Russisk curlingspiller smidt ud vinter-OL for doping

Dopinganklager rammer igen russiske atleter.

Russisk curlingspiller smidt ud vinter-OL for doping
Offentliggjort

Doping og ekstraordinære sportspræstationer følges ofte ad i sportsgrene, hvor atletens fysik er altafgørende. Som i cyklen eller forskellige løbediscipliner, hvor kroppen presses til det yderste. Men det er stort set uden fortilfælde i en sport som curling.

I sidste uge vandt russeren Alexander Krushelnitsky en bronzemedalje i mixed curling-kategorien sammen med sin kone Anastasia Bryzgalova. Men nu strippes han muligvis for titlen efter anklager om dopingmisbrug med stoffet meldonium, som også fældede den russiske tennisspiller Maria Sharapova i 2016.

Og du er ikke ene, hvis du undrer dig over, hvad en curlingspiller skal med større iltoptag, når sporten i sin enkelhed handler om præcision og akkuratesse.

”Vi håber meget, at det er en fejl, for i vores sport handler det ikke om at være hurtigere, stærkere eller springe højere. Det handler om at være præcis. Det er svært at forestille sig, hvad nogen former for doping kan bruge til i curling,” fortæller den russiske medcurler Viktoria Moiseeva til The Guardian.

Krushelnitsky fortalte russiske officials, at han frygtede en jaloux holdkammerat, der ikke kvalificerede sig til vinter-OL, havde dopet hans drink til en træningslejr umiddelbart før afrejsen til Pyeonchang.

Sagen kommer ovenpå at Rusland blev bandlyst ved de olympiske vinterlege i Sydkorea efter statskontrolleret dopingmisbrug til det sidste vinter-OL i Sochi. De russiske atleter blev tilbudt at stille op under neutralt flag, hvis de gennemgik en finkæmmet dopingtest.

”Jeg tror, at folk vil grine og sige: ’Hvad skal man overhovedet bruge doping til i curling,’” udtalte den danske skipper Madeleine Dupont.

LÆS OGSÅ: Hummel syer nye landsholdsdragter af fansenes gamle trøjer

LÆS OGSÅ: Viktor Hald Thorup om vinter-OL: "Kald mig bare speedskatingens danske svar på de jamaicanske bobslædekørere"

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner: ”Det koster 1.000 kroner at gå i byen med mig”