Mikkeller har igennem de sidste fire år lanceret en særlig spiritus i forbindelse med Copenhell. For et par år siden var det en vodka destilleret med gedekranier, og sidste år var det en absint med Peter Bellis blod i voksforseglingen.
I år har firmaet så kreeret Mezcal Up Your Ass, en mezcal tilsat et henkog af mexicansk klapperslange.
De tre klapperslanger, der er gået til produktionen, er, efter traditionen i Mexicos Guerrero-delstat, druknet i Mezcal, hvilket får dem til at frigive deres gift, lige inden de dør, så det ikke er mere end almindelig farligt at indtage slangebrændevinen. Altså ikke den, de er druknet i, men den færdige mezcal.
Annonse
Derefter er slangerne blevet renset for indvolde og stoppet med blandt andet kanel, rosiner, ananas, banan og anis, inden de er blevet kogt. Derefter har Mikkellers Mezcal trukket koldt med de kogte slanger for at optage smag af dem.
Spiritussen, der bliver fremstillet på sidemærket Phantom Spirits – et samarbejde med mikrodestilleriet Den Klodsede Bjørn – er opkaldt efter Metallicas 1982-demo ’Metal Up Your Ass’.
Mezcal Up Your Ass bliver lanceret i 160 eksemplarer til 699 kroner og 20 eksemplarer i særlig gavekiste og medfølgende T-shirt til 999 kroner.
Mezcal’en lanceres med smagsprøver på Baghaven og Haven Bar på fredag, festivalens anden dag.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.