EM-posten: En schweizisk fan får nettet til at koge

Mandagens vanvid på banen og det skønne ved fodbolden er på bedste vis blevet indkapslet af en schweizisk tilhænger, der nu går sin sejrsgang på de sociale medier. Velkommen til fjerde udgave af EM-posten, hvor vi kuraterer internettet og giver dig nogle af de utroligt mange sjove og skæve vinkler på fodboldslutrunden.

EM-posten: En schweizisk fan får nettet til at koge
Offentliggjort

Først var det en dansk roligan med et fantastisk beer run i Parken, der stjal en plads i alle fodboldfans hjerter. Nu mærker en schweizisk tilhænger en tilsvarende kærlighed og er ligesom danskeren gået viralt.

Schweizeren stod på lægterne mandag aften, da hans landshold var bagud 1-3 mod Frankrig ved EM 1/8-finalen, men på bare fire minutter gik han fra at være sønderknust til at stå i bar overkrop og råbe som en gal. Schweiz lykkedes nemlig med at lave det vildeste comeback i slutminutterne og spille 3-3, akkurat som Kroatien havde gjort blot nogle timer forinden mod Spanien. Ja, schweizerne endte endda med at slå verdensmestrene ud af turneringen efter straffesparkskonkurrence.

Over hele verden bliver den schweiziske tilhænger nu fremhævet som symbolet på, hvorfor man elsker fodbold. De sociale medier koger over med alverdens memes, og der er blevet designet et Panini-kort af ham:

Kylian Mbappé, den yngste mand på det franske landshold og allerede en af verdens bedste fodboldspillere, blev synderen, da han brændte det sidste spark fra 11-meter-pletten i straffesparkskonkurrencen mod Schweiz.

Den timing ærgrer man sig nok en hel del over hos magasinet Esquire UK. Det var nemlig i dag, at de kunne afsløre Mbappé som forsideperson på deres næste udgivelse. Alex Bilmes, redaktør på Esquire, har dog godt med selvironi i det Instagram-post, hvor han lancerede forsiden:

"Whose bright idea was this, then? Kylian, no regrets. Could happen to anyone. Nobody will remember it. Just ask our Gareth. 25 years later, the daily mentions of his Euro howler are down to the low hundreds of thousands! (Raheem, call me? There’s still time! Let’s talk styling.)"

En anden ny magasinforside, der også fortjener jeres opmærksomhed, er denne med Romelu Lukaku i Versace-underbukser og guldkop for Vogue. Belgieren må siges at være kongen af EM:

Vi kan ikke få nok af pranks ved EM. Denne her inden kampen mellem Portugal og Frankrig kan sgu også noget:

Bedste kamera-præstation under slutrunden går uden tvivl til ham her:

Vi kommer selvfølgelig heller ikke uden om Danmarks fremragende 4-0-sejr over Wales. Faktisk kaldte Patrice Evra cifrene på forhånd. Se den tidligere Manchester United-spiller, der bor i København og har et barn med danske Margaux Alexandra, agere roligan:

"Find dig en mand, der holder dig, som Cornelius holder mig." Cornelius med én hånd efter Wales-kampen:

Vi slutter af med en episk Twitter-tråd, som omhandler, hvordan kloaksystemet i Berlin og Tysklands videre avancement ved slutrunder er stærkt forbundet:

Se, hvad vi ellers skriver om: EM og Internettet