Ugens serieanbefaling: Fremragende fortælling om en virkelig fængselsflugt
Escape at Dannemora på HBO er elementært spændende og et godt indblik i det amerikanske fængselsvæsen, der altid har været et uhyggeligt kapitel for sig.
Amerikanske fængsler har altid været fascinerende. Vi har gennem historien fået et utal af stærke serier og film, der har brugt fængslet som ramme. Hele det amerikanske fængselsvæsen er et skrækeksempel på inhuman opbevaring uden lignende i den vestlige verden. At vejen dertil ovenikøbet ofte er fyldt med uretfærdighed indbygget i retssystemet, kan man opleve i stribevis af True Crime-fortællinger.
I de amerikanske fængsler lurer volden og overgrebene konstant, og man har indtryk af, at der næppe er mange flere steder, der er mere farlige og nedbrydende end netop her. Det indtryk bliver bekræftet i Showtime-serien Escape at Dannemora, der samtidigt formår at bringe nye nuancer til de mange andre fængselsfortællinger. I denne serie er fængslet og dets uvæsen ikke så meget i centrum, som drømmen om at slippe ud af det.
Her følger man de to livstidsfanger, Richard Matt spillet af Benicio De Toro, og David Sweat, spillet af Paul Dano. De sidder på en særlig gang for livstidsfanger, der ved god opførsel har fået en række privilegier såsom fjernsyn i cellen. Om dagen har de begge et job i systuen, der styres af den vrantne, overvægtige og liderlige Tilly. Hun spilles af Patricia Aequette, der ikke er til at kende igen for alle os, der voksede op småforelsket i hende i film som ’True Romance’.
Annonse
Her er hun umiskendeligt white trash, der indleder et forhold til først den ene og siden den anden i en form for gensidigt udbytte. Hun misbruger dem til sex, og de misbruger hende til at få remedier til deres stort planlagte fangeflugt.
Det er grundlæggende spændende at følge det nervepirrende arbejde med at arbejde sig ud gennem de tykke mure, og samtidigt får vi et godt indblik i miljøet i og omkring fængslet. Det er Ben Stiller, som har instrueret, og den er spækket med gode skuespillere.
Man kunne have mere gjort ud af selve livet i fængslet og interaktionen med de andre fanger, men det ændrer ikke ved, at det lykkedes Ben Stiller at fortælle en vedkommende og interessant historie fra en virkelighed, vi andre heldigvis sjældent får føling med.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
