Lad os starte med det vigtigste: Skrillex spiller på Roskilde Festival til sommer, og mens det ville være nærliggende at tro, at produceren ville få ly i Arenas telt, har festivalen nogle lidt andre planer i støbeskeen: I vaskeægte Lollapalooza-stil har man givet den engang sidecutbærende og dubstebproducerende amerikaner intet ringere end Orange Scene.
Det er efterhånden mere end et årti siden, Skrillex bragede ind på EDM-scenen med den trommehindesmadrende ’Bangarang’. Siden da har produceren fået en mere normal frisure og produceret mindre vanddelende sange blandt andet i samarbejde med både Diplo og senest Fred again.., der ligeledes spiller på dansk grund til sommer. Det er dog ikke på Dyrskuepladsen, men derimod i Valbyparken, der i år danner rammer om Syd for Solen.
”Gennem tiden har vi haft mange store elektroniske acts, og med Skrillex kommer vi igen til at opleve, hvad Orange Scene kan som rammen for de helt store klub-oplevelser,” udtaler Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, i en pressemeddelelse.
Annonse
Blandt de nye navne findes ligeledes Pil, der er sat til at gentage succesen fra sidste år, ligesom den norske ’Runaway’-sangerinde Aurora også tilføjes til plakaten
Savner man hiphop, kan savnet forhåbentligt mindskes en smule med bookingen af Noname og Sexyy Reds, mens indiefansene kæles for med Alvvays' indtræden i musikprogrammet. Selv metalhovederne er der godt nyt til: De kan varme sig ved tanken om en koncert med den norske gruppe Kvelertak, der kombinerer hardcore punk, sortmetal og rock. Dagens tilføjelser byder minsandten på noget for enhver smag.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.