Nu skal hun spille koncerter i hele Europa, men Eee Gee var én afvisning fra at droppe drømmen

HVIS MAN IKKE VIDSTE BEDRE, kunne man fristes til at tro, at Eee Gee – eller Emma Grankvist, som hun egentlig hedder – og hendes band skulle spille Quidditch (spillet på de flyvende koste fra Harry Potter-filmene), da de samles i en rundkreds, der mest af alt minder om den, et sportshold laver i minutterne før en vigtig kamp, og råber Harry Potter-temasangen i kor. De krammer og er klar til at spille fredagens første koncert på Northside i Aarhus.

Nervøsiteten i timerne op til koncerten tog til, som koncerten nærmede sig, selvom de værste nerver blev banket af, da Emma Grankvist gæstede Phlakes koncert dagen forinden. Koncerten, som er én af et utal af festivalkoncerter hen over sommeren, er tydeligvis vigtig for hende.

Er der overhovedet kommet folk ind på pladsen klokken 14.00? Gider de stå i skyggen i et telt, når den aarhusianske himmel er skyfri? Vil de hellere høre Pil, der spiller samtidig på en større, ikke-overdækket scene?

Netop den jævnaldrende sangerinde Pil står ved hendes side inden koncerten. Hun er en af Emma Grankvists barndomsvenner (de gik i musikklassen på Christianshavns Gymnasium sammen), og de har ikke lyst til at stjæle hinandens publikum. Men i dag er de konkurrenter. For hvem vil spille foran to sikkerhedsvagter og en børnefamilie, som Emma Grankvist selv formulerer det?

Som opvarmning til alle sine koncerter ruller Eee Gee yogamåtten ud og vipper med benene, som var den beskedne artistvogn bag festivalens største scene et miniaturefitnesscenter, og får ’vækket kroppen’, inden hun går på scenen uden at angribe brædderne med dans eller et stort anlagt sceneshow. I stedet står hun fredfyldt bag sin mikrofon, kniber øjnene sammen og synger af hele sine lungers fulde kraft foran det endnu halvfyldte telt.

Publikum nynner og synger med, mens flere benytter lejligheden til at lave et såkaldt Helmig-lock (hvor den højeste person står bag den lavere med armene om den forreste og vipper fra side til side). Som koncerten skrider frem, kommer flere og flere til, og teltet er mod koncertens afslutning tættere på at være fyldt end tomt.

EFTER NORTHSIDE-DEBUTEN er der heller ingen sure miner at spore hos Emma Grankvist. Hendes bekymringer blev gjort til skamme – til trods for et notorisk småsnakkende Northside-publikum. Alligevel er hun endnu ikke der, hvor hun helt kan smide hæmningerne og indtage scenen på landets festivaler med den største selvfølgelighed.

”Der er noget uhyggeligt ved festivalkoncerter i forhold til headliner-koncerter. Her på Northside har gæsterne måske købt billetter for at se Lukas Graham, Muse eller Phlake. Så man ved ikke, om der er nogen af dem, der overhovedet gider at høre Eee Gee. Men jeg prøver at manifestere lige inden koncerten, at jeg har skrevet nogle gode sange, hvilket er grunden til, at vi er blevet booket til festivalen. Og rent logisk ved jeg godt, at der er masser af mennesker, der kan lide min musik.”

Efter koncerten i Aarhus vender Emma Grankvist ikke snuden mod New York, hvor hun bor. Tværtimod. For hen over sommermånederne står den på festivalkoncerter på rad og række i både ind- og udland. Først går turen til Roskilde, så til Berlin, Bilbao, Helsinki, Paris og London – og så tilbage til Skanderborg. Næsten tre måneder på farten bliver det til, lige efter at hun har færdiggjort sit album nummer to.

Afvisninger har der ellers været nok af for Emma Grankvist: seks gange på Rytmisk Musikkonservatorie og en annulleret pladekontrakt med Sony for at nævne et par af de bump, hun har haft på vejen op ad sin snørklede karrierestige.

Hun lægger heller ikke skjul på, at håndklædet var én afvisning fra at blive kastet i ringen, da hun solgte sin lejlighed og gav musikkarrieren ét sidste forsøg. Hun tog turen fra de trygge rammer i København til New York for tre år siden.

“Jeg har hele tiden haft det sådan: Hvis jeg ikke havde noget seriøst i gang, når jeg fyldte 30, skulle jeg finde på noget andet at lave. For jeg havde ikke lyst til at være over 30 år og hobbymusiker. Og det kan måske lyde lidt hårdt. Men jeg har også lyst til at stifte en familie en dag, så der er jo også den økonomiske del i det. Derfor skal musikbranchen og ikke mindst mine fans have lyst til at investere i projektet, og det havde de ikke i mange år. Hvis de stopper med det igen, har jeg tænkt mig at lytte til den hentydning.”

Hvor fandt du motivationen til at blive ved med at forsøge efter alle afvisningerne?

”Vi har et kæmpe sikkerhedssystem herhjemme, som man kan lande i. Så jeg havde også en følelse af, at hvis ikke jeg skulle have modet til at prøve, hvem i alverdens skulle så turde at gøre det. I USA er folk meget mere i fight or flight-mode. Mange af dem er så pressede af ikke at have det sikkerhedsnet, vi har. I Danmark bør vi alle have overskud til at tage nogle større chancer i livet. Og jeg havde bare rigtig meget lyst til at tage den chance.”

DET ER IKKE NORMALEN, at danske kunstnere bryder igennem herhjemme med tekster på engelsk. I sidste uge var der udelukkende dansksprogede sange på Spotifys top-10 i Danmark, mens det også er dansksyngende Blæst, der om få uger skal åbne Orange Scene på Roskilde Festival. Ligeledes danskbrummende Ukendt Kunstner, Artigeardit og Tobias Rahim har fyldt hitlisterne med deres udgivelser i løbet af de seneste år.

Netop det at vælge det engelske sprog har givet Emma Grankvist nogle udfordringer undervejs. Men hun vil have lov til at drømme, og hun vil ikke begrænses af en tyndere ordbog.

”Jeg tror uden tvivl, at det er en ulempe at synge på engelsk i Danmark, hvor jeg har mit klart største publikum. For det er nemmest at identificere sig med sange, der bliver sunget på dansk. Grunden til, at jeg godt kan lide det engelske sprog, er både rent fonetisk, men der er også bare flere ord, der er spændende at bruge i sine tekster. Samtidig er det rart for en introvert person som mig, at der er et lille filter. Men da jeg lige pludselig stod foran et stort engelsk publikum og spillede som opvarmning inden Arlo Parks (britisk sanger, red.), fik jeg svar på, om mine engelske tekster lyder mærkelige i deres ører. Det gjorde de heldigvis ikke, og det bekræftede for mig, at det kan blive rigtig spændende.”

Når du er på vej ud i verden til store internationale koncerter, hvor stort tør du så at drømme?

”Jeg vil gerne rykke min base mere og mere til New York, hvor jeg bor nu. Det kræver, at jeg kan komme til at spille koncerter i USA, og det, tror jeg også på, kan lade sig gøre. Der er alt andet lige mulighed for at få flere fans, når man laver country-musik på engelsk end på dansk. Så det engelske sprog giver mig også muligheden for at drømme større. Det er også derfor, at jeg gerne vil bo i New York: Jeg har brug for at mærke, at der er rigtig højt til loftet.”