Skateboardikonet Tony Hawk får sin egen HBO-dokumentar: Se traileren her

Den kommende dokumentar 'Until The Wheels Fall Off' sætter blik på skateboarderens liv, legendariske karriere og forhold til sporten, som han har været synonym for i årtier.

Skateboardikonet Tony Hawk får sin egen HBO-dokumentar: Se traileren her
Offentliggjort

Tony Hawk er så stor indenfor skateboarding, at han fik et helt computerspil opkaldt efter sig, og nu får han også snart sin egen dokumentar på HBO Max.

Historien om manden, der gjorde skateboarding mainstream, udfoldes i dokumentaren 'Until The Wheels Fall Off', der bringer hidtil usete private optagelser fra arkivet, men også nye personlige interviews med Hawk og andre legendariske skateboardere som Rodney Mullen, Steve Caballero og Stacy Peralta.

Dokumentaren er centreret omkring skateboarderens liv, utrolige karriere, og hvilken betydning sporten fik for ham og omvendt.

"Jeg troede aldrig, at jeg ville blive berømt. Men det er det værste 'drug'," siger Tony Hawk blandt andet om den store berømmelse, han fik.

'Tony Hawk Pro Skater'-spillene var især kendte for fantastiske soundtracks, og det afspejles også i dokumentaren, hvor sange fra The Clash, The Sex Pistols, Echo and The Bunnymen, Joy Division og Pavement optræder.

'Until The Wheels Fall Off' får premiere 5. april på HBO Max. Se traileren herunder:

Se, hvad vi ellers skriver om: Dokumentar, Streaming, Serier, HBO og Skateboarding