Cristiano Ronaldo har allerede solgt Juventus-trøjer for over 400 millioner kroner

Trøje nummer 7 er vældig populær blandt Juventus-tilhængerne.

Cristiano Ronaldo har allerede solgt Juventus-trøjer for over 400 millioner kroner
Offentliggjort

Juventus måtte betale 750 millioner kroner alene for transferen, da man hentede Cristiano Ronaldo i Real Madrid i sidste uge. Derudover skal den italienske klub finde 225 millioner om året de næste fire sæsoner, hvor kontrakten løber.

Det må siges at være mange penge for en 33-årig spiller. Men heldigvis for Juventus lever brandet 'CR7' videre i bedste velgående - og det sælger stadig mange trøjer.

Faktisk har Juventus har allerede solgt trøjer for mere end 400 millioner kroner med Ronaldos navn og nummer. Og det var vel at mærke i løbet af de første 24 timer, efter salget blev skudt i gang.

Ifølge Yahoo Sports er der røget 520.000 trøjer med Ronaldo bagpå over disken. Desværre for Juventus tager Adidas, der laver trøjerne, også en god sum af pengene.

Ronaldo har spillet i nummer 7 i mange år og ville så gerne fortsætte med det, at colombianske Juan Cuadrado måtte give afkald på trøjenummeret i Juventus. Det har ellers været hans de sidste to sæsoner.

"Bedre at give end at modtage, skrev Cuadrado på sin Instragram-konto, da han bekræftede, at Ronaldo fik hans nummer.

LÆS OGSÅ: Dalsgaard og Knudsen er overraskende populære: Her er danskernes VM-favoritter målt på trøjesalg

LÆS OGSÅ: I dag er Tour de France en autonom, der kaster med sten mod monotonien

LÆS OGSÅ: Doping inden for og uden for grænserne

Se, hvad vi ellers skriver om: Juventus, Fodbold og Trøjer