opskrift:

Prøv lige at servér din makrel på lunt fladbrød med varme krydderier. Det vil du ikke fortryde

Sådan laver du en krydret makrel med zhug, tahin og ræddikesalat.

Offentliggjort

Ingredienser

  • 2 makreller, fileteret
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt korianderfrø
  • Salt og sort peber
  • 4 spsk. olivenolie

Ræddikesalat

  • 300 g ræddiker
  • ½ bundt radiser
  • 1 agurk
  • Saft af ½ citron
  • 1 lille rødløg
  • 1 lille håndfuld koriander
  • Salt

Tahindressing

  • 75 g tahin
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 knust fed hvidløg
  • Salt
  • 1-1½ dl iskoldt vand

Zhug

  • 1 tsk. hel spidskommen
  • ½ tsk. kardemommefrø
  • ½ tsk. sorte peberkorn
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld koriander
  • 2 fed hvidløg
  • 1 grøn chili
  • ½ dl olivenolie
  • Revet skal og saft af ½ citron
  • 1 tsk. groft salt

Servering

  • Fladbrød 
  • Citron

Fremgangsmåde

  1. Skær hver makrelfilet i tre stykker. 
  2. Bland spidskommen og koriander sammen med godt med salt og peber, og drys blandingen over fisken. 
  3. Varm olien på en pande. Steg fisken ved hård varme i 2 minutter på skindsiden. Vend fisken, og sluk for varmen.

Ræddikesalat

  1. Skær ræddiker, radiser og agurk i meget tynde skiver med et mandolinjern. Vend det sammen med citronsaft og rødløg i tynde strimler, og kom hakket koriander og lidt salt i.

Tahindressing

  1. Rør tahin sammen med citronsaft og hvidløg, og kom lidt salt i. Rør vandet i lidt ad gangen. Først vil tahinen klumpe sig sammen, men fortsæt bare med mere vand. På et tidspunkt ændrer konsistensen sig, og tahinen bliver igen glat, lys og cremet.

Zhug

  1. Rist spidskommen, kardemomme og peber i en tør pande i 5 minutter. Knus dem groft i en morter, og kom det i en blender sammen med persille, koriander, hakket hvidløg og chili, olivenolie og citronsaft- og skal. Kom salt i, og blend til en grøn dressing.

Servering

  1. Lun fladbrød, og top dem med ræddikesalat, tahindressing, stegt makrel og zhug. Servér citron til.