’Ghettostjerner’ er et sjældent vellykket forsøg på at skildre en banal hiphop-problemstilling
I en ny dokumentarserie på DRTV følger vi tre spirende hiphop-artister fra de sociale boligblokke i Aarhus. Seriens drivkraft kan virke som gammel Red Bull på nye dåser, men ’Ghettostjerner’ har et våben, tidligere dokumentarer i samme genre ofte mangler.
Foto: Nikolaj Schou Marwan.
UNGE RAPPERE MED indvandrerbaggrund, der med den ene hånd dyrker et stort musikalsk talent, og med den anden hånd holder liv i gamle, dårlige vaner på gaden. Det lyder som en problemstilling, vi har hørt før. Alligevel bør du give ’Ghettostjerner’, der kan streames på DRTV i fire afsnit, en chance.
Her følger vi tre aarhusianske rap-artister: Drill-gruppen Shooter Gang, duoen Speedy & Shariffo, begge fra Trillegården, samt sangeren Baloosh fra Bispehaven. Fælles for dem er de systematiske udfordringer, som unge mænd med anden etnisk herkomst fra udsatte boligområder oftest støder på. Og så er deres vej ind i musikbranchen blevet banet af ham, der også er det stærkeste kort i ’Ghettostjerner’: Den aarhusianske rap-legende Marwan.
Marwan, der selv bragede igennem lydmuren i 2007 med debutpladen ’P.E.R.K.E.R.’, fungerer som en art manager og mentor for de unge artister. Han kender deres baggrund, udfordringer og drømme, og vigtigere end det; han forstår dem, fordi han selv har gennemlevet deres kamp for en mere konstruktiv tilværelse. I ’Ghettostjerner’ er Marwans fortællerstemme et virkelig vellykket værktøj til at formidle problematikker, der formentlig kan synes fjerne i store dele af Chromecast-Danmark.
Udfordringen for denne type dokumentarer er ofte at finde den rette fortællerstemme. Artisterne har svært ved at udtrykke essensen i deres problemer, og de konventionelle journalister kan ikke oversætte det på en troværdig måde. I ’Ghettostjerner’ fungerer en brandy-drikkende og storrygende Marwan som det perfekte bindeled mellem de uslebne rappere og os som seere.
