Tre stjerner: Menu-prisen er gået op, men tilberedning og smag er desværre gået den anden vej
Siden Gastros seneste besøg på Bandholm Badehotel på Lolland er der kommet ny køkkenchef, samtidig med at priserne er steget. Men er kvaliteten også fulgt med?
Havnebyen Bandholm på den lollandske nordkyst blev i 2008 invaderet af den berygtede Ruth Evensen og hendes Faderhus-kult.
De indtog bl.a. det gamle badehotel, men sekten er forlængst jaget ud af byen, så vidt vides til det nordlige Tjekkiet, og Bandholm Badehotel er siden blevet overtaget af en ny ejerkreds, der bl.a. tæller den tidligere Parken-bestyrelsesformand Allan Agerholm.
De nye ejere har renoveret det gamle badehotel og opgraderet køkkenet, der sidste år trak endog meget flotte anmeldelser – bl.a. fra denne pen – for sin michelinambitiøse og velsmagende mad.
Annonse
I mellemtiden har den gamle køkkenchef Nicky Arentsen åbnet sin egen restaurant Aure på Refshaleøen i København, hvor han tidligere i år fik en michelinstjerne og en seksstjernet anmeldelse i Gastro.
Tilbage i Bandholm har Anellika Ljungmann overtaget ansvaret for køkkenet, og det skulle prøves.
Især fordi prisen for en syvrettersmenu samtidig er steget fra 975 kr. til nu 1.350 kr! Er kvaliteten så fulgt med en så substantiel prisstigning?
Umiddelbart ligner det hele sig selv, de fleste af de lokale råvareleverandører er de samme, bl.a. de gode rejer fra Morten Købmand på guldborgsundske Hasselø og aspargesene fra falsterske Bøtø.
Madstilen minder også om den, jeg fik sidste år. Menukortet lyder også ambitiøst, og de fleste af retterne er visuelt smukke.
Vi lagde fint ud med tre snacks, hvor en tærteskal med Mortens fjordrejer på creme af skyr og peberrod og ikke mindst en skal med æggehvidecreme, syltede solbær samt tatar og røget charcuteri på sommerbuk fra Lidsø Gods ved Rødby gav løfter om noget større.
Annonse
Så kom hiramasa (yellow kingfish) med gillardeau-østers, fingerlime og ingefærcreme på en bund af syltelagen fra hyldeblomst. Ganske vist ved bordet af køkkenchefen præsenteret som vild hiramasa fra Skagen, selvom yellow kingfishen nu altså bliver farmet på land i store bassiner i Hanstholm, men hvad søren – smagen var ligeglad, omend hyldeblomstlagen i min mund tippede serveringen til den søde side.
En brødservering af det luftige japanske sødmælksbrød shokupan dyppet i brunet smør fulgte.
Derefter grønne Bøtø-asparges med yuzu, creme fraiche og strand-
urter samt gold caviar fra Gastro Unika – og igen manglede der noget i balancen: Caviaren brød sig ikke synderligt om at være i selskab med bitre grønne asparges eller syrlig yuzu-fraiche – der manglede simpelthen et fedt element til det salte.
Havtaskefileten rullet i shisoblade serveret med misogræskarpuré og skummende beurre blanc lavet på krondild-eddike og pyntet med blomster, var særdeles smuk, men savnede igen smagsmæssig skarphed.
Og så kom styrtet: filet af sommerbuk serveret med grillet løg og morkel fyldt med hønsefars i en sauce på morkel.
Annonse
For sommerbukken var ikke alene så sej, at jeg måtte efterlade det meste, men hele serveringen inklusive tallerken og sauce var så kold, at den måtte have stået længe og ventet.
Det kunne en rugbrødsis og den efterfølgende ganske glimrende sorbet på nashi-pære med kefir-panna cotta med hvid chokolade, vanille og lidt timutpeber ikke lave om på.
Prisen for en menu er gået op på Bandholm Badehotel, men præcisionen og skarpheden i både tilberedning og smag er desværre gået den anden vej.
Det hænger ikke sammen, og en underperformende vinmenu til 1.250 kr. gjorde ikke oplevelsen større.
Bandholm Badehotel
Anellika Ljungmann overtog tidligere på året stillingen som køkkenchef fra Nicky Arentsen på idylliske Bandholm Badehotel.
Ambitionsniveauet og de gode lokale råvarer er der stadig, men selvom prisen er sat betydeligt i vejret, er den michelinskarpe præcision i tilberedning og smag, som Gastro oplevede ved sit forrige besøg, ikke fulgt med.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.