Zlatan indtog amerikansk talkshow: “VM uden mig ville ikke være et VM”

Fodboldstjernen meldte sig VM-klar i talkshowet 'Jimmy Kimmel Live'.

Zlatan Ibrahimovic besøgte talkshowet 'Jimmy Kimmel Live'.
Offentliggjort

Skal Zlatan Ibrahimovic med til sommerens VM-slutrunde?

Ja, siger svenskeren, der ellers pensionerede sig selv på landsholdet efter EM i 2016.

“VM uden mig ville ikke være et VM," lød det fra den 36-årige Ibrahimovic natten til onsdag, hvor han var gæst i det amerikanske talkshow 'Jimmy Kimmel Live'.

Men om det bliver som spiller, ekspert eller tilskuer, ville han ikke udtale sig om.

"Hvis jeg siger mere, vil folk hænge mig, så jeg må være forsigtig med, hvad jeg siger nu. Men jeg mener, at et VM uden mig ikke ville være et VM,” svarede han på værtens spørgsmål om, hvorvidt han skal til Rusland med eller uden fodboldsstøvler på.

Angriberen har indtaget USA efter skiftet fra Manchester United til LA Galaxy tilbage i marts. Først købte han en helsides annonce for at offentliggøre klubskiftet, hvor han ophøjede han sig selv som guds gave til fodbolden allerede inden debuten. I sin første kamp levede han så op til ordene, da han flugtede kuglen i kassen fra hele 35 meters afstand, og så sent som i lørdags blev han igen matchvinder.

I talkshowet var han også kæk og genial på klassisk Zlatan-manér.

Blandt andet sagde han om Sverige:

“Svenskere er for søde. Jeg er ikke som den typiske svensker, men jeg får sat Sverige på kortet.”

Ligesom han bedyrede, at hans holdkammerater ikke skal føle sig oversete på grund af den opstandelse, han skaber:

"Nej, nej. Jeg gør dem til superstjerner, præcis som jeg gør med dig. Jeg gør dem store. Du skal ikke være urolig."

Du kan se hele inteviewet fra 'Jimmy Kimmel Live' her:

LÆS OGSÅ: “Go take a shit.”: Var det Gianluigi Buffons sidste ord til dommeren inden CL-udvisning?

LÆS OGSÅ: Velbekomme: Zlatan Ibrahimovic køber helsides annonce for at offentliggøre

LÆS OGSÅ: Derfor spiller Brøndby, FCK og mange andre ikke med langærmede fodboldtrøjer længere

Se, hvad vi ellers skriver om: Zlatan Ibrahimović, USA og Fodbold