Opskrift:

Du er på jagt efter en rigtig forårsret? Denne minestrone passer perfekt til årstiden

Fisk og skaldyr er godt, men mange af de arter, vi elsker at spise, er desværre enten overfiskede eller en del af en produktion, der er skadeligt for miljøet. Til denne suppe kan du med fordel spørge efter linedyrkede muslinger. 

Offentliggjort

Ingredienser

  • 200 g ingridærter, lagt i blød i 12 timer
  • 1 kg blåmuslinger
  • 1 bundt forårsløg
  • 3 stilke blegselleri
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1½ dl hvidvin
  • Salt og sort peber
  • 1½ liter grøntsagsfond (gerne noget af kogevandet fra ingridærterne)
  • 200 g ærter, bælgede
  • 200 g brede grønne bønner
  • 150 g sugarsnap-ærter eller sukkerærter
  • 1 bundt persille
  • 1 lille bundt dild

Fremgangsmåde

  1. Kog ingridærterne i frisk, saltet vand i 20 minutter. Lad dem trække i vandet, mens de køler af. Gem vandet til suppen.
  2. Gå muslingerne efter, og kassér dem, som er åbne og ikke lukker sig, hvis du banker på skallen. Skyl dem i en sigte.
  3. Skær forårsløg og blegselleri i tynde skiver. Gem halvdelen af blegsellerien til servering. Knæk den træede ende af aspargesene, og skær hver asparges i 2-3 stykker.
  4. Varm olien i en gryde, og kom forårsløg og blegselleri i. Steg det ved middel varme i et par minutter, og tilsæt så muslinger. Hæld hvidvin over, og krydr med lidt salt og peber. Hæld fond/ingridærtevand over, og tilsæt ingridærter. Lad det simre under låg i 5 minutter.
  5. Skær imens grønne bønner i mindre stykker, og kom dem i suppen.
  6. Kom persillen i en blender sammen med et par deciliter af suppen. Blend det, og kom det tilbage i suppen sammen med ærter. Varm det igennem, og servér med et drys grofthakket dild.