornår de skulle give et 13-tal.

Jeg lavede tjeklister til mine eksaminer for at ramme det hele. For eksempel kan jeg huske, at man i skriftlig fransk skulle bruge en svær bøjning, så den forberedte jeg et par verber på.

På den måde var jeg velforberedt til alle fag, og jeg bestod med 13 13-taller. Mine klassekammerater lavede en t-shirt, hvor der stod ’13 x 13 – kendt fra tv’, som jeg havde på til lastbilturen, da vi kørte rundt og drak champagne hos alle forældrene.

I Danmark har mange en idé om, at det ikke nytter at arbejde mere end 40 timer om ugen, at ens hjerne bare bliver ristet, og man alligevel ikke udretter noget. Det er ikke min erfaring.

Da jeg var på forskningsophold på Harvard i et år, arbejdede alle mellem 80 og 100 timer om ugen. Vi sås tre timer hver fredag aften, ellers arbejdede vi. Det var enormt hårdt, men jeg fandt ud af, at hvis du arbejder dobbelt så meget som de andre, når du også dobbelt så meget. Jeg ved ikke, om det er specielt intelligent at arbejde så hårdt. Men det virker for mig.

"De sidste fire-fem år lader det til, at karakterer er blevet ekstremt vigtige for de unge. De fylder meget i hovederne på dem, og jeg tænker meget over det. Når jeg kigger ud i samfundet, er det hårde tider på alle mulige fronter, og jeg tror, de unge er meget bevidste om, at der er noget, der skrider i de her år.

Vi har tilsyneladende skabt en generation af unge gymnasieelever, der er mere stressede end nogensinde, mere optagede af deres fremtid end nogensinde. Der er meget fokus på konkurrence og hastighed, med studiefremdriftsreformen og nedskæringer i SU. Det bekymrer mig.

Jeg stejler stadig, når jeg skal tale om mit karaktersnit fra gymnasiet. Jeg frygter, det er en prisme, som forvrænger enhver samtale, jeg indgår i. Ligesom når vi vurderer et andet menneske på baggrund af tøj eller hår, får andre nogle idéer om, hvem jeg er, bare jeg nævner mit karaktersnit. Og det er ikke nødvendigvis noget positivt, de tænker.

Personligt har jeg ikke brugt min karakterrekord til andet end at komme ind på studiet. Derfra kan du ikke bruge det til ret meget. Gymnasiekarakterer er ikke noget, du kan skrive på Tinder og regne med at score på i hvert fald.

LÆS OGSÅ: 23 gaver du kan give studenten

LÆS OGSÅ: Tillykke med huen: Her er dine 7 muligheder

LÆS OGSÅ: Ny Euroman Podcast: “Mikrodosering af mexicanske svampe ændrede mit 02-tal til et 12-tal”