Streaming-tips: Tre europæiske serieperler, der smadrer følelserne

2020 var lidt af et gennembrudsår for de europæiske serier. Dermed ikke sagt, at europæisk seriekunst har været fraværende i de senere år, for både Danmark, Norge og Tyskland har bestemt markeret sig på seriefronten i et godt stykke tid – men alligevel er nye og interessante tendenser begyndt at titte frem i Europas forenede serieland.

De store fortællinger som tyske ’Babylon Berlin’ (kan streames på DRTV) og de mere krimanal-drevne af slagsen a la spanske ’Money Heist’ (kan streames på Netflix) måtte nemlig vige pladsen for mere følsomme fortællinger. De allerbedste var ’Normale mennesker’ (kan streames på DRTV), hvor Marianne og Connell forviklede sig ind og ud af venskab og kærlighed, og ’I May Destroy You’ (kan streames på HBO Nordic), som tog en ubærlig præmis og stenede den et ubehageligt vellykket sted hen.

Der er altså i langt højere grad yngre, sårbare følelser på spil frem for storladen krønikeskrivning, når vi taler sublime europæiske seriefortællinger netop nu. Måske er det efterdønningerne fra ’Skam’-tiden, men først og fremmest tør de nye serier dvæle uden at blive stillestående. Klipningen kan være både effektiv og pulserende, og alligevel formår serierne holde øjeblikkene lidt længere, end flertallet af de amerikanske pendanter gør.

Her er tre forrygende europæiske serier om ungdom, der virkelig kan mærkes.

Vi børn fra Bahnhof Zoo

De fleste, der har set den ikoniske ’Christiane F.’-film fra 1981 ved, at det ikke var sjovt at være én af de unge misbrugere, som holdt til ved den ikoniske togstation ’Bahnhof Zoo’ i Berlin i 1970’erne. Ligesom filmen er den nye serie, ’Vi børn fra Bahnhof Zoo’, baseret på virkelighedens Christiane F. og hendes erindringer. Altså er her bunkevis af omsorgssvigt og vilde fester for de purunge teenagere. Det hele eskalerer i misbrug og det, der er værre, men serien formår samtidig at fange de unges søgen efter identitet og venskab lige på kornet. ’Vi børn fra Bahnhof Zoo’ er et ømt portræt, og selvom der klippes lige så viltert, som et hvert teenagesind fungerer, styrker det kun seriens få lange sekvenser, hvor de forsømte unger forsøger at blive voksne for tidligt. Blot for at konstatere, at de stadig har barnets livlige fantasi og vildskab i sig.

Kan streames på Viaplay

We Are Who We Are

Hvis der er én, der kan sætte billeder på ungdomslivets let-svære valg, er det Luca Guadagnino. Den italienske instruktør brød ind på de fleste ungdomsværelser med ’Call Me By Your Name’ i 2017, og resten af verden fulgte også med i de varmeskiftende billeder og huskede pludselig hver en teenagefølelse, der var strømmet igennem kroppen førhen. Med ’We Are Who We Are’ forfiner Guadagnino sit blik, men han komplicerer også følelserne. Serien fik overraskende lidt opmærksomhed, da den havde premiere i sommeren 2020 (måske fordi instruktøren ikke er noteret som serieskaber, selvom man aldrig er i tvivl om, hvem der har lavet den). Det er især ærgerligt, for ’We Are Who We Are’ er et værk, man skal give både tid og opmærksomhed. Der ligger så mange boblende og komplekse følelser i fortællingen om unge, der håber på forandring – de ved bare ikke lige hvilken. Det hele kanaliseres ud i to egentlige hovedpersoner. Fraser, der netop er flyttet til det søvnige udkantsområde, og Caitlin, der tvivler på sin seksualitet og samtidig prikker til Frasers. En uimodståelig og lækkert filmet identitetskrise.

Kan streames på HBO Nordic

Baby

Et pænt flertal af amerikanske serier har det med at udstikke en linje, som deres mange sæsoner kan køre nogenlunde snorlige på. Sådan er det ikke med de nyere europæiske, og det bedste eksempel herpå er ’Baby’. I 2018 lagde den ud med at fortælle en skandaleombrust historie fra den italienske overklasse, hvor to unge kvinder keder sig, og derfor søger ned i en underverden, de både har let og svært ved at agere i. Over hele kloden blev første sæson taget god imod, fordi den var kontroversiel og ualmindeligt ligefrem i sin skildring af de unges ugidelighed og samtidig kolossale lyst til livet. Siden er der blevet stille om ’Baby’, men det bør der rettes op på. For over tre sæsoner bliver serien et stilstudie i, hvordan man kan begå fejl og rette op på dem. Hvordan unge mennesker har det med at dumme sig, men samtidig nemt ved at vælge en ny retning. Hvordan man stille og roligt lærer at begå sig og blive voksen. ’Baby’ er en vild serieoplevelse.

Kan streames på Netflix

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier, Streaming og Guide