Hypet i udlandet: Dansk vindue, der på få sekunder kan blive til en altan

Hypet i udlandet: Dansk vindue, der på få sekunder kan blive til en altan
Offentliggjort

Den danske vinduesproducent Velux har skabt et imperium på sine ovenlysvinduer, der ud over det danske marked sælges i hele Europa, men også i USA, Japan og Kina.

Nu ser det ud til, at giganten har skabt endnu et hit.

I hvert fald er en nyskabelse fra producenten, det såkaldte Cabrio, blevet et stort samtaleemne på nettet, efter at en Reddit-bruger lagde nedenstående video op.

Efterfølgende har tusindvis af brugere kommenteret vinduet, der forbløffende hurtigt kan omdannes til en fransk altan, som kan bruges til, ja, at stå lidt i det fri. For meget mere er der ikke plads til.

Som en bruger skriver:

"Super fucking smart. Det vil egne sig perfekt til fester, hvor der altid er en, der vil ryge, men ikke gider at gå udenfor."

Mediet Business Insider har også opfanget interessen for det, de kalder et "genialt dansk vindue."

Cabrio kommer både i en altan- og en lidt større terassemodel.

Priserne begynder på 27.000.