Chelsea overvejer at fyre Conte

Antonio Conte bliver snart fyret i Chelsea ifølge medier og bookmakere

Den italienske Premier League-vinder er fyringstruet i Chelsea efter endnu et stort nederlag til et mindre hold.

Chelsea overvejer at fyre Conte
Offentliggjort

Det er kun lidt over et halvt år siden, at Antonio Conte vandt Premier League i sin første sæson i Chelsea. Men nu kan han snart være fortid i London-klubben.

En dårlig start på 2018 resultatmæssigt og et skævt forhold til klubbens ledelse er ved at koste ham jobbet i Chelsea, det beretter flere medier - både engelske og spanske, mens bookmakerne også dømmer ham færdig inden næste sæson.

Chelsea tabte senest 1-4 til Watford mandag aften, hvor man indkasserede hele tre mål i de sidste seks minutter. Nederlaget kommer efter 0-3-resultatet til Bournemouth i forrige kamp.

Over for BBC fortalte den italienske manager, at han ikke følte sig fyringstruet, men at han villle acceptere klubbens beslutning, hvis de gjorde det.

I dag skriver avisen The Sun, at ledelsen på Stamford Bridge mødes senere tirsdag for at diskutere Contes fremtid, mens The Telegraph mener, at træneren er på vippen til at blive fyret. I spanske medier går man så langt, at Conte får sparket i løbet af de næste 24 timer.

Heller ikke bookmakerne er i tvivl.

Conte bliver fyret, inden sæsonen er færdig.

Unibet har odds 1,20 på, at Conte bliver den næste managerfyring i Premier League. Sky Bet er helt nede på odds 1,13.

Trods de seneste resultater indtager Chelsea dog 4. pladsen i Premier League, hvilket giver adgang til kvalifikationen til Champions League. Mon det er nok til at redde ham?

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner: ”Det koster 1.000 kroner at gå i byen med mig”

LÆS OGSÅ: 5 ting vi lærte om fodbold i weekenden-uge6

LÆS OGSÅ: Menige Manchester United-ansatte "grotesk" underbetalte

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold, Chelsea, Premier League og Champions League