Graus anmeldelse af Polestar 2: "En giftig udfordrer til Tesla, VW, Audi, Skoda og Mercerdes"

Det lyder som en lummer danseskole, men de mener det alvorligt, kineserne bag Polestar. Geely hedder de, og de ejer såmænd også Volvo. Ja, det er herfra, de har hentet det vanvittige navn, som før var for Volvo, hvad AMG er for Mercedes – altså performancebiler.

Tidligere hed de mest voldsomme (og dermed mest forurenende) Volvo’er Polestar, nu skal det være et selvstændigt brand. For elbiler. Havde det ikke været, fordi Polestar er så ukendt, og at de færreste nok associerer Volvo med performance, kunne det ligne et brandingmæssigt selvmål.

Nu ligner det bare en sjov beslutning, når man tager i betragtning, at de fleste biler og dermed også Volvo’er er elektriske om få år. Hvorfor så udskille de elektriske i et nyt brand, der skal bygges op fra bunden? Måske netop for at gå målrettet efter Tesla med en strategi, hvor bilerne købes på nettet og styres med en skærm. Det er Volvo trods alt ikke klar til endnu, og når man så alligevel starter på en frisk, kan man også differentiere bilen på stilen. Selv om lygterne er genkendelige fra Volvo, så er resten af eksteriøret mere kantet, sært og bøllet end den elegante stil, der kendetegner Volvo. Sært, fordi bilen ligner en hybrid mellem en sedan, en hatchback og en coupé.

Hvis du, som jeg, har det stramt med coupé-SUV’er, så forestil dig en sedan i højhælede gummistøvler. Personligt synes jeg ikke, den øgede frihøjde og de rustikke plastskørter gør noget godt for Polestar 2, men jeg må give den, at den er pænere i virkeligheden end på billeder. Fra en heldig vinkel er der noget Saab over den. Fra en mindre heldig er det noget Volvo 340 og noget Dodge Caliber. Måske fordi de primære markeder ligger i Kina og USA. Havde bilen været til Europa, skulle man definitivt have udformet den som en SUV.