Færgekroen kunne næsten ikke ligge mere idyllisk – direkte ud til Tivolisøen med udsigt til både ænder, springvand og fregat.
Indvendig ligner den gamle kro langt hen ad vejen sig selv med høje brune træpaneler, morsdagsplatter og gevirer på væggene. Men Mikkeller har overtaget Færgekroen, og det betyder både bedre øl (hele 20 af dem på fad, deriblandt Færgekroens eget bryg) samt en opgradering af den traditionelle kromenu.
Her er stadig rejecocktail, tarteletter, schnitzel, biksemad og stjerneskud og citronfromage, men råvarerne ”vil så vidt muligt være økologiske, ligesom alting vil blive lavet fra bunden,” som Mikkeller Færgekroen skriver på sin hjemmeside.
Annonse
Umiddelbart var opgraderingen da også til at få øje på allerede i vores snacks.
Store puffy flæskesvær (50 kr.) kom med persillemayo og pommes frites (85 kr.) med trøffelmayo og sort trøffel revet henover. Så vidt, så godt. Men så nedsmeltede betjeningen fuldstændig.
Mens vi sad og studerede Færgekroens menukort, spiste vores snacks og nød hver sin øl (Færgekroens Belgian Pale samt Færgekroens Weissbier, begge 43 kr. for 2 cl.) blev vi hele ni –ni! – gange af tre forskellige tjenere kraftigt opfordret til at bestille vores mad.
En anelse stressende, og Færgekroen var endda kun halvfyldt denne frokost, så det var ikke pladsmanglen, der skubbede på. Ej heller køkkenets dedikation til madens finere detaljer.
Rejecocktailen (165 kr.) var svær at håndtere i et højt cocktailglas – især fordi man selv skulle blande salat med citronmarinerede rejer og lange høvlspåner af hvide asparges. Men mine tarteletter med høns i ”cremet asparges” (130 kr.) var en direkte katastrofe.
Tarteletterne var ikke afbagte, alt andet end sprøde og fik os næsten til at ønske, at Mikkeller Færgekroens kok i stedet var gået en tur efter nogle af de tynde færdigbagte i Brugsen.
Den cremede asparges med hønsekød præsterede både at smage af mel og være vandig – hvordan ved jeg ikke? Var de opvarmet fra frost?
Vi skiftede nu til Færgekroen Helles og Mikkellers Burst IPA og ventede på vores hovedretter. Og ventede.
30 minutter efter, at vores forretstallerkener var ryddet af, kom en af de mange tjenere endelig forbi – ”nå, er I klar til at bestille desserter?”.
Vi ville egentlig helst bare have vores bestilte hovedretter. Og den ølbraiserede stegte flæsk (225 kr.) var såmænd udmærket – med kartofler, persillesovs og ikke mindst en glimrende omgang stadig varme og glaserede rødbeder til.
Annonse
Det samme kunne desværre ikke siges om min biksemad med bearnaisesauce (265 kr).
Prisen må skyldes den anseelige mængde af sort trøffel, der var revet ud over mine to spejlæg. Måske for at skjule, at den havde stået for længe og ventet ved lav varme.
Både de små stykker oksemørbrad og ikke mindst de nu helt blødstegte og nærmest selvopløselige kartofler var nemlig forvandlet til en pærevælling, som tilmed var sovset ind i sødlig HP- og worcestershiresauce.
Efter denne omgang droppede vi alle planer om citronfromage og besluttede os for at tage kaffen andetsteds.
Mikkeller Færgekroen
Mikkeller Færgekroen lover både bedre øl og opgraderet kromad med økologi i højsædet. Det første er rigtigt, men det halter gevaldigt både med betjening og med behandling af de gode råvarer.
Der var ganske vist trøffel på både pommes frites og biksemadens spejlæg, men hverken trøffel, udsigt til Tivolisøen eller den gode øl kan redde uafbagte tarteletter og en indsovset og udkogt biksemad.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
