Jeg gider altid at vågne i Paris. Af alle verdens byer måske helst der. Og af alle kvarterer i verden nok allerhelst i pariserkvarteret omkring Canal St. Martin i det 10. arrondissement. Her spiser og drikker jeg godt. Her føler jeg mig hjemme.
Jeg vælger altid hotel eller Airbnb ud fra en simpel ligning: placering i forhold til god kaffebar. Dagens første og vigtigste kaffe er en cappuccino på Ten Belles (Rue de la Grange aux Belles 10) næsten helt nede ved kanalen. Eller som det hedder på fransk; un café crème. Brygget på bønner fra Paris’ lokale mikroristeri, Belleville Brûlerie.
Af en eller anden grund er moden på de nye parisiske kaffebarer, at der ALDRIG er croissanter til kaffen, men derimod alskens americana-bagværk. Jeg gider ikke banana bread og english muffins – slet ikke når jeg ved, at et af verdens bedste bagerier ligger lige i nærheden: Du Pain et des Idées, brød og ideer, (Rue Yves Toudic 34) er berømt for deres pistaciesnegle, som måske er på listen over ting, jeg vil have serveret på mit dødsleje.
Annonse
Folk står i kø for en escargot chocolat-pistache og for snegle af samme wienerdej rullet med kagecreme og romrosiner. Udover snegle køber jeg niflettes, småbitte kager af butterdej med en dut orangeblomstcreme på toppen. Dem spiser jeg af, mens jeg kigger på butikker på den dyre og kedelige side af kanalen.
Hvis jeg bliver sulten efter en mindre sukret morgenmad, smutter jeg på Holybelly (Rue Lucien Sampaix 19) og får æg og bønner og superkaffe.
Nu bevæger jeg mig ned mod madmarkedet Marché Alibert (Rue Alibert) ved Hôpital St. Louis. Det er ikke stort eller fasionabelt – det er bare her, kvarterets folk handler dagligvarer om søndagen.
En række boder op ad hospitalsmuren er det hele. Jeg har lyst til at købe alt – små blæksprutter, Gillardeau-østers, flåede kaniner, der får danske børn til at hvine af skræk, små violette artiskokker. Som sædvanlig har jeg kun lige euro nok til en lille frisk gedeost og fem figner, men så er formiddagssnacken også reddet.
Frokosten spiser jeg på Le Verre Volé (Rue de Lancry 53), som er et af de nyklassiske vinbarsspisesteder, hvor alle os naturvinelskende madhoveder elsker at komme, fordi maden er god og enkel, vinen levende og stemningen ligeså. Jeg tager en formule midi – forret, hovedret og dessert – for som alle fransksindede ved, så er en frokost uden dessert ikke en frokost, men en snack.
Bagefter slår jeg inden om en god helsekostbutik. Der ligger en næsten helt oppe på toppen af Belleville, og her køber jeg de fedeste kæmpesvesker fra Agen, mandler fra Provence og melonsyltetøj, som jeg gemmer til jul, hvor jeg skal bage callissons.
Annonse
Om eftermiddagen skal jeg have sort kaffe, og er jeg i Belleville, drikker jeg den i CREAM (Rue de Belleville). Og ellers tager jeg ind til finanskvarteret – og her er der kun én ting, jeg kommer efter: kaffen på Télescope Café (Rue Villedo). Den drives af Nicholas Clerc, som er lidt af en stjerne i kaffeverdenen. Er jeg i tvivl om, hvor jeg skal spise i Paris p.t., spørger jeg hos Nicolas. De bedste baristaer ved præcis, hvad der rører sig.
Men i aften er jeg ikke i tvivl! Jeg skal spise på Vivant Cave (Rue des Petites Écuries 43), det lillebitte, vidunderlige spisested i det 10. arrondissement, hvor nogle og 20-årige Pierre Touitou kokkererer en eklektisk blanding af klassisk fransk og klassisk ufransk. Miso, spaghetti og ras el hanout er lige så velkomment i gryderne som comté-ost, sennep og hvidvin.
I morgen vil jeg spise på Le Servan (Rue Saint-Maur 32). I overmorgen Le Baratin (Rue Jouye-Rouve 3). Dagen efter Clown Bar (Rue Amelot 114). Jeg vil spise mig lykkeligt igennem parisiske ’bistronomie’-restauranter, hvor gammeldags bistro-dyder og ydmyge råvarer møder moderne gastronomi og ramasjang. C’est la vie.
