Abdi Ulad guider: Sådan bliver du en bedre løber

Motionsløb hitter som aldrig før. Det er ikke muligt at gå en tur i indre København eller i en afsides skov uden at møde en prustende mellemleder en route til selvrealiseringens mekka; den sunde krop.

I det dyreste udstyr og en liter vand fordelt sirligt i små flasker moser de gennem mudderet for at træne op til Copenhagen Marathon. Og respekt for det.

Alligevel kunne der godt gives et råd eller to til den kæmpende motionist.

Derfor har vi allieret os med Danmarks bedste maratonløber, Abdi Ulad, der her guider dig til at blive en bedre løber.

Hvad gør en god maratonløber?

“En god maratonløber skal have en stor træningsbaggrund. Når man løber maraton, er det godt at have 20 års træning, inden man kaster sig ud i det, fordi musklerne skal trænes til at holde til det store pres. Hvis man gerne vil være en hurtig maratonløber, kræver det, at man starter med de kortere distancer og så bevæger sig op i kilometer. De kortere distancer giver både en ballast og en fart, der gør, at man ikke bliver langsom, når man bevæger sig op i maratondistancer. De bedste maratonløbere har også været sindssygt hurtige på 5 og 10 km-distance, før de begyndte at løbe maraton.”

Hvad indtager du op til et løb?

“Tre dage før et løb er alt hvidt. Det vil sige, at jeg spiser en masse af det, som kroppen nemt kan nedbryde og omdanne til energi. Det er fx toastbrød med marmelade, pasta eller kylling, og så spiser jeg ikke så meget oksekød. Dagen før løbet kan jeg godt finde på at spise store mængder vingummibamser, så jeg får fyldt sukkerdepoterne op.”

Hvordan holder man formen op til et løb?

“Man skal have løbet sin sidste lange tur to-tre uger før, fordi det tager lang tid at blive frisk igen, når man har trænet 250 km om ugen. Man skal stadigvæk træne ligeså meget, som man har gjort før, men man skal bare løbe flere kortere ture. I takt med at du skærer kilometerne ned, får du hurtigere intervaller, og du topper din form. Og selv når du løber 200 km om ugen, kan du sagtens mærke, når du skærer 50 km fra.”

Hvilke misforståelser eksisterer der om løb?

“ Vi bliver tit tudet ørene fulde med, at vi lever i et videnssamfund, men hvorfor ved folk så ikke noget om deres kroppe? Du behøver jo ikke vand, når du løber 5 eller 10 km. Du kan sagtens stå op og tage ud og løbe, for kroppen har væske nok. Det handler mest om, hvad der er i hovedet på os, og ikke så meget om, hvad kroppen kan. Vi stoler ikke så meget på kroppen rent fysisk. Og så vil jeg sige til dem, der absolut ikke kan løbe inden, de har spist morgenmad; tag en lille hvid bolle eller en toast med marmelade og en kop kaffe en time før. Det burde være nok. Lidt sukker til hjernen er med til at snyde den og give dig noget energi. Når du kommer ud ad døren, så føles det faktisk også bedre, at du løber på tom mave i stedet for at løbe rundt med maven fuld. Det giver bare kvalme og en dårlig oplevelse. Men vigtigst af alt, så synes jeg, at der er for mange, der løber, fordi andre gør det.”

Synes du, at der er gået trend i den?

“Ja, der er for mange, der løber af de forkerte årsager. Hvorfor skal du løbe, hvis ikke det giver mening for dig? Hvis du gør noget i livet, hvor du ikke kan se en sammenhæng, så skal du ikke gøre det. Vær ærlig overfor dig selv: Giver det her mening for mig, eller vil jeg faktisk gerne prøve noget andet? Cykle, gå til boksning, svømning. Lad vær med at gøre det for andres skyld.

Der er rigtig mange løbere, der køber det dyreste udstyr, men det handler ikke om redskaber.

Det handler om at finde ud af, hvad din krop kan. Hvis du har haft en korsbåndsskade, så er det altså op ad bakke, hvis du skal løbe. Jeg siger ikke, at man ikke skal løbe, men det er vigtigt at kende sin skadeshistorik og respektere sin krop.”