Et godt bud på Danmarks flotteste butik: Another Aspect slår dørene op på Værnedamsvej

De klassiske gevandter får nyt hjem.

Et godt bud på Danmarks flotteste butik: Another Aspect slår dørene op på Værnedamsvej
Offentliggjort

Det er to år siden, at de tre nordjyske venner Anders Poulsen, Daniel Brøndt og Nicolaj Thomsen præsenterede omverdenen for deres klassiske menswear-silhuetter under navnet Another Aspect.

Siden er der løbet meget vand under åen, og i dag forhandles de blandt andet i butikker som Voo Store i Berlin, Matches i London og Ssense online.

Men de har også solgt de klassiske klæder, der udelukkende er lavet af genbrugsfibre, deadstock og økologiske materialer, fra deres egen butik i Oehlenschlægersgade på Vesterbro i København.

Nu rykker de så teltpælene op og krydser Vesterbrogade for i stedet at åbne en ny 120 kvadratmeter stor butik på Værnedamsvej i huset, hvor medejer Nicolaj Thomsen selv boede, inden han rykkede til Oslo for at spille fodbold for Vålerenga.

Intet er dog, som det så ud dengang, for i samarbejde med arkitekt Nikolaj Mentze og Studio 0405 har de lavet en komplet renovering af stedet.

I en tid, hvor konsensus synes at dreje sig om at lukke de fysiske butikker, er det et spændende skridt, Another Aspect tager med deres nye flagskib på Værnedamsvej.

Men med reoler, borde og skabe i dansk eg designet af hussnedkeren René (Another Woodworker), børstet aluminium og vævede tekstiler fra Kvadrat i neutrale farver, der går hånd i hånd med Another Aspects tøj, er butikken endt med at være et godt bud på Københavns flotteste, og det er også en bedrift i sig selv.

Another Aspect-butikken ligger på Værnedamsvej 16a, 1619 København V, og har åbent fra 11-18 mandag til fredag samt 11-17 på lørdage.

Se billeder af butikken herunder.

Image-(13).jpg
Image-(20).jpg
Image-(14).jpg
Image-(3).jpg
Image-(6)-2.jpg

Image-(7).jpgImage-(21).jpg