12 livsnødvendige gadgets, vi ønsker os til jul

Måske er de ikke ligefrem livsnødvendige. Men de gør i hvert fald livet lidt lettere og sjovere. Her finder du den perfekte julegave til manden, der ikke kan få nok af gadgets.

Gadgets er gode julegaver til mænd.
Offentliggjort

Lovlig doping

Den kontroversielle løbesko fra Nike er muligvis det tætteste, du kommer på lovlig doping. Hvis du er løber i forvejen, kan disse forspringsfutter skære de sidste, respektindkasserende sekunder af din 5-kilometer tid. Hvis du er ny til det med løb, lader disse dig komme bedst muligt fra start.

Pris: Nike Air Zoom Alphafly NEXT% til 2.399 kroner.

Det mest avancerede smartwatch til dato

"Tager man app-udvalget og den fine iPhone-integration med i betragtning, er dette også markedets bedste allround-smartur – uanset platform. Herfra altså en klar anbefaling," skrev vores techanmelder Søren Bang Hansen, da han tilbragte en uge med det nye Apple Watch, der på kun 15 sekunder kan måle blodets iltniveau.

Pris: Apple Watch Series 6 (GPS+4G) 40mm, stål rem til 5.900 kroner.

Få støjen lidt på afstand

Få livets til tider støjfulde væsen lidt på afstand og bevæg dig uforsigtigt ind i stumfilmens tidsløse verden. Zone out og get plugged in the Matrix. Let tilgængelig get-away fra larm og ulydigheder.

Pris: Bose Noise Cancelling Headphones 700 til 3.299 kroner.

Få dine tanker ned

I en verden under konstant forandring og fuld af farlige internettrolde er gennemskuelighed og gennemsigtighed efterhånden mangelvarer, men en notesbog; den ved man stadigvæk, hvad er.

Pris: Kingsman notesbog til 410 kroner.

En støvsuger er måske ikke verdens mest sexede julegave, men støvmider holder aldrig juleferie, og når modellen er Dysons trådløse V10, der både ligner og lyder som en stun gun fra Star Trek, er alt tilgivet. Den kraftfulde digitalmotor genererer samme sugeevne som en støvsuger med ledning, og den patenterede cyklonteknologi opfanger partikler helt ned til 0,3 mikrometer. Mindre støvpartikler findes kun i det ydre rum.

Pris: Dyson Cyclone V10 Absolute Pro ledningsfri støvsuger til 3.990 kroner.

Fri for at fumle

Det er ofte, når vi har allermest travlt, at vi ufrivilligt tvinges ind i et spil kluddermor med de sammenflettede ledninger fra vores høretelefoner. Slip for al det baks med et par helt uden ledninger.

Pris: Apple Airpod Pro til 1.800 kroner.

Smart, ik?

Et glimt af fremtiden og en følelse af nærmest uvirkelig magi. Flad som en pandekage og med en afdæmpet farve, der passer godt ind i det typiske soveværelsesmiljø. Med en trådløs oplader kan du bare lægge din telefon henkastet på natbordet og vågne op lige så frisk og veludhvilet, som din mobiltelefon.

Pris: Native Union Drop Wireless Charger til 372 kroner.

Fuuuuuld damp

Der findes dampstrygejern, og så findes der dampstationer. Sidstnævnte er reelt udtryk for dampstrygejern, der har gået på universitetet. Og de virker – så helt overdrevet godt, at det burde være forbudt at markedsføre gammeldags strygejern. Dampstationens afgørende forspring er en separat kedel, der gør det muligt at fyre op for dampmængden i en sådan grad, at manchetter og flipper flader ud, og kraver makker ret på rekordtid. Damptryk og intensitet styres på kedel-delen, hvorfra en slange leder dampen op til selve jernet. Her styres jernets temperatur, og dampskuddene styres med en aftrækker på håndtaget. Det er som at gå fra en scooter til en motorcykel.

Pris: Dampstation strygejern (6,6 bar) Tefal Express Power til 1.499 kroner.

5. Generation

Slå dig løs


Pris: Abonnement på Disney+ til 59 kroner pr. måned.

Alt-i-én

Pris: Schweizer-kniv fra Victorinox Swiss Army til 195 kroner.