Atif Saeed lion photographer

I dette sekund indser fotografen, at løven vil angribe ham

Fotografen ville barefange løvens karakter.

Atif Saeed lion photographer
Offentliggjort

Med ganske kort afstand til løven satte den pakistanske fotograf Atif Saeed sig på hug og skød med sit kamera.

“Jeg ville fange løvens karakter. Det var den eneste måde, jeg kunne komme i tanke om, at jeg kunne tage et ordentligt billede af det,” skriver Atif Saeed i en mail til Euroman.dk.

Og han var heldig. Han fik billedet.

Efter ganske få sekunder sprang løven dog i løb efter ham, og Atif Saeed sprintede tilbage til sin bil. Døren stod åben, og han kom ind i bilen og fik lukket og låst lige akkurat i tide. Han ved ikke, hvor tæt den var på ham, men det føltes tæt.

"Har aldrig prøvet noget lignende. Det var en once in a life time experience," skriver han.

LÆS MERE: Det er to ting, som ikke stemmer i dette billede. Nu er fotografen blevet diskvalificeret

Atif Saeed, der er professionel naturfotograf, kommer fra Pakistan, hvor han også mødte løven i en safaripark i Lahore. Her har en løve én gang tidligere angrebet en dyrepasser.

Det var Atif Saeed, der nærmede sig for meget, og formentlig hans kameras klikkende lyde, der provokerede løven, som han beskriver som "kongen af junglen".

"Hverken et fotografi eller en film kan vise, hvordan det var at være så tæt på hanløven med den mørke manke - hvordan det var at se dens bevægelser sekund for sekund," skriver han.

Efter han var i sikkerhed, grinte han.

"Men når jeg ser tilbage på det nu, tror jeg ikke, jeg ville kunne gentage det. Det var virkelig tæt på.”

Du kan se mere af Atif Saeeds arbejde på Facebook og på 500px.

Euroman.dk skrev i første omgang, at løven var tre meter fra Atif Saeed, da han tog billeder af den. Det passer ikke. Det ville også have været noget modigt af ham. Men til gengæld var løven ganske tæt på ham, da han sprang ind i bilen og kom i sikkerhed. Selv er han ikke helt sikker på, hvor tæt den var på, men medier som Daily Mail skriver ti fod (cirka tre meter).

LÆS MERE: 10 gribende billeder af Jan Grarup

LÆS MERE: Fotograf laver popart ud af bizar amerikansk lovgivning

LÆS MERE: 19 Twitter-profiler der får dig til at smile på 140 tegn eller mindre