Buon appetito: Her er 10 gode pastasteder i Danmark
Man behøver ikke rejse helt til pastaens hjemland, Italien, for at få en vidunderlig omgang pasta. Der er mange restauranter og spisebarer i Danmark, der serverer fantastisk og autentisk pasta – her er et lille udpluk.
Foto: Flemming Gernyx, Søren Gammelmark, Camilla Stephan, Anders hviid m.fl.
Efterhånden en institution i Aalborg takket være Liberati-familiens nidkære bestræbelser på at gøre alting, som man ’skal’ i hjemlandet. Anslaget er klassisk, hvilket også gælder pasta-retterne, og serveringerne er med præcis den enkelhed, der er styrken, når det italienske køkken er bedst.
Så ubetinget det bedste bud på et moderne italiensk køkken i Danmark. Det går så tit helt galt, når det traditionsrige italienske køkken skal opdateres, men hos Nicola Fanetti går det SÅ godt, og det er så overraskende og innovativt.
For pastaserveringernes vedkommende betyder det bl.a. kombinationer, man aldrig har set, eksempelvis med nynordisk inspiration, men det kan også betyde en fuldstændig dekonstruktion af klassikerne. Således er Braces Carbonara 2.0 blevet en overraskende nyklassiker.
Det helt enkle, næsten kuldslåede lokale siger det hele; her dyrkes det enkle italienske landkøkken. Det klassiske kort har én daglig pastaret, som skifter jævnligt, og her i vinterhalvåret kunne det være pappardelle med vildtragout på toskansk vis – Circolo tager afsæt i det toskanske køkken. Circolo er et stamsted lige fra allerførste besøg.
En søsterrestaurant til Circolo og interiørmæssigt er slægtskabet tydeligt, men mens Circolo kigger mod Toscana, så er Mangia orienteret mod Piemonte. For pastaserveringerne betyder det, at man kan støde på piemontesiske pastatyper så som tajarin og plin, som ellers sjældent ses i Danmark. Det er solide og intenssmagende serveringer.
Det er parret bag restaurant Tèrra, der driver det lille pastificio, et pastaværksted, i Torvehallerne. Det er især værd at gå efter de fyldte pastatyper, tortellini og ravioli.
Et ret vidunderligt lille økologisk foderbræt i Torvehallerne, som ellers kan være en blandet oplevelse. Man kan også købe med hjem, både pastaen og de ditto hjemmelavede saucer.
Det kan næsten ikke blive mindre eksotisk end Lyngby Storcenter – eller City 2, hvor Parma & Pasta også har en filial. Og derfor næsten heller ikke mere autentisk, for det er så typisk italiensk, at man ikke skal skue hunden på hårene og lade sig narre af omgivelserne.
Man får gerne den bedste mad de mest uprætentiøse steder – og den værste mad de steder, der har den bedste udsigt. Filippo Cadossi er kompromisløs, hvad den hjemmelavede pasta angår, og flere af serveringer bærer præg af hans store forkærlighed også for italiensk charcuteri og italienske oste.
Der findes tre Enzo-steder i og omkring Vejle, og filialen ved motorvejen er næsten den sjoveste, for der kan man opleve en sjældenhed i Danmark (men ikke i Italien!); et motorvejscafeteria, der serverer topkvalitet.
Slagnummeret er pizzaer, men de går også all in på pasta, som er hjemmelavet i bronzeforme, som det sig hør og bør, på deres eget ’pasta-laboratorium’. Serveringerne er både klassiske og tvistede.
Barabba er et moderne italiensk køkken, men et køkken, der forbliver i Italien
– sådan da! Pastaretterne er menukortets kronjuveler, og som det gælder hele kortet, er fokus på kraftige og dybe smage, og der er tænkt mere på, hvad der smager intenst, frem for hvad der tager sig ud på Instagram.
Unge Laurids Knage Møller er manden bag dette nye sted, der gør sig i en bornholmsk specialitet, pasta.
Ja, du læste rigtigt, bornholmsk pasta, nemlig den prisvindende pasta fra Pastariget ved Svaneke, hvor durumhveden har de helt rigtige vækstbetingelser, som et af de eneste steder i Danmark.
Lauv gør sig i enkle serveringer og gerne med andre bornholmske indslag så som charcuteri fra Hallegård og havtorn fra Høstet.
Det lille sted ligger dør og dør med Mateo Pizza. Lauv har lukket for sæsonen, men slår dørene op igen til sommer.
David Fischer arbejdede i sin tid både på små trattoriaer i Rom og på trestjernede La Pergola, og der lærte han et og andet om pasta. Da han for snart 15 år siden åbnede sit såkaldte ’pastaværtshus’ på Østerbro i København, var han en af de første herhjemme, der virkelig gik seriøst til værks, hvad pasta angår, og hans pastaserveringer hører fortsat til blandt de bedste i København.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.