Helle Brønum Carlsen guider til det asiatiske køkken i Danmark: ”Det hele handler ikke om forårsruller”
I 1949 åbner den første kinesiske restaurant i Danmark og bliver rosende omtalt i avisen København. Siden går det ned ad bakke, og andre af Østens køkkener gør sit indtog med vekslende succes. Her tager Helle Brønnum Carlsen os med på en tur tilbage til den første kinagrill og frem til i dag, hvor vi finder alt lige fra dåse til den ypperste michelinmad.
Efter Anden Verdenskrig befinder en række kinesiske immigranter sig i et land uden en eneste kinesisk restaurant og vælger derfor med Dr. Wu, der er sangprofessor fra Nanking, i spidsen med at åbne China House i Farvergade i København.
Annonse
Danskerne er nysgerrige, men værdsætter ikke den autentiske og ofte meget krydrede mad i det mangfoldige køkken. Det, der glider bedst ned, er det friturestegte serveret med sursød sauce, som har sin oprindelse i det kantonesiske køkken.
Det er kun få, der har en en forståelse for, at der rent faktisk er flere ret forskellige køkkener i det store land. Tillige forventer danskerne, at priser på mad fra lande med fattigdom må være billig.
Så mange får hurtigt en forventning om, at kinesiske restauranter er billige, og dermed bliver vejen til kinagrillen åbnet. I 70’erne er kinagrillen fastfood og stedet for ungdommen herhjemme, indtil den får konkurrence af den første McDonald’s i 1981.
Der skal gå et par årtier, før danskerne med øget rejselyst til Kina begynder at efterspørge noget, der minder lidt mere om varieret og troværdig mad fra det store land.
Stærkt, sursødt og varieret
Kina har siden den første kejser Qin Shi Huangdi (ca. 220 f.v.t.) været et samlet rige. I Kina dyrkedae man Konfutses og Taos tanker om Yin og Yang, og man gjorde meget ud af måltidet, som både skulle være helsebringende og velsmagende.
Man spiser meget varieret og ressourcebevidst i det klassiske Kina. Intet går til spilde, og teknikkerne er brændselsbesparende med lynstegning og dampning. I Kina spiste man intet råt indtil for 20 år siden, og man fik derfor sjældent ondt i maven, hvis man var turist i Kina.
Landet er så stort, at man taler om fire underkøkkener: det tunge med bl.a. melprodukter og sødlige saucer fra Beijing, det stærke og grønne fra Shezuan, det søde og havfriske fra Shanghai og det sursøde og mangfoldige fra Guangzhou (Kanton).
I 00’erne og frem begynder de lidt mere rå steder som Magasasa og Fu Hao på Vesterbro at dukke op. Og her kan man få både griseøre, indvoldssupper og meget andet godt fra det alsidige køkken. I dag er det Great China i begyndelsen af Istedgade, der rammer bedst inden for den autentiske skive.
Dim sum er en fremragende kantonesisk multiservering af små dejindpakkede sager med forskellig tilberedning, som det tager længe før vi er heldige at kunne få på kinesiske spisesteder.
Annonse
Men så småt begynder nogle af de klassiske spisesteder som Royal Garden at udvide menuen med dim sum, og siden har steder som Hidden Dim Sum gjort disse serveringer til deres signatur.
Langsomt begynder vi at forstå, det hele ikke handler om forårsruller. I den finere afdeling finder vi i dag bl.a. Goldfinch på Kongens Nytorv, hvor australske Will King-Smith fortolker bredt med velsmag for øje og sans for Kinas mangfoldige indflydelsesrige køkken.
Thailand
Danskernes nye ferieparadis
I 80’erne bliver det muligt at flyve til Thailand på charterferie, og da man i 90’erne kan flyve direkte, bliver syd-europæiske destinationer skiftet delvist ud med især de thailandske øer og deres smukke palmestrande.
Det forandrer også restaurationsbilledet i Danmark, og i Lille Istedgade åbner Thai Esan som familiedrevet restaurant, hvad den stadig er nu med navnet Baan Thai Isarn.
Atter spænder danske besparelseskrav og mangel på gastronomisk forståelse ben for, hvor godt dette køkken kan udfolde sig, og med sans for økonomi må en del thailandske steder som for eksempel Ayuttaya, der åbner i 1994 på Nørrebro med gedigen thaimad, se sig forandret til et sted med hurtigere serveringer og ganske meget take away.
Annonse
Curries og friske urter
Også det thailandske køkken dækker over flere forskellige køkkener, nemlig det nordlige omkring Changmai, det centrale og mest komplekse omkring Bangkok og så det sydlige på den lange Malaccahalvø inkluderende øerne omkring denne.
Køkkenet er gennem 1000 år opstået i mødet mellem det kinesiske, det indiske og det lokale køkken, hvilket ses i en køkkenstilart med lynstegning og pinde kombineret med de mangfoldige curries, der i Thailand omfatter både den stærke dybe røde karry fra nord, massaman-karry fra det sydlige, som er mindre stærkt, og endelig den stærke grønne karry, man ofte finder flere steder, men som i hvert fald er typisk i Bangkok-regionen, hvor man i øvrigt kan få alt.
Morteren er et meget vigtigt redskab til at støde de mange curries. Thailand bruger modsat Kina glad og gerne friske krydderurter, og især drysset af frisk koriander har skilt danskerne i to lejre rent smagsmæssigt.
Danskerne begejstres for de krydrede retter, den forfriskende brug af krydderurter og grøntsager, men gør sig ikke umage med at forstå køkkenets raffinement og royale baggrund, hvilket naturligvis giver bagslag til restauranterne, der indretter sig og køber produkter fra den billigere ende af skalaen og gerne i halvfabrikeret form.
Lige som charterferierne i 60’erne og 70’erne havde medvirket til en forvanskning af især italienske, spanske og græske restauranter i Danmark, kom begejstringen for Thailand til at gøre det samme.
Men heldigvis, ligesom det er gået med en klar forbedring af sydeuropæiske restauranter, kommer der også kvalitet på tallerkenen fra det thailandske.
Kokken Henrik Yde-Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong åbner i 2005 restaurant Kiin Kiin på Nørrebro og modtager i 2008 en michelinstjerne som den første asiatiske stjernerestaurant i Danmark og en af de meget få i Europa.
Langsomt differentieres thailandske spisesteder, men der er stadig overvægt af de billige hurtige og ikke helt så originale thaispisesteder, der langsomt også kommer til provinsen.
Japan
Æstetikkens stramme regler
1964 åbner den første japanske restaurant i Skandinavien. Det er Tokyo, der stadig ligger på Vesterbrogade, og hvor man som sig hør og bør i Japan kan sidde på gulvet og spise korrekt med pinde.
Det har været svært at overbevise gæsterne om, og det japanske køkken har siden været udsat for alt fra gastro-nomisk forvrængning til ophøjelse i det nye nordiske.
For 40 år siden serverede jeg sushi for mine venner efter en rejse til det stilfulde kejserrige, og alle mine gæster tog sig til hovedet og mente nok denne mærkelige kombination af tørret tang, kolde ris og rå fisk aldrig ville kunne slå an i Danmark. De tog fejl.
I dag er sushi det senmoderne svar på burgerkæderne. Det begyndte godt med Sticks’n’Sushi i 1994, der serverede sushi og yakitori med en ambition om høj kvalitet hos brødrene Rahbæk med japanske aner.
En urskov af andre sushisteder er kommet til i meget varierende kvalitet, hvor man i bunden finder running sushi-kæderne, der langsomt men sikkert har overtaget landevejskroer rundt omkring i landet, og som oftest drives af forretningsorienterede kinesere.
Sushikunst og smæk på umami
Det japanske køkken er fuld af regler og har ligesom andre køkkener variationer, der er afhængig af, hvor i landet man befinder sig – om det er i det kolde nord eller i det varmere syd.
Sushi er ikke bare aftensmad, men oftere en kold servering til frokost, hvis man da ikke går på de særlige sushirestauranter, hvor det tager mindst 10 år at blive værdig til at blive sushikok.
Japansk te-ceremoni tager det også mange år at lære at servere korrekt med mange regler om farvekombinationer, altid en vis form for triangel i serveringen, og i hvilken rækkefølge det hele må serveres.
En del af det japanske køkken er koldt. Men en lang række meget varme og umamismagende retter bør ikke glemmes. Dashi er grundnerven i den kraftige umamismag – en bouillon baseret på tørret bonito (tun), tørret kombu (tang) eller tørret shiitake-svampe.
Yakitori-steder er der mange af, og her sidder man gerne ved disken og udpeger sig de spyd, man vil have grillet, ligesom også ramen er en hurtig suppe på farten.
Større klassiske retter, der bl.a. kan tilberedes ved bordet, omfatter sukiyaki, tempura, sashimi og tonkatsu, og i det hele taget er det japansk gastronomis fortjeneste, at vi har fået øjnene op for en lang række fermenteringer, hvor især koji, som er en isoleret dyrket hvid skimmelsvamp, Aspargillus oryzae, har vundet frem hos toprestauranter rundt i landet.
Modsat disse finder vi i toppen af kvalitetsskalaen japansktrænede Mads Battefeld med sin Sushi Anaba, der hylder den fornemme sushikunst. Men den japanske gastronomi har fået en anden og meget ophøjet betydning på den danske restaurantscene.
De ypperste af kokkene fra den nye nordiske gastronomi først med Jacob Mielcke og siden med Rene Redzepi m.fl. har inddraget smagskombinationer og stiludtryk fra dette meget, meget komplekse køkken.
Noma har ovenikøbet lavet studierejse til Japan med pop-op-køkken derude, så ingen kan være i tvivl om, at næst efter det nordiske køkken kommer det japanske, og på den måde er japansk gastronomi også blevet ophøjet til michelinniveau.
Vietnam
Flygtninge tager gastronomien med sig
Langt senere end de tre første asiatiske køkkeners indtog i Danmark finder vi det vietnamesiske. I 1984 åbner Danmarks første vietnamesiske restaurant på Østerbro i Nordre Frihavnsgades fjerne ende, hvor den forbliver til 2022.
I 80’erne er danskerne ikke så gode til det krydrede, og mange retter antager en struktur og en krydring, der ligger langt fra det mangfoldige og vidunderlige køkken, man finder i Vietnam.
Dette til trods klarer de vietnamesiske køkken at undgå den helt store forvanskning, måske fordi det er et af de senest ankomne asiatiske køkkener på det danske marked.
Grønt, sprødt og spicy
I Vietnam har man en anden måde at håndtere grøntsager på. Man spreder ikke gylle på markerne og spiser derfor gerne masser af rå grøntsager.
Maden er præget af de mange friske krydderurter, der også får lov at fylde godt i de kolde forårsruller med tynd risdej omkring, den lynstegte vandspinat, der findes i mange asiatiske køkkener, men som kvalitetsmæssigt er uovertruffen her, og så de helt vidunderlige store salater med bananblomst eller grøn papaya.
Den enorme kystlinje får fisk og skaldyr til at spille en stor rolle, og ofte blandes kød og skaldyr i retter som for eksempel bânh xèo.
Dette understreges i 2003, hvor Ahn Lê med familie åbner den første Lê Lé Nhà Hàng på Vesterbrogade. Her er det Vietnams gadekøkken, der er på menuen, hvilket med ganske lave priser lokker mange unge og efterhånden mere og mere berejste til for at spise pho – den fremragende nudelsuppe, der fås i mange varianter.
Flere bådflygtninge som Ahn og hendes familie kommer til Danmark, og flere restauranter åbner, ovenikøbet med uddannede kokke fra Vietnam.
Her lærer vi at værdsætte ikke bare pho i alle dens varianter, men også cha cá thang long, som er en nordvietnamesisk ret med fisk stegt på meget varm jernpande og serveret med masser af friske krydderurter, citrongræs, ingefær og rispandekager, som man pakker det hele ind i.
En anden klassiker, der heller ikke ligner noget, vi har set før, er bânh xèo, der forener det sprøde og dybstegte ydre af ris med et indre af masser af grønt og så lidt kød og rejer.
Det vietnamesiske køkken bliver en opgradering af de billigere steder, vi hidtil har set fra Asien, men endnu har det ikke fundet nogen, der hæver det helt til stjernerne, men til gengæld er kvaliteten høj i hverdagskøkkenet.
Korea
Et ”nyopdaget” køkken
Korea gør ligesom Vietnam et senere indtog på restaurantscenen i Danmark. I 1975 får Skandinavien den første koreanske restaurant, Arirang, i Stockholm, men det er ikke et køkken, der ligefrem stormer ind på de danske tallerkener.
Et modent ægtepar åbner en lille klassiker på Vesterbro, O Mo Nim, i 90’erne, hvor man kan få et fremragende udvalg af klassikere, og restaurant Seoul tager fat om køkkenets forkærlighed for BBQ og serverer koreansk grillmad.
Det er meget små personligt drevne restauranter med fatter og mutter i køkkenet, hvis det ikke lige ender i grillsektoren med hurtig affodring. Men det ændrer sig.
Det noget anderledes køkken fra den koldere del af det fjerne øst har nogle særlige og anderledes kendetegn, der også inspirerer det nye nordiske køkken.
Kimchi var for 20 år siden noget, de fleste skulle have forklaret, hvis de gik ud og spiste koreansk, mens nutidens gastronomisk engagerede kan diskutere, om de foretrækker hvid eller rød kimchi, og hvor heldige de er med deres fermenteringer i hjemmekøkkenet.
Farverig kimchi og Kombucha
Det koreanske køkken adskiller sig fra de omkringliggende køkkener ved at være underlagt et koldere klima og uden det tydelige hofkøkken, der ligger bag flere af de andre køkkener.
Kimchi er nerven i køkkenet og overlevelsen om vinteren, da fermenteringen, brugen af chili og de kolde temperaturer får kålen til at overvintre til glæde for alle. Køkkenet bruger mange farver fra mange grøntsager, der både serveres rå og tilberedte, og så er det kulstegte og især grillen, hvis retter samlet kaldes bulgogi også centralt.
Risen, som bl.a. tilberedes i støbejernspotter (gamasot) i flere serveringer, er den livgivende basismad og ses i mange varianter i bibimbap, der rummer mange varianter af risbowle med grønt, evt. kød og æg på toppen.
Som i de andre asiatiske køkkener er der fermenterede smagsgivende saucer, der giver salt og umami, samt en kraftig chilipasta, gochujang, der er meget brugt til risretterne.
Det er også koreanerne, der har været med til at udbrede den fermenterede tedrik kombucha, der både har oprindelse i Korea og i Kina.
Endelig har også Korea sin variant af vandspinat, namul, der herhjemme nok bedst lader sig erstatte af enten spinat, bedeblade eller vilde grønne urter.
Det koreanske køkken er meget mere end kimchi, og deres i øvrigt formidabelt gode fried chicken, som adskillige nyere varianter af koreansk gadekøkken i København som for eksempel Propaganda har vist os kvaliteten af.
Gadekøkkenet er blevet ophøjet til luksusgadekøkken hos JuJu, hvor både kimchien, supperne, den dybstege kylling og de saftige mandoos er værd at sætte tænderne i.
Og så kommer der lige to michelinstjerner bragende ind til Koan på Langelinie i 2023. Stedet drives af Kristian Baumann med rødder i Korea, og her dyrkes de mest fornemme serveringer – lige fra eksperimenterende retter som silkeblød koreansk tofu omkranset af oscitre blonde kaviar og med bund af dehydrerede danske jordbær til de helt klassiske og dog her ophøjede serveringer med gamasot-ris.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.