Kærligheden er tilbage i tv-serierne

Op gennem 2010’erne blev det i serieverdenen mindre cool at beskrive kærlighed som en ting, vi mennesker har brug for. Det korte serieformat overtog fra det lange, og kærligheden fyldte forsvindende lidt i de bedste fortællinger.

I ’Girls’ ville Hannah gerne finde ro – også gerne med en fyr – men det passede bare ikke sammen med den store drøm om at være ’sin generations stemme’. I ’Atlanta’ var Earn og ekskæresten Van egentlig som skabt for hinanden, men alligevel blev hun ved med at glide ud af hans hænder og forvirrede sind. Og i ’Better Things’ har Sam nu over fire sæsoner nærmest ikke haft tid til kærlighed, fordi karrieren, veninderne og de tre døtre fylder det hele.

2010’ernes bedste serier var generelt kendetegnet ved hovedpersoner, der havde nogle klare meninger om og interessante perspektiver på virkeligheden. Det skabte storslåede fortællinger om verden lige nu og her, men samtidig levnede det ikke rigtigt plads til noget så gammeldags som forelskelser og romantiske følelser.

2020 lader til at ville lave om på dette. Det er tydeligst at iagttage i årets indtil videre mest sublime serie: ’Normale mennesker’, der er baseret på forfatter Sally Rooneys mesterlige roman af samme navn, skildrer Marianne og Connells op- og nedture. Kærligheden mellem de to unge er kompleks. Den udvikler sig i alle mulige retninger hen over årene, men essensen er ikke til at tage fejl af: Kærlighed er noget, der skal tages dybt alvorligt, og den samme tendens ser man i flere af årets andre seriebrag.