Lider du af politikerlede? Vi har mødt 11 potentielle folketingsdebutanter
Danskerne er dødtrætte af politikerne på Christiansborg. I hvert fald, hvis man kigger på troværdighedsmålingerne, hvor de folkevalgte ligger på en ubehjælpelig sidsteplads over de mest troværdige faggrupper herhjemme. De sidste måneder har vi derfor besøgt 11 kandidater fra det virkelige liv. Mød dem her.
”Det er et faktum, at der mangler folkevalgte med erfaring fra det private erhvervsliv. Der behøver du ikke engang min emotionelle vurdering. Der er så begrænset erhvervserfaring i Folketinget.
Annonse
De, der er ansat i det private erhvervsliv, står for hovedparten af skatteindtægterne. Det er ikke helt irrelevant, hvordan man behandler de organisationer, der skaber de job og ansætter de folk, der betaler til velfærden.
Derfor synes jeg, måske lidt egoistisk, at det er meget relevant, at sådan en som mig kommer i Folketinget.”
”Jeg har besluttet mig for at gå planken ud. PET fortæller mig, hvor jeg ikke må rejse hen, fordi Kina vil have mig udleveret.
Annonse
Det er heller ingen hemmelighed, at jeg har arbejdet for folk i mit civile hverv, hvor jeg har fået at vide, at den og den virksomhed, jeg har kendt en direktør fra, ikke vil associeres med mig i offentligheden. Så jeg ved godt, at mine karriemuligheder er væsentligt indskrænkede. Jeg kan nok ikke få et job i Danfoss. Og det er bare sådan, det er, det har jeg ikke fortrudt.
Og det er også min opfattelse, at mange af mine vælgere godt kan lide, at jeg bevarer mine værdier i de her sager.”
”Jeg har kørt patruljevogn i mange år og set mange triste skæbner. Det, jeg arbejder med nu, er rockere og bander, og der ser jeg jo bare, at vi har et kæmpe problem med vores velfærdssystem, der bliver udnyttet. De snyder og bedrager med det. Det kan jeg virkelig blive harm over.
At det sker, mens vi har nogle på plejehjem, der ikke kan få en værdig ældrepleje. Så det vil jeg bruge min erfaring til at italesætte. Jeg tror, vi kunne spare rigtig mange penge, hvis vi begynder at kigge på det.
Annonse
Det er det samme med betingede udvisninger: De sidder jo og griner, fordi de har fire eller fem betingede udvisninger og tænker, at danskerne gør alligevel ikke noget ved det. Og det har de faktisk ret i.”
”Når det kommer til køn, skal vi tro på, hvad videnskaben siger. Og den siger, at du kan have to X-kromosomer, du kan have et X- og et Y-kromosom, og så er der Klinefelter-syndrom, hvor man, så vidt jeg husker, ligner en mand, men dine haploide sædceller virker ikke.
Der er også en fjerde mulighed, som jeg ikke kan huske. Jeg er ligeglad med, om du føler dig non-binær, det skal du have fuldstændig have lov til, og hvis du kommer til mig i morgen og siger, at nu hedder jeg ikke Magnus, men Martine, så vil jeg respektere det og kalde dig Martine.
Men det der med, at vi skal indføre nye pronominer og den slags, det, synes jeg, er skørt. Der er forskel på at have frihed og at bede staten om at indføre lovgivning, der fx obligerer dig til at blive kaldt de/dem. Jeg troede, det var gammeldags at være Des med folk. Nu er det pludselig venstrefløjen, der vil være Des.”
”Jeg er tit megafrustreret over, at jeg skal kæmpe for nogle af de grønne dagsordener. Men nu er det så også det, der lægger mig allermest på sinde, og jeg tror da, at mange af mine kollegaer, som har andre dagsordener, kan have samme frustration.
Sådan er det jo hos os: Vi diskuterer tingene seriøst, og det betyder også, at vi indimellem ser forskelligt på det, sådan er det at være et stort parti, bare vi finder et fælles ståsted. Det gjorde vi så ikke i forhold til naturgassen i EU, der stemte vi i øst og vest, og det var jeg rigtig ærgerlig over.”
”Jeg mener ikke, at vi løser problemet med muslimske tørklæder med et forbud. Tværtimod tror jeg, at vi kommer til at skubbe en masse mennesker hen i armene på radikale fanatikere. Og vi skubber nogle af de her mennesker væk fra det danske fællesskab, som de gerne skulle begå sig i. Om det så er ude på en skole eller en arbejdsplads.
Dermed ikke sagt, at jeg mener, at tørklædet er et frihedssymbol. For grundlæggende ligger der en kønsmoral i tørklædet, som jeg ikke bryder mig om. Man seksualiserer kvinderne, når de skal gå rundt med hovedbeklædning, og det er obskurt. Men jeg mener grundlæggende ikke, at der forskel på at påtvinge en kvinde at gå med tørklæde og at fratvinge en kvinde at gå med tørklæde.”
”Jeg vil godt gå så langt som til at sige, at jeg er den røde moderat. Ikke den røde pirat, ha ha. Der er nok også andre, der vil betragte sig som lidt rødere end resten. Men jeg er nok til den røde side. Det betyder jo ikke, at jeg ikke står bag partilinjen. Ethvert parti har selvfølgelig diskussioner, og jeg står meget fast på, at uligheden ikke må øges i det her land.”
”Jeg stiller ubetinget op på grund af klimakrisen. Det er mit personlige drive, at jeg er sindssygt bange for vores fremtid. Jeg har to små børn, og jeg ligger vågen om natten og tænker på, hvordan deres fremtid bliver.
Jeg er dybt frustreret over, hvor lidt der sker herinde på Christiansborg, så jeg går til valg på en radikal klimadagsorden, og jeg går nok også lidt længere end andre her i partiet. Og jeg har taget langt tilløb til det, jeg er 40 år, så det er ikke en beslutning, der er blevet truffet over natten.”
”Jeg har nogle eksempler på debatter, der fylder meget i offentlige, men hvis du går ned i Brugsen her i Hinnerup og spørger, hvad der fylder for dem, ville de aldrig nævne dem:
Det har været debatteret, om man må synge, at den danske sang er en ung blond pige. Juridisk kønsskifte snakker vi meget om – fuldstændig hul i hovedet debat. Udklædning til universitetsfester – må man være mexicaner til en fest? Kan det støde nogen? Hvor mange køn er der?
I en af partilederdebatterne blev der brugt 10 minutter på at klarlægge, om partilederne havde kødfri dage derhjemme. Kageperson eller kagemand? Må det hedde Kæmpe Eskimo? Jeg synes, det er meget langt fra virkeligheden.”
”Jeg skal være ærlig at sige, at den eneste grund til, jeg er på Twitter, det er, fordi det er der, journalisterne er.
Jeg kan skrive nok så meget på Facebook, det gjorde jeg for nylig, og det fik næsten tusind likes. Ingen journalister reagerede på det. Så skrev jeg et opslag på Twitter med 20 reaktioner, og så ringer journalisterne og vil høre, hvad det går ud på. Der er en skævhed i forhold til, hvor journalisterne er repræsenterede.”
”Jeg har det sådan her: Når min far brugte, og jeg nu også bruger, nærmest alle sine vågne timer på at prædike de socialdemokratiske værdier til alle mulige andre, så ville det da være underligt, når man kom hjem til sine børn og så dem en gang imellem, at man ikke gav de værdier videre til de mennesker, der er de allervigtigste for én.”
