'Forhøret': "Det er i samtalen, vi finder løsningen på mordgåden"

Hvad har været drivkraften for jer i tv-serien?

Christoffer Boe: ”Jeg har haft lyst til at udforske, hvor stor en rejse seerne kan komme ud på, når de overværer to mennesker i en samtale. Ulrich (Thomsen, red.) spiller Bjørn, der finder ud af, at hans datter er død. Derefter har møder han otte mennesker, som han mener, har en rolle i sin datters død. Det er i samtalen, vi finder løsningen på mordgåden.”

Ulrich Thomsen: ”Hvert afsnit er et møde mellem to menneske på en scene, hvilket får det til at minde om teater. Det format, synes jeg, er spændende at arbejde med.”

Lars Mikkelsen: ”Jeg synes det samme som de to. Og dertil kommer, at jeg ikke har arbejdet sammen med Ulrich før, ikke på film, heller ikke teater … nå jo, vent lidt, jeg spillede jo drukkenbolt i din afgangsforestilling. Jeg lå på et toilet, og så rejser jeg mig på et tidspunkt. Vi har faktisk også spillet sammen i ’Kuppet’.”

Christoffer, hvad gør man som instruktør, når man arbejder med store stjerner. Jørgen Leth har på et tidspunkt sagt, at han iklæder sig et jakkesæt i hør for at vise, at det er ham, der bestemmer ...

Ulrich: ”Gør hør det?!”

Lars: ”’Han har hør på for satan, så må jeg hellere lukke røven.’”

Christoffer: ”Jeg tror mere, jeg er på en stram uldflet.”

Ulrich: ”Højhalset og rundbarberet.”

Christoffer: ”I Danmark er der ikke nogen kamp. Alle har deres plads, og der er ikke noget eksempel, der skal statueres.”

Er du en instruktør, der skærer igennem, eller lægger du op til forhandling med skuespillerne om rollen?

Christoffer: ”Jeg bilder mig ind, at jeg har en åben arbejdsplads. Jeg nyder, at skuespillerne blander sig. Jeg er interesseret i, at det bliver så godt som muligt.”

Lars: ”Det er meget dansk med en flad struktur. Man inkluderer hinanden og lader den bedste ide vinde. I Danmark er der ikke så mange, der står og divaer den.”

Findes der ikke divaer i Danmark, ud over Paprika Steen?

Ulrich: ”Når jeg hører ordet diva, tænker jeg på en, der overtager instruktørens rolle og opfører sig egenrådigt, og så kan de andre rende og hoppe. Sådan noget oplever jeg ikke i Danmark.”

Lars: ”Jeg oplever, at vi har en enorm respekt for hinanden herhjemme.”

Ulrich, hvordan er det at være tilbage i Danmark og medvirke i en dansk serie?

Ulrich: ”Jeg har ikke været væk, jeg har boet i Danmark hele tiden. Men jeg har lavet ting og sager i USA samtidig.”

Lars: ”Jeg har følt dig lidt fjern (griner, red.).”

Ulrich: ”Jeg føler ikke, der er den store forskel på at lave film i Danmark og USA, bortset fra at i USA er det hele meget større, der er flere statister, og nogle gange lejer man en hel by. Jeg har været med i en Ridley Scott-produktion til 100 millioner dollars, men når det kommer til stykket, handler det om at lære nogle replikker og sige dem foran et kamera. Rent professionelt er det sproget, der er den største forskel.”

Har du det også sådan, Lars?

Lars: ”Helt enig. På engelsk er det et helt andet stykke arbejde, du skal lægge, for at være i scenen.”

Du, Ulrich, var en af de første danske skuespillere der tog til udlandet …

Ulrich: ”Jeg fik en rolle i James Bond film, og det var relativt nyt.”

Christoffer: ”Du var en af de første, der drog over sundet.”

Ulrich: ”Det var en lille rolle i en stor franchise. Senere blev jeg overhalet af Mads (Mikkelsen, red.) og Jesper (Christensen, red.) for fuld hammer. Men det er en anden historie.”

Hvordan er det at træde ind på den store scene i udlandet?

Ulrich: ”’Festen’ blev en succes og åbnede nogle døre. Jeg blev budt velkommen til ’the Bond-family’, og det var spændende, selvom det var en lille rolle. Jeg troede, at jeg skulle lave noget helt andet, end jeg var vant til. Men det var slet ikke tilfældet, og hvorfor skulle det egentlig være anderledes, bare fordi det er på engelsk. Det gav en ro at finde ud af, at det var det samme som i Danmark, bortset fra at pengene var større.”

Lars: ”For mit vedkommende var det ’Forbrydelsen’, der bragte os ud. Ingen af os havde forventet det, men lige pludselig var muligheden der (med ’House of Cards’, red.). Og da jeg ikke kvajede mig for meget, åbnede det nogle flere døre. Men for mig var det ikke alt om at gøre, om jeg lykkedes i udlandet, for min eksistens er her i Danmark.”

Ulrich: ”Danmark er stadig min base, selv om der kommer tilbud fra udlandet. I USA forstår de ikke altid, at jeg siger nej til en rolle, fordi jeg hellere vil lave en opgave i Danmark. Og så sker der det underlige, at så vil amerikanerne have mig endnu mere. Der er en vis snobeffekt. Det er, som når du hyrer et band til en fest. Du kan få et band til 10.000 kroner og et til 20.000 kroner, og du ender med at hyre det dyreste, for det skal jo være en god fest.”

Lars: ”Det handler også om, at vi i Danmark er godt uddannet, så amerikanerne kan ikke bare lige tage en anden skuespiller, hvis vi siger nej. For vi er skidegode. Jeg oplever det samme med min agent i London. ’Siger du nej?!’ ’Ja, for jeg skal spiller teater i Danmark, og sådan er det.’”

Filmbranchen har den senere tid været præget af #MeToo-bevægelsen. På Netflix-produktioner er der regler for, hvad skuespillerne må på et filmset. Er det noget, I mærker til i Danmark? Må man kramme i pausen på en dansk film?

Christoffer: ”Jeg er ti år forud #MeToo, for jeg rør absolut ingen mennesker ud over min kone, så der er ikke nogen gråzone for mig. Og derudover caster jeg kun mænd, så jeg er safe.”

Lars: ”Safe og helt fucked.”

Christoffer: ”Nej, jeg synes, man tænker over det i forhold til tonen. Den danske filmbranche er et lille miljø, alle kender hinanden, så mange har en venskabelig tone. Men man mærker, at nogle skuespillere er blevet selvbevidste. For nogle er det naturligt at give en krammer til alle om morgenen, og der har vi haft en snak om, hvorvidt man skal fortsætte med at kramme. Så #MeToo har haft den betydning, at man er blevet mere bevidst om ikke at sende forkerte signaler.”

Ulrich: ”Vi har skrevet under i kontrakten om nul tolerance. Men ud over det mærker jeg ikke den store forskel. Det startede med tre-fire-fem slemme mænd, og nu er det blevet en global ting, som om alle har opført sig dårligt. Sådan er det, når nettet koger over. Men jeg ved ikke, hvor stort et problem det har været på arbejdspladsen med folk, der går og rager hinanden i røven.”

Lars: ”Det er godt, at det er blevet en ting, vi taler om. Hvis nogen har oplevet noget, må vi sørge for, at det ikke sker igen.”

Christoffer: ”Jeg tror ikke, den danske filmbranche har ændret sig, men der er opmærksomhed på problemet. Vi starter filmproduktionen med at orientere om spillereglerne, og at folk kan ringe ind, hvis de oplever noget. Men jeg tror ikke, der er rådden adfærd på danske filmset. Det er længe siden, man begyndte dagen med en bajer og en smøg.”

Hvad begynder I så med?

Christoffer: ”En kop kaffe, en danskvand og en vitamin A-drik.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier, Skuespil og Interview