Hvordan forløb dagen nede i Berlin?
”Jeg sover altid dårligt op til løb. Jeg prøvede at lukke øjnene klokken 20.45, men kunne ikke rigtig falde i søvn. Jeg sov også ret uroligt, men den sidste nat inden et løb er ikke så afgørende, så jeg prøvede at hvile i det.
Vækkeuret ringede klokken 05.45, og der skulle jeg op og have nogle ’håndmadder’, som jeg kalder dem. Det er klapsammen med det hvideste brød, man kan finde, og honning. Jeg havde også min håndkværn med, så jeg kunne lave kaffe selv – det er altid dejligt at få en god bønne fra morgenstunden af.
Det handler om at få noget ro over kroppen, samtidig med at man pumper den op med energi. Jeg får omkring tre kopper kaffe på sådan en morgen. Omkring klokken 7.30 hoppede jeg i bad, og efterfølgende begyndte jeg at gøre kroppen klar med lidt lette øvelser.
Jeg gik fra hotellet ud til starten og fik rystet benene lidt. Jeg kunne godt fornemme, at forholdene var gode. Syv-otte grader, ingen vind og en fantastisk sitrende stemning på gaderne. Vi kom så hen til eliteteltet, og her er det, jeg begynder at indfinde mig i min egen lille boble.”
På det her tidspunkt, hvilken tid har du så en ambition om at løbe?
”Jeg var faktisk meget i tvivl om mine ambitioner, men jeg vidste, at jeg ville forsøge at løbe med pacerne, som rammer 21,1 kilometer på 64 minutter. Jeg vidste, at på en god dag kunne jeg godt følge dem indtil omkring de 30 kilometer, men hvad der ville ske derfra, havde jeg mine tvivl om.
Efter Copenhagen Half Marathon vidste jeg godt, at jeg kunne gøre noget overraskende, for der lå jeg lige under 62 minutter. Men et maraton er på alle mulige måder et mere komplekst løb. Man ved aldrig helt, hvad der sker, eller hvordan kroppen reagerer.”
Hvordan gik selve løbet?
”Jeg fik utroligt mange mikrokriser undervejs og røg op og ned ad små bølgedale. Efter ni kilometer kom jeg til at slå mit startnummer halvt af, så det hang og flagrede. Det lyder jo så banalt, men i det gear og med den koncentration, man skal holde, kan den slags simpelthen være så frygteligt irriterende. Det er ikke rart at løbe så hurtigt og bøvle med en sikkerhedsnål på samme tid.
Mellem 15 og 20 kilometer kom paceren også til at løbe en anelse for hurtigt. Det stressede mig helt vildt, for jeg kunne godt mærke, at den lille bitte ændring pressede citronen mere, end hvad godt var. Han fandt heldigvis tilbage ind i rytmen igen.
For mig starter løbet sådan virkelig efter 25 kilometer, når jeg begynder at mærke presset fra kroppen, og benene begynder at blive trætte. Men jeg havde hele tiden det mål om at ramme 30 kilometer-mærket sammen med paceren.
Da jeg ramte 35 og kunne se, at jeg ikke var faldet i tempo, havde jeg en følelse af, at rekorden var inden for rækkevidde. Men det var først ved de 40 kilometer, at jeg indså, at jeg faktisk kunne nå en virkelig vild tid. Der kunne jeg se, at jeg havde syv minutter til at komme i mål med 2,2 kilometer igen. Så laver man lige hurtigt matematikken, og jeg begyndte også at kunne ane målstregen. Så får man altså også lige et ekstra skud energi. Jeg kunne simpelthen ikke tillade mig at fucke det op.”
Hvad blev din tid?
”Jeg kom i mål i tiden 2:07:51 og slog den tidligere danske rekord på 2:09:43.”
Hvordan blev det fejret?
”Jeg var så heldig, at mine forældre var i Berlin. De har været med på rejsen og har set alle nedturene, og dem skal jeg love for, der har været mange af. Vi endte med at spise middag i tv-tårnet, hvor jeg fik mig en ordentlig weissbier, noget lammekølle og en masse grøntsager. Det havde jeg virkelig brug for efter mange måneder med kulhydrater. Jeg prøvede at lade det hele synke ind og lægge telefonen fra mig.”
Jacob Sommer Simonsen
Født 1995 i Beder, lidt uden for Aarhus. Begyndte for alvor at løbe som 16-årig. Læser til daglig medicin på Aarhus Universitet og løber i AGF Atletik. Bor med sin kæreste og deres to børn i Aarhus.
Han er dansk mester på maraton i 2023 og 2024 og har desuden vundet DM i halvmaraton de seneste tre år.
Blev til Berlin Marathon i år nummer 21, var den tredjebedste europæer og satte samtidig ny dansk rekord i tiden 2:07:51.
Hvad sker der, når man vender hjem med sådan en rekord i bagagen?
”Det begynder så småt at gå op for mig nu, hvor stort det egentlig er. Der er rigtig mange opkald fra numre, jeg ikke kender, lad mig sige det sådan, og det er sgu en lille smule overvældende det hele. Det skal jeg helt sikkert lige lære at navigere i.
Jeg håber, det kan gøre det muligt for mig at lave en satsning og være med til at rykke barren for, hvor hurtigt man kan løbe herhjemme. Og også at være med til at løfte niveauet hos de næste, der kommer, og få dem til at tænke: ’Hvis han kan gøre det, så kan vi også.’”
Hvorfor er du blevet løber?
”Løb er jo den mest naturlige motionsform i verden. Jeg er altid blevet glad af det, fordi det indeholder nogle helt naturlige elementer, som man får det utroligt godt af: motion, frisk luft og en følelse af frihed.”
Hvornår begyndte du at løbe maraton?
”Det gjorde jeg for et år og ti måneder siden. Jeg løb mit første i december 2022, og Berlin her var mit femte løb på kongedistancen. Men jeg har løbet for alvor siden jeg var omkring 16.”
Har du gjort noget anderledes denne gang?
”Ja, jeg har fået en del mere hjælp end normalvis, fordi jeg havde et mål om at komme med til OL i Paris, som dog desværre ikke blev indfriet. Team Danmarks eksperter har hjulpet mig meget, så jeg har haft et skærpet fokus på alt fra kost og træning.
Hen over sommeren har jeg også fået noget meget specifik hjælp fra en fysiolog til at ændre på min kostkomposition. Vi har prøvet at have et større fokus på alt, men uden at det er blevet fanatisk.”
Hvordan ser en normal træningsuge ud for dig?
”Jeg træner en til to gange hver eneste dag. Op til et løb som det her når jeg op på omkring 180 kilometer om ugen. Det meste af det er rolig træning for at bygge på. Det handler simpelthen om at få kilometer i benene, men jeg har selvfølgelig også tempoture bygget ind i mit program.”
Hvad er ambitionen for fremtiden?
”Man kører jo som atletikudøver i sådan nogle fireårs rul ud fra OL, så på den lange bane er målet at stå helt skarpt i 2028. Men vi har også et VM i Tokyo om et års tid, og efter den præstation, jeg leverede i Berlin, handler det nok ikke bare om at kvalificere sig længere, men måske også om faktisk at løbe med, hvor det begynder at være lidt sjovt.”
Her til sidst, hvilke sko løber du i?
”Lige nu er jeg faktisk ikke sponsoreret af nogen, så jeg bruger en masse forskellige, alt efter om det hedder træning eller løb. Jeg bruger både nogle fra Brooks, Adidas, Nike og Saucony, og der er stor rotation, for jeg slider også 8-12 par op om året. Men jeg drømmer da om at få et fast sponsorat.”
Tror du, det bliver nemmere at skaffe den sponsor nu?
”Jeg kan da fornemme, at der sker ting og sager nu, men det må tiden vise.”
Se, hvad vi ellers skriver om: Sko og Træning
