Quincy Jones

Quincy Jones i vildt interview: ”Michael Jackson stjal en masse sange”

Musiklegenden Quincy Jones fortæller historier fra et liv levet blandt superstjerner, toppolitikere og rigmænd.

Quincy Jones
Offentliggjort

Beatles var nogle af de dårligste musikere i verden, Elon Musk prøver forgæves at få ham med på Burning Man-festivallen, og han ved, hvem der slog Kennedy ihjel.

Den legendariske musikproducer bag Michael Jacksons ’Off the Wall’, ’Thriller’ og ’Bad’ og modtager af 28 Grammys kaster om sig med anekdoter fra sit farverige liv blandt den amerikanske magtelite i et stort interview, hvor han også får kaldt Michael Jackson for en grådig tyv.

”Jeg hader at gå ind i det her offentligt, men Michael stjal en masse ting. Han stjal en masse sange. [Donna Summers] ’State of Independence’ og ’Billie Jean’. Noder lyver ikke,” siger Quincy Jones i et samtaleinterview med Vulture.

Om det er fordi, Quincy Jones i en alder af 84 har indset, at han ikke har noget at miste, eller om det er fordi, han varmer op til den kommende Netflix-dokumentar og CBS-special i forbindelse med hans 85 års fødselsdag i marts, er svært at vide. Men uanset hvad, er det ekstremt underholdende læsning, som da han mindes at danse chachacha med Marlon Brando.

”Han kunne danse helt vildt. Han var den mest charmerende motherfucker du nogensinde ville møde. Han ville knalde alt. Alt! Han ville knalde en postkasse. James Baldwin. Richard Pryor. Marvin Gaye.”

Interviewet skifter hurtigt emne. Fra hans økonomiske succes midt i karrieren, da han var med til at producere ’The Fresh Prince of Bell Air’ til en længere musikteknisk analyse af moderne popmusik og rap, som hitproduceren ikke kan fordrage. Han kommer også ind på USA’s præsident, Donald Trump, han kalder en racistisk, narcissist, inden han fortæller om dengang Ivanka Trump angiveligt ville på date med ham for tolv år siden.

”Tommy Hilfiger, der arbejdede med min datter Kidada, sagde, ’Ivanka vil på date med dig.’ Jeg sagde, ’Intet problem. Hun er en fine motherfucker. Hun havde de smukkeste ben, jeg nogensinde havde set.’”

Læs hele artiklen her.

LÆS OGSÅ: Hvad er meningen, Sidney Lee?

LÆS OGSÅ: 18 ting vi skal holde op med at sige i 2018

LÆS OGSÅ: Podcast om dårlige film optræder for fulde huse: ”Danske anmeldere har brug for et los i røven”