Hvorfor skal man skal interessere sig for biblen og gud i disse ukristelige tider? I ugens afsnit af vores podcast ’Sidelæns’ taler vi med forfatterne Michael Jeppesen og Rasmus Ugilt om, hvordan og om gud har sin relevans i dag. Vi taler også med redaktionschef Anders Hjort om den nye generation af kunstnere, filmfolk, kokke, atleter, designer og forfattere, der kommer til at tegne 2021, og hvorfor det er tid til et generationsskifte.
Det store tema i Euromans januarnummer med Oliver Kesi på forsiden handler om 23 nye stjerneskud, som vi tror, kommer til at tegne fremtiden.
Det er en samling af musikere, kokke, designere, forfattere, filmfolk, kunstnere og atleter, og fælles for dem er, at de ikke tager nutiden for gode varer, men konstant insisterer på at skubbe grænser og gøre tingene anderledes. Vi har bl.a. portrætteret Jung, Thomas Korsgaard, Lulu Kaalund, Archival Studies og Mattias Skjelmose.
I det nye afsnit af vores podcast ’Sidelæns’ har vi talt med redaktionschef Anders Hjort om, hvordan vi har udvalgt de nye talenter, og hvorfor det er tid til at lade nye ansigter komme frem i lyset.
Annonse
“Det er ikke bare rene succeshistorier. Det er ikke fordi de er født med guldskeer i munden og bare vokser op og tænker: ’Nu skal jeg lige være millionær’. Tværtimod. Det er nogle folk, der har oplevet bump på vejen i deres liv, og som har haft nogle nederlag, men som så er kommer ud på den anden side,” fortæller Anders Hjort.
Vi besøger også Michael Jeppesen og Rasmus Ugilt, som har udgivet bogen om gud ’For han ved ikke hvad han gør’, og taler bl.a. med dem om, hvad guds betydning er i dag, om man kan holde af gud, selvom man ikke er troende, og om guds forhold til mode.
“Det er den mest indflydelsesrige karakter, der findes, selv når vi antager, at han er fiktiv, så er det alligevel ham, der har bestemt verdens gang,” siger Michael Jeppesen i den nye episode af ’Sidelæns’.
Du kan finde afsnittet øverst i denne artikel, hos Talk Town, Spotify, Apple Podcast, og hvor du ellers lytter til dine podcasts.
Husk at når du er abonnent hos Euroman, får du ligeledes adgang til Talk Town. Du skal blot downloade appen i App-store eller Google Play og oprette dig med dit kundenummer. Her kan du bl.a. også finde programmerne ’Arbejdstitel’, ’Graus garage’ og ’Jeg er lige død’.
Sidelæns
I ’Sidelæns’ tager vores chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, vores læsere og lyttere med ind i maskinrummet på redaktionen. Vi giver et indblik i, hvordan vi arbejder med fx portrætter og reportager og fortæller historierne rundt om de artikler, vi skriver til magasinet.
’Sidelæns’ er også redaktionens vindue ud til verden. Vi interviewer musikere, designere, forfattere, kokke, filmfolk og alt derimellem, som vi synes, kan noget ekstraordinært, og som vi gerne vil tale med.
Lyt til 'Sidelæns' hos Talk Town, Spotify, Apple Podcast, og hvor du ellers lytter til dine podcasts.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.